Mennesker

Kognitive færdigheder

Kognitive færdigheder er evnen til at skabe overblik og forstå den omverden, man befinder sig i. Når man er kognitivt udfordret, har man svært ved at aflæse, tolke og forstå sine omgivelser og dermed at skabe det nødvendige overblik. Derfor er det centralt, at de fysiske rammer er udformet, så de er lette at aflæse og forstå.

Forskellige hjerner – forskellige behov

Hjerner er forskellige, og mennesker oplever og bearbejder derfor verden på forskellige måder. Nogle har en neurotypisk hjerne, mens andre har en neurodivergent hjerne. Dette er ikke en sygdom, men relaterer sig til en anderledes hjerneopbygning og repræsenterer den naturlige mangfoldighed i menneskers kognitive funktioner.

Forbigående kognitive udfordringer er forhold, der kan heles eller genoptrænes og kan knytte sig til personer med en overbelastet hjerne, som påvirkes af bl.a.stress, angst, depression, PTSD, hjernerystelse eller manglende søvn. 

Vedvarende kognitive udfordringer er medfødte eller sygdomsforløb, der ikke kan helbredes, som for eksempel hjerneskader eller demens og Alzheimers. Det dækker også over mennesker, der befinder sig på det neurodiverse spektrum med diagnoser som autisme, ADHD/ADD.

Fysiske rammer kan understøtte livskvalitet og selvstændighed

Personer med højt støttebehov, fx personer med udviklingshæmning eller svære hjerneskader, modtager typisk hjælp til alle dagligdagens gøremål. Men for personer der er selvhjulpne, er det især vigtigt, at de ikke møder uhensigtsmæssige barrierer, men derimod fysiske omgivelser, der er letforståelige og overskuelige. Det kan være afgørende for deres evne til at begå sig og dermed understøtte deres livskvalitet.

Der er flere fællestræk ved udformningen af de fysiske rammer til gavn for personer med kognitive udfordringer. Det handler primært om at skabe overblik, overskuelighed, afbalancerede sansestimuli og tilbyde differentierede rumligheder. 

Det følgende er ikke en fuldstændig liste, især ikke da menneskers behov kan variere, men den indeholder emner, der bør overvejes for at skabe omgivelser, der er så inkluderende som muligt.

Forskellige hjerner – forskellige behov

Hjerner er forskellige, og mennesker oplever og bearbejder derfor verden på forskellige måder. Nogle har en neurotypisk hjerne, mens andre har en neurodivergent hjerne. Dette er ikke en sygdom, men relaterer sig til en anderledes hjerneopbygning og repræsenterer den naturlige mangfoldighed i menneskers kognitive funktioner.

Forbigående kognitive udfordringer er forhold, der kan heles eller genoptrænes og kan knytte sig til personer med en overbelastet hjerne, som påvirkes af bl.a.stress, angst, depression, PTSD, hjernerystelse eller manglende søvn. 

Vedvarende kognitive udfordringer er medfødte eller sygdomsforløb, der ikke kan helbredes, som for eksempel hjerneskader eller demens og Alzheimers. Det dækker også over mennesker, der befinder sig på det neurodiverse spektrum med diagnoser som autisme, ADHD/ADD.

Fysiske rammer kan understøtte livskvalitet og selvstændighed

Personer med højt støttebehov, fx personer med udviklingshæmning eller svære hjerneskader, modtager typisk hjælp til alle dagligdagens gøremål. Men for personer der er selvhjulpne, er det især vigtigt, at de ikke møder uhensigtsmæssige barrierer, men derimod fysiske omgivelser, der er letforståelige og overskuelige. Det kan være afgørende for deres evne til at begå sig og dermed understøtte deres livskvalitet.

Der er flere fællestræk ved udformningen af de fysiske rammer til gavn for personer med kognitive udfordringer. Det handler primært om at skabe overblik, overskuelighed, afbalancerede sansestimuli og tilbyde differentierede rumligheder. 

Det følgende er ikke en fuldstændig liste, især ikke da menneskers behov kan variere, men den indeholder emner, der bør overvejes for at skabe omgivelser, der er så inkluderende som muligt.

