Arkitektur

Lysforhold

Alle mennesker har behov for godt lys, for det har betydning for vores trivsel, sundhed og tryghed – uanset om vi taler om dagslys eller kunstlys, både inde og ude. Med de helt rigtige lysforhold sørger du for, at alle mennesker har de bedste betingelser for velbefindende, deltagelse og ligeværdighed for alle.

Lys og arkitektur hænger uløseligt sammen. Når man tilrettelægger et rum, inkluderer det naturligvis et vindue eller andre lysåbninger som altandøre, der lukker dagslys ind. Lys gør det muligt for os at se og dermed forstå vores omgivelser. Samspillet mellem lys og rum skaber det visuelle miljø, og godt lys opstår, når der er balance mellem lys og omgivelser, og når lyset understøtter en aktivitet eller funktion. Alt efter vinduets form, størrelse og placering fordeles lyset i rummet og skaber rummets stemning og karakter. Du kan opleve, hvordan forskellige lysindtag påvirker rummet i Poetisk Dagslys Pavillon.

Det visuelle miljø

Det visuelle miljø skal ikke alene ses som et resultat af lyskildens, dvs. kunstlysets og dagslysets kvalitet og karakteristik, men som et samspil mellem lyskilde og omgivelser og de øjne, der ser. De konkrete behov for det visuelle miljø varierer fra person til person og fra situation til situation – hvilket ikke gør det lettere at give præcise og enkle retningslinjer til lyset. Ofte er det lysniveauet (lux), der bliver stillet krav til, men der er mange andre kvaliteter ved lyset, som gavner det visuelle miljø: skyggetegninger, lysets farve og lysets evne til at gengive farver.

Lys er orientering

Lysforholdene bestemmes af den specifikke lyssituation, der såvel inde som ude overordnet er sammensat af tre elementer: 1) lyskilden, som dækker over dagslys og kunstlys, 2) materien, som er rummet og dets materialer, der reflekterer lysets stråler, og 3) mennesket, der modtager lyset. Når vi taler om dagslys, er lyskilden både sollys og himmellys. Når solen ikke skinner, er det himmellyset, vi oplever lys - et lys som er lidt overset. Det er to vidt forskellige lyskilder, som giver meget forskellige skyggetegninger: de hårde, præcise og de bløde, diffuse. I andre situationer er det kunstlyset, som er lyskilden – ofte i samspil med dagslyset.

Det rette lys til aktiviteten

Vi har det alle sammen bedst, når lyset er godt. Men for personer, der – enten på grund af deres alder eller en eller flere funktionsnedsættelser – har svært ved at orientere sig, kan lyset være altafgørende for deres tryghedsfølelse. Godt lys, der er placeret hensigtsmæssigt, så det er lettere at finde rundt og finde frem, er til stor hjælp. Det kan også udnyttes strategisk til at minimere sikkerhedsrisici, så de elementer, der skal være lette at betjene eller finde, har meget lys, mens de, der eksempelvis udgør en sikkerhedsrisiko, ikke er lige så nemme at finde. Lys kan derfor bruges som et virkemiddel til orientering.

Lys og materialer 

Vi kan ikke se lys, før det bliver reflekteret fra en overflade. Lys virker alene i samspil med omgivelserne og materialerne. Materialerne kan være lyse eller mørke, matte eller blanke samt transparente eller translucente. Jo lysere en overflade, desto mere lys reflekteres der. Her er det også relevant at tænke på kontraster, blænding og spejlinger, som kan være til gene, og som ofte skyldes overfladernes karakter.

Litteratur

No items found.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

Andersen, M., Mardaljevic, J. & Lockley, S.W.  (2012). A framework for prediction the non-visual effects of daylight - Part I. Photobiology based model, Lighting Res. Technol. 44, 37-53.

Boyce, P.R. (2003). Human Factors in Lighting (2. Udgave). London: Taylor & Francie Group.

Böhme, G. (2017). Atmospheric Architectures. The Aesthetics of Felt Spaces. London/New Yourk: Bloomsbury Academy

Christoffersen, J. (2005). Lys, sundhed og velvære, Arkitekten, vol.9, 26-29.

Johnsen, K., & Christoffersen, J. (2008). Dagslys i rum og bygninger (SBi-anvisning 219). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ko, W.H. et al. (2002) Window View Quality: Why It Matters and What We Should Do. LEUKOS The Journal of the Illuminating Engineering Society. Vol. 18, 259-267.

Mathiasen, N. (2015) Nordisk lys - og dets relation til dagslysåbninger i nordisk arkitektur, København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag.

