En universelt designet gangbro på 1,1 km, der fører hen til istunnelen i Juvfonne ved Norges højeste fjeld, Galdøpiggen, har gjort den fantastiske natur tilgængelig og skabt værdi for både natur og mennesker.
Rådgivende ingeniør Dr. Techn. Kristoffer Apeland AS v/ Snorre Larsen
Norges natur byder på mange storslåede oplevelser. Hvis man altså kan komme derhen, for fjeld og klipper er svære, hvis ikke uoverkommelige, terræn for en stor gruppe mennesker. Så hvordan kan man åbne naturen op, uden at det skæmmer og forstyrrer det særlige?
Det er løst i Lom kommune, der foruden de tre nationalparker Jofunheimer, Breheimen og Reinheimen også byder på Norges to højeste fjeld Galdøpiggen og Glittertind. Godt 1800 meter over havets overflade, hen over højfjeldet Juvflya og frem til en 90-meter lang istunnel, er der blevet konstrueret en særlig gangbro. Den er designet, så den føjer sig til det landskab, den er del af – nemlig et tundraområde, eller en såkaldt polygonmark, som har særlige mønstre skabt bl.a. af permafrost.
Gangbroen føjer sig ind som et naturligt ekstra lag i landskabet – eller måske snarere en linje. Og den er endda konstrueret på en sådan måde, at den kan fjernes fuldkommen uden at efterlade spor.
Selve broen er 1,1 km lang og består af skridsikre glasfiberriste. Langs med disse er der en trækant, der kan fungere som ledelinje for svagsynede, men også som hjulværn. Ligesom det lav, der vokser på stenene, har broen partier, der er gul-orange, som fremhæver flade stykker og informationstavler. Hele konstruktionen er skånsomt føjet til landskabet på en måde, så den er synlig og giver støtte til de, der har brug for det, men uden at den skæmmer naturen.
Muligheden for at opleve en helt speciel del af norsk natur har gjort, at Mímisbrunnr Klimapark 2469 har fået flere og andre gæster – nu er de besøgende alle mennesker, bl.a. børnefamilier med klapvogne og ældre.
I Norge har der været en tilbageholdenhed hvad angår tiltag, der går ind og ændrer på et oprindeligt landskab. Lom kommune oplever, at det normalt får sindene i kog at gøre indgreb i den norske natur. Nu er der kommet en øget forståelse for, at det både er muligt og ønskværdigt at foretage greb, som åbner uberørt naturrigdom for et større publikum.
Resultatet af gangbroen, der vandt Innovationsprisen for universelt design i 2014 og senere Design for All Foundation Trophy, er ikke kun, at naturområdet har fået nye gæster, men også at naturen er mere beskyttet. Det viser sig nemlig ikke kun at være kørestolsbrugere, der vælger gangbroen, men alle, da det omkringliggende terræn er svært at forcere. Sådan åbner gangbroen for naturoplevelser samtidig med, at den værner om dem.
Gangbroen er designet med elementer, man genfinder i den omkringliggende natur. Det gælder både geometriske mønstre, men også den grå og den gul-orange farve.
Istunnelen leder besøgende på en særlig arkæologisk rejse ind under 7000 gammel is. Tunnelen er del af Mímisbrunnr Klimapark 2469 – et oplevelses- og formidlingscenter om klima i fortid og nutid, i relation til natur, dyreliv og mennesker. Læs mere om klimaparken her.
Det orange parti markerer, at her har broen ingen stigning. I dag er her blevet tilføjet informationstavler, så man her kan tage en pause og blive klogere på den omkringliggende natur.
Gangbroen er konstrueret sådan, at den ligger ovenpå polygonmarken, og let kan fjernes igen, uden at den efterlader spor. Den består af en glasfiberrist og træ, som med tiden vil træet blive gråt og falde i et med omgivelserne.
Ristens huller er 19 mm x 19 mm for at skabe et godt underlag at gå på - men også undgå at skade hundes poter. Samtidig skal hullerne være store nok til at skabe luftgennemstrømning, så man dels undgår, at sne klumper sig sammen og bliver til is, og dels undgår at en vinterstorm få fat på og suger underlaget op.
Klimaparken har set, at gangbroen har betydet at deres gæster nu både er flere og mere mangfoldige.
Ristens huller er 19 mm x 19 mm for at skabe et godt underlag at gå på - men også undgå at skade hundes poter. Samtidig skal hullerne være store nok til at skabe luftgennemstrømning, så man dels undgår, at sne klumper sig sammen og bliver til is, og dels undgår at en vinterstorm få fat på og suger underlaget op.