Særligt relateret til overbelastet hjerne:

  • Overskuelige rumligheder
  • Differentierede rum med mulighed for at trække sig og tage en pause
  • Gode lysforhold, der ikke generer eller blænder unødigt
  • Et godt akustisk miljø, der ikke skaber unødigt støj

Særligt relateret til neurodiversitet:

  • Overskuelige rumligheder med god plads og flere udgange
  • Differentierede rum baseret på sanseindtryk fremfor funktion, der tilbyder afskærmede områder uden forstyrrende elementer som fx åbne reoler, udsigt, døre, vinduer eller for mange mennesker
  • Gode lysforhold, der understøtter rummets funktioner og indretning
  • God akustik med fokus på at skabe et roligt lydmiljø uden forstyrrende støj
  • Afbalancerede sansestimuli (duft, natur og taktilitet

Særligt relateret til demens:

  • Overskuelige rumligheder, der er lette at aflæse og finde rundt i
  • Differentieret rum, der tilbyder ophold til både små og større grupper
  • Nem skiltning med både symboler og farver
  • Gode lysforhold, der fremhæver steder og funktioner i rummet  
  • God akustik, hvor lyde i rummet opleves som naturlige og i relation til funktionerne. Undgå unødig støj fra naborum og ikke relevante aktiviteter 
  • Afbalanceret sansestimuli, der kan virke stimulerende (duft, natur og taktilitet)
Mennesker

Kognitive færdigheder

Kognitive færdigheder er evnen til at skabe overblik og forstå den omverden, man befinder sig i. Når man er kognitivt udfordret, har man svært ved at aflæse, tolke og forstå sine omgivelser og dermed at skabe det nødvendige overblik. Derfor er det centralt, at de fysiske rammer er udformet, så de er lette at aflæse og forstå.

Forskellige hjerner – forskellige behov

Hjerner er forskellige, og mennesker oplever og bearbejder derfor verden på forskellige måder. Nogle har en neurotypisk hjerne, mens andre har en neurodivergent hjerne. Dette er ikke en sygdom, men relaterer sig til en anderledes hjerneopbygning og repræsenterer den naturlige mangfoldighed i menneskers kognitive funktioner.

Forbigående kognitive udfordringer er forhold, der kan heles eller genoptrænes og kan knytte sig til personer med en overbelastet hjerne, som påvirkes af bl.a.stress, angst, depression, PTSD, hjernerystelse eller manglende søvn. 

Vedvarende kognitive udfordringer er medfødte eller sygdomsforløb, der ikke kan helbredes, som for eksempel hjerneskader eller demens og Alzheimers. Det dækker også over mennesker, der befinder sig på det neurodiverse spektrum med diagnoser som autisme, ADHD/ADD.

Fysiske rammer kan understøtte livskvalitet og selvstændighed

Personer med højt støttebehov, fx personer med udviklingshæmning eller svære hjerneskader, modtager typisk hjælp til alle dagligdagens gøremål. Men for personer der er selvhjulpne, er det især vigtigt, at de ikke møder uhensigtsmæssige barrierer, men derimod fysiske omgivelser, der er letforståelige og overskuelige. Det kan være afgørende for deres evne til at begå sig og dermed understøtte deres livskvalitet.

Der er flere fællestræk ved udformningen af de fysiske rammer til gavn for personer med kognitive udfordringer. Det handler primært om at skabe overblik, overskuelighed, afbalancerede sansestimuli og tilbyde differentierede rumligheder. 

Det følgende er ikke en fuldstændig liste, især ikke da menneskers behov kan variere, men den indeholder emner, der bør overvejes for at skabe omgivelser, der er så inkluderende som muligt.

Særlige forhold

Overbelastet hjerne

Hvis en hjerne er overbelastet, enten fysisk eller psykisk, fx på grund af stress, angst, depression eller for lidt søvn, så svækkes dens kognitive evner. Sådanne forstyrrende forhold kan gøre det svært at opfylde hjernens basale behov for hvile og restitution, hvilket kan påvirke de kognitive evner. Det er noget, vi alle kan opleve fra tid til anden. Mennesker i denne situation har gavn af:

  • Overskuelige rumligheder
  • Differentierede rum med mulighed for at trække sig og tage en pause
  • Gode lysforhold, der ikke generer eller blænder unødigt
  • Et godt akustisk miljø, der ikke skaber unødigt støj
Neurodiversitet

Neurodiversitet betegner at have en anderledes hjerne og dækker over en bred vifte af meget forskelligartede variationer, herunder bl.a. OCD, Tourettes syndrom, ordblindhed, ADHD/ADD og autisme. Det er vigtigt at understrege, at neurodiversitet ikke skal forstås som en sygdom, selvom vi ofte taler om diagnoser. Neurodiversitet er et udtryk for forskellige hjerner.