Åben/luk læsetekst

Lys og arkitektur hænger uløseligt sammen. Når man tilrettelægger et rum, inkluderer det naturligvis et vindue eller andre lysåbninger som altandøre, der lukker dagslys ind. Lys gør det muligt for os at se og dermed forstå vores omgivelser. Samspillet mellem lys og rum skaber det visuelle miljø, og godt lys opstår, når der er balance mellem lys og omgivelser, og når lyset understøtter en aktivitet eller funktion. Alt efter vinduets form, størrelse og placering fordeles lyset i rummet og skaber rummets stemning og karakter. Du kan opleve, hvordan forskellige lysindtag påvirker rummet i Poetisk Dagslys Pavillon.

Det visuelle miljø

Det visuelle miljø skal ikke alene ses som et resultat af lyskildens, dvs. kunstlysets og dagslysets kvalitet og karakteristik, men som et samspil mellem lyskilde og omgivelser og de øjne, der ser. De konkrete behov for det visuelle miljø varierer fra person til person og fra situation til situation – hvilket ikke gør det lettere at give præcise og enkle retningslinjer til lyset. Ofte er det lysniveauet (lux), der bliver stillet krav til, men der er mange andre kvaliteter ved lyset, som gavner det visuelle miljø: skyggetegninger, lysets farve og lysets evne til at gengive farver.

Lys er orientering

Lysforholdene bestemmes af den specifikke lyssituation, der såvel inde som ude overordnet er sammensat af tre elementer: 1) lyskilden, som dækker over dagslys og kunstlys, 2) materien, som er rummet og dets materialer, der reflekterer lysets stråler, og 3) mennesket, der modtager lyset. Når vi taler om dagslys, er lyskilden både sollys og himmellys. Når solen ikke skinner, er det himmellyset, vi oplever lys - et lys som er lidt overset. Det er to vidt forskellige lyskilder, som giver meget forskellige skyggetegninger: de hårde, præcise og de bløde, diffuse. I andre situationer er det kunstlyset, som er lyskilden – ofte i samspil med dagslyset.

Det rette lys til aktiviteten

Vi har det alle sammen bedst, når lyset er godt. Men for personer, der – enten på grund af deres alder eller en eller flere funktionsnedsættelser – har svært ved at orientere sig, kan lyset være altafgørende for deres tryghedsfølelse. Godt lys, der er placeret hensigtsmæssigt, så det er lettere at finde rundt og finde frem, er til stor hjælp. Det kan også udnyttes strategisk til at minimere sikkerhedsrisici, så de elementer, der skal være lette at betjene eller finde, har meget lys, mens de, der eksempelvis udgør en sikkerhedsrisiko, ikke er lige så nemme at finde. Lys kan derfor bruges som et virkemiddel til orientering.

Lys og materialer 

Vi kan ikke se lys, før det bliver reflekteret fra en overflade. Lys virker alene i samspil med omgivelserne og materialerne. Materialerne kan være lyse eller mørke, matte eller blanke samt transparente eller translucente. Jo lysere en overflade, desto mere lys reflekteres der. Her er det også relevant at tænke på kontraster, blænding og spejlinger, som kan være til gene, og som ofte skyldes overfladernes karakter.

Alle mennesker har behov for godt lys, for det har betydning for vores trivsel, sundhed og tryghed – uanset om vi taler om dagslys eller kunstlys, både inde og ude. Med de helt rigtige lysforhold sørger du for, at alle mennesker har de bedste betingelser for velbefindende, deltagelse og ligeværdighed for alle.

Lys og arkitektur hænger uløseligt sammen. Når man tilrettelægger et rum, inkluderer det naturligvis et vindue eller andre lysåbninger som altandøre, der lukker dagslys ind. Lys gør det muligt for os at se og dermed forstå vores omgivelser. Samspillet mellem lys og rum skaber det visuelle miljø, og godt lys opstår, når der er balance mellem lys og omgivelser, og når lyset understøtter en aktivitet eller funktion. Alt efter vinduets form, størrelse og placering fordeles lyset i rummet og skaber rummets stemning og karakter. Du kan opleve, hvordan  forskellige lysindtag påvirker rummet i Poetisk Dagslys Pavillon.

Lys og arkitektur hænger uløseligt sammen. Når man tilrettelægger et rum, inkluderer det naturligvis et vindue eller andre lysåbninger som altandøre, der lukker dagslys ind. Lys gør det muligt for os at se og dermed forstå vores omgivelser. Samspillet mellem lys og rum skaber det visuelle miljø, og godt lys opstår, når der er balance mellem lys og omgivelser, og når lyset understøtter en aktivitet eller funktion. Alt efter vinduets form, størrelse og placering fordeles lyset i rummet og skaber rummets stemning og karakter. Du kan opleve, hvordan  forskellige lysindtag påvirker rummet i Poetisk Dagslys Pavillon.

Det visuelle miljø

Det visuelle miljø skal ikke alene ses som et resultat af lyskildens, dvs. kunstlysets og dagslysets kvalitet og karakteristik, men som et samspil mellem lyskilde og omgivelser og de øjne, der ser. De konkrete behov for det visuelle miljø varierer fra person til person og fra situation til situation – hