Det skal helst ikke være en opgave i sig selv at finde rundt i en bygning eller et uderum. Når udformningen af miljøet understøtter menneskers evne til at finde vej, bidrager det også til at skabe en god og tryg stemning i situationen.
At kunne orientere sig og finde frem (på egen hånd) i det byggede miljø såvel inde som ude, har alle behov for. Gode forhold omkring orientering og wayfinding er afgørende for mennesker, hvis sanser og kognitive evner er udfordret – det være sig i en specifik sammenhæng, i en længere periode eller permanent. Det gælder derfor såvel for den travle person som en person med demens.
Når vi skal orientere os i de fysiske omgivelser og finde vej, så lader vi os lede af den arkitektoniske læsbarhed og signaler fra omgivelserne, men også af den erfaring og hukommelse vi har med os fra andre lignende steder eller tidligere besøg.
Orientering i en bygning eller udeareal lettes af den fysiske struktur. Jo mere selvforklarende, intuitiv eller aflæselig arkitekturen fremstår, desto mindre brug er der for skiltning og ekstra løsninger.
Når vi designer bygninger og områder, så de taler til og stimulerer flere sanser, kan flere mennesker orientere sige, finde vej og undgå at blive utrygge eller stressede. Med flere eller måske endda alle sanser i spil vil der altid være noget for nogen – og dermed løsninger for alle. Man kan arbejde med orienteringen, udenfor og indenfor, ved at trække på mange forskellige elementer. Det kan være kontraster og farver, og det kan være at skilte gengives både som tekst, grafik og lyd. Generelt gælder det, at den gode orientering er den simple. Tænk derfor over, hvilke sprog brugerne forstår, og om der er behov for ekstra sanselag på skiltene.
Overvej også, hvor kompleks orienteringen er – hvor mange gange skal der tages stilling til retning? Kendemærker ved beslutningspunkter gør dem nemmere at huske og genkende – dermed bidrager de til det mentale billede af et sted. Det samme gør overensstemmelse mellem en bygnings eller et steds ydre og indre struktur. Overskuelighed i miljøet og udsyn til omgivelserne skaber nemlig et overblik, som gør det lettere at orientere sig og finde vej.
Udnyt de naturlige elementer og skab sammenhæng i dem, så arkitekturen naturligt understøtter ruter i miljøer, for naturlige linjer kan lede.
At kunne orientere sig og finde frem (på egen hånd) i det byggede miljø såvel inde som ude, har alle behov for. Gode forhold omkring orientering og wayfinding er afgørende for mennesker, hvis sanser og kognitive evner er udfordret – det være sig i en specifik sammenhæng, i en længere periode eller permanent. Det gælder derfor såvel for den travle person som en person med demens.
Når vi skal orientere os i de fysiske omgivelser og finde vej, så lader vi os lede af den arkitektoniske læsbarhed og signaler fra omgivelserne, men også af den erfaring og hukommelse vi har med os fra andre lignende steder eller tidligere besøg.
Orientering i en bygning eller udeareal lettes af den fysiske struktur. Jo mere selvforklarende, intuitiv eller aflæselig arkitekturen fremstår, desto mindre brug er der for skiltning og ekstra løsninger.
Når vi designer bygninger og områder, så de taler til og stimulerer flere sanser, kan flere mennesker orientere sige, finde vej og undgå at blive utrygge eller stressede. Med flere eller måske endda alle sanser i spil vil der altid være noget for nogen – og dermed løsninger for alle. Man kan arbejde med orienteringen, udenfor og indenfor, ved at trække på mange forskellige elementer. Det kan være kontraster og farver, og det kan være at skilte gengives både som tekst, grafik og lyd. Generelt gælder det, at den gode orientering er den simple. Tænk derfor over, hvilke sprog brugerne forstår, og om der er behov for ekstra sanselag på skiltene.
Overvej også, hvor kompleks orienteringen er – hvor mange gange skal der tages stilling til retning? Kendemærker ved beslutningspunkter gør dem nemmere at huske og genkende – dermed bidrager de til det mentale billede af et sted. Det samme gør overensstemmelse mellem en bygnings eller et steds ydre og indre struktur. Overskuelighed i miljøet og udsyn til omgivelserne skaber nemlig et overblik, som gør det lettere at orientere sig og finde vej.
Udnyt de naturlige elementer og skab sammenhæng i dem, så arkitekturen naturligt understøtter ruter i miljøer, for naturlige linjer kan lede.
Det skal helst ikke være en opgave i sig selv at finde rundt i en bygning eller et uderum. Når udformningen af miljøet understøtter menneskers evne til at finde vej, bidrager det også til at skabe en god og tryg stemning i situationen.
At kunne orientere sig og finde frem (på egen hånd) i det byggede miljø såvel inde som ude, har alle behov for. Gode forhold omkring orientering og wayfinding er afgørende for mennesker, hvis sanser og kognitive evner er udfordret – det være sig i en specifik sammenhæng, i en længere periode eller permanent. Det gælder derfor såvel for den travle person som en person med demens.
Når vi skal orientere os i de fysiske omgivelser og finde vej, så lader vi os lede af den arkitektoniske læsbarhed og signaler fra omgivelserne, men også af den erfaring og hukommelse vi har med os fra andre lignende steder eller tidligere besøg.
Orientering i en bygning eller udeareal lettes af den fysiske struktur. Jo mere selvforklarende, intuitiv eller aflæselig arkitekturen fremstår, desto mindre brug er der for skiltning og ekstra løsninger.