Personer med disse forskellige måder at opleve verden på har ofte lignende behov i forhold til de fysiske rammer, selvom deres udfordringer kan variere.

ADHD/ADD påvirker opmærksomhed, koncentration og evnen til at skabe overblik. Ved ADHD ses også påvirkning af impulskontrol og aktivitetsniveau, mens ADD ofte beskrives som den stille variant.

Personer med autisme har en anderledes måde at opfatte og opleve verden på end neurotypiske personer. Dette kan påvirke social interaktion, adfærd og kommunikation.

For at imødekomme mennesker, der befinder sig på det neurodiverse spektrum bør man overveje:

  • Overskuelige rumligheder med god plads og flere udgange
  • Differentierede rum baseret på sanseindtryk fremfor funktion, der tilbyder afskærmede områder uden forstyrrende elementer som fx åbne reoler, udsigt, døre, vinduer eller for mange mennesker
  • Gode lysforhold, der understøtter rummets funktioner og indretning
  • God akustik med fokus på at skabe et roligt lydmiljø uden forstyrrende støj
  • Afbalancerede sansestimuli (duft, natur og taktilitet)
Demens

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der primært påvirker hjernens kognitive færdigheder. Demens opstår typisk sent i livet, men skyldes ikke alderdom, men en sygdom. Den mest udbredte sygdom, der forårsager demens, er Alzheimers. Personer med Alzheimers har typisk svært ved at finde vej, finde ord og benævne ting, skabe overblik og tage initiativ. Sygdommen udvikler sig over tid, og hvor personer med demens i den tidlige fase kan klare sig selv med støtte, kan personen typisk ikke fungere uden hjælp senere hen. Sygdommen er fremadskridende og kan ikke helbredes. 

De fysiske rammer er afgørende for mennesker med demens og bør især tage hensyn til: 

  • Overskuelige rumligheder, der er lette at aflæse og finde rundt i
  • Differentieret rum, der tilbyder ophold til både små og større grupper
  • Nem skiltning med både symboler og farver
  • Gode lysforhold, der fremhæver steder og funktioner i rummet  
  • God akustik, hvor lyde i rummet opleves som naturlige og i relation til funktionerne. Undgå unødig støj fra naborum og ikke relevante aktiviteter 
  • Afbalanceret sansestimuli, der kan virke stimulerende (duft, natur og taktilitet) Se film om duftesansen her.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:


Lasky, A. et al. (2016) ADHD in context: Young adults’ reports of the impact of occupational environment on the manifestation of ADHD. Social Science & Medicine, volume 161, pp 160-168.

Marquardt, G., & Viehweger, A. (Eds.). (2014). Architektur für Menschen mit Demenz: Planungsgrundlagen, Praxisbeispiele und zukünftige Herausforderungen. Saechsische Landesbibliothek-Staats-und Universitaetsbibliothek Dresden.

McAllister, K. (2010) The ASD Friendly Classroom – Design Complexity, Challenge and Characteristics, in Durling, D., Bousbaci, R., Chen, L, Gauthier, P., Poldma, T., Roworth-Stokes, S. and Stolterman, E (eds.), Design and Complexity - DRS International Conference 2010, 7-9 July, Montreal, Canada. 

Mostafa, M. (2008) An architecture for Autism: Concepts of Design Intervention for the Autistic User. Archnet-IJAR, Volume 2, Issue 1, pp. 189-211.

Mostafa, M. (2021). The autism friendly university design guide. Dublin City University, Dublin.

Mostafa, M., Sotelo, M., Honsberger, T., Honsberger, C., Brooker Lozott, E., & Shanok, N. (2024). The impact of ASPECTSS-based design intervention in autism school design: a case study. Archnet-IJAR: International Journal of Architectural Research, 18(2), 318-339.

Sigbrand, L. et al. (2019) SBi-anvisning 263. Plejeboliger for personer med demens. Detaljer og eksempler.  Aalborg Universitet, København

Tufvesson, C. og Tufvesson, J. (2009) The building process as a tool towards an all-inclusive school. A Swedish example focusing on children with defined concentration difficulties such as ADHD, autism and Down’s syndrome. Journal of Housing and the Built Environment. Vol 24. pp. 47-66.