To af børnene har fået lov at løbe i forvejen hen til legepladsen. De fire andre børn må sammen med Marianne, pædagogen der trækker vognen, tage stien uden om. For den direkte sti er for nyligt blevet indsnævret af to kampesten for at bremse byens hurtige cykler, men den barriere forhindrer også den mere langsommelige børnehavegruppe i dag.
2. Marianne og Adam har taget seks børn fra Gul Stue med på den nærliggende parks naturlegeplads. Det er en helt ny legeplads, som træder i stedet for det sørgelige par af et gyngestativ og en vippe, der stod og flagrede her før. Nu ligger der store træstammer, man kan klatre på, der hænger reb i træerne, man kan svinge i, og generelt er stedet blevet forvandlet til én stor legeplads i børnehøjde.
Før var de aldrig her – nu glæder børnene sig altid til, at det er deres tur til at komme af sted. Og Marianne og Adam er begejstrede for at have fået et sted lige i nærheden, der kan tilbyde børnene noget nyt at boltre sig i. Især når det nye er spændende, inspirerende og gennemtænkt. For her er ikke kun skabt plads til leg og læring, men også til, at alting spiller: her er vandhaner, bænke og et toilet med pusleplads.
Den nye legeplads er afskærmet af et levende hegn, der både skaber tryghed, men også giver læ og skygge. Udover de gode muligheder for at få stimuleret sin krop og sit sanseapparat har legepladsen også plads til rolige aktiviteter. Carlo og Birk har slået sig ned i et hjørne, hvor de kan undersøge jorden for regnorme og biller. På den måde er der plads til både den vilde leg og de naturoplevelser, som beroliger nervesystemet.
De har altid kun en mindre gruppe børn med på tur, fordi de så kan give dem den bedste oplevelse. Børnene skiftes til at komme af sted, og det er vigtigt for børnehaven, at børnene tit kommer ud i naturen, fordi forskningen viser, at det gavner alt fra deres fysiske sundhed til opmærksomhed og koncentrationsevne. Det gælder også på naturlegepladsen, hvor de mange tilbud kæmper om opmærksomheden. Legepladsen er bemandet, så man kan låne alt fra skovle og spande til bolde og en lup, så man kan se nærmere på parkens dyreliv. I dag har de snobrødsdej, som de vil bage på den lille bålplads.
“AAAAAAAAVVVV,” skriger Anna lidt væk. Hun hoppede fra sten til sten, men gled på den ene og er faldet på jorden. Heldigvis, tænker Adam for sig selv, er det virkelig bare en jordsti, og ikke et hårdt underlag som på andre legepladser. Anna har slået sig, men er ikke kommet rigtig til skade, ser de, mens de renser knæ og hænder under rindende vand fra den udendørs vandhane.
Naturen er et spændende sted for os alle sammen. Men de fleste af os har nemmere ved at benytte os af den, når vi føler os inviteret. Det gør man noget ud af i Myretuen ved Randers, hvor stisystemer og et samlingspunkt opfordrer til brug af et sted, der tidligere lå mere eller mindre øde hen. Generelt er børnenes perspektiv – og deres helt konkrete mindre kroppe – værd at indtænke i design af natur og byrum. Det opfordrer Marie Astrup Sørensen til, når hun stiller spørgsmålet “Hvorfor er byrum kun for voksne?”