Når vi skal orientere os i de fysiske omgivelser og finde vej, så lader vi os lede af den arkitektoniske læsbarhed og signaler fra omgivelserne, men også af den erfaring og hukommelse vi har med os fra andre lignende steder eller tidligere besøg.
Orientering i en bygning eller udeareal lettes af den fysiske struktur. Jo mere selvforklarende, intuitiv eller aflæselig arkitekturen fremstår, desto mindre brug er der for skiltning og ekstra løsninger.
Når vi designer bygninger og områder, så de taler til og stimulerer flere sanser, kan flere mennesker orientere sige, finde vej og undgå at blive utrygge eller stressede. Med flere eller måske endda alle sanser i spil vil der altid være noget for nogen – og dermed løsninger for alle. Man kan arbejde med orienteringen, udenfor og indenfor, ved at trække på mange forskellige elementer. Det kan være kontraster og farver, og det kan være at skilte gengives både som tekst, grafik og lyd. Generelt gælder det, at den gode orientering er den simple. Tænk derfor over, hvilke sprog brugerne forstår, og om der er behov for ekstra sanselag på skiltene.
Når vi designer bygninger og områder, så de taler til og stimulerer flere sanser, kan flere mennesker orientere sige, finde vej og undgå at blive utrygge eller stressede. Med flere eller måske endda alle sanser i spil vil der altid være noget for nogen – og dermed løsninger for alle. Man kan arbejde med orienteringen, udenfor og indenfor, ved at trække på mange forskellige elementer. Det kan være kontraster og farver, og det kan være at skilte gengives både som tekst, grafik og lyd. Generelt gælder det, at den gode orientering er den simple. Tænk derfor over, hvilke sprog brugerne forstår, og om der er behov for ekstra sanselag på skiltene.
Overvej også, hvor kompleks orienteringen er – hvor mange gange skal der tages stilling til retning? Kendemærker ved beslutningspunkter gør dem nemmere at huske og genkende – dermed bidrager de til det mentale billede af et sted. Det samme gør overensstemmelse mellem en bygning eller et steds ydre og indre struktur. Overskuelighed i miljøet og udsyn til omgivelserne skaber nemlig et overblik, som gør det lettere at orientere sig og finde vej.
Udnyt de naturlige elementer og skab sammenhæng i dem, så arkitekturen naturligt understøtter ruter i miljøet, for naturlige linjer kan lede. Oplev specialist Gitte Thranum Haldbæk i denne film fortælle om orientering i byrummet ift. nedsat syn og blindhed - og hvad man kan tage højde for som planlægger og designer. Temaer fra filmen udfoldes i et interview, hvor Gitte Thranum Haldbæk også giver gode råd.
Overvej også, hvor kompleks orienteringen er – hvor mange gange skal der tages stilling til retning? Kendemærker ved beslutningspunkter gør dem nemmere at huske og genkende – dermed bidrager de til det mentale billede af et sted. Det samme gør overensstemmelse mellem en bygning eller et steds ydre og indre struktur. Overskuelighed i miljøet og udsyn til omgivelserne skaber nemlig et overblik, som gør det lettere at orientere sig og finde vej.
Udnyt de naturlige elementer og skab sammenhæng i dem, så arkitekturen naturligt understøtter ruter i miljøet, for naturlige linjer kan lede. Oplev specialist Gitte Thranum Haldbæk i denne film fortælle om orientering i byrummet ift. nedsat syn og blindhed - og hvad man kan tage højde for som planlægger og designer. Temaer fra filmen udfoldes i et interview, hvor Gitte Thranum Haldbæk også giver gode råd.
At kunne orientere sig og finde frem (på egen hånd) i det byggede miljø såvel inde som ude, har alle behov for. Gode forhold omkring orientering og wayfinding er afgørende for mennesker, hvis sanser og kognitive evner er udfordret – det være sig i en specifik sammenhæng, i en længere periode eller permanent. Det gælder derfor såvel for den travle person som en person med demens.
Når vi skal orientere os i de fysiske omgivelser og finde vej, så lader vi os lede af den arkitektoniske læsbarhed og signaler fra omgivelserne, men også af den erfaring og hukommelse vi har med os fra andre lignende steder eller tidligere besøg.
Orientering i en bygning eller udeareal lettes af den fysiske struktur. Jo mere selvforklarende, intuitiv eller aflæselig arkitekturen fremstår, desto mindre brug er der for skiltning og ekstra løsninger.
Når vi designer bygninger og områder, så de taler til og stimulerer flere sanser, kan flere mennesker orientere sige, finde vej og undgå at blive utrygge eller stressede. Med flere eller måske endda alle sanser i spil vil der altid være noget for nogen – og dermed løsninger for alle. Man kan arbejde med orienteringen, udenfor og indenfor, ved at trække på mange forskellige elementer. Det kan være kontraster og farver, og det kan være at skilte gengives både som tekst, grafik og lyd. Generelt gælder det, at den gode orientering er den simple. Tænk derfor over, hvilke sprog brugerne forstår, og om der er behov for ekstra sanselag på skiltene.
Overvej også, hvor kompleks orienteringen er – hvor mange gange skal der tages stilling til retning? Kendemærker ved beslutningspunkter gør dem nemmere at huske og genkende – dermed bidrager de til det mentale billede af et sted. Det samme gør overensstemmelse mellem en bygnings eller et steds ydre og indre struktur. Overskuelighed i miljøet og udsyn til omgivelserne skaber nemlig et overblik, som gør det lettere at orientere sig og finde vej.
Udnyt de naturlige elementer og skab sammenhæng i dem, så arkitekturen naturligt understøtter ruter i miljøer, for naturlige linjer kan lede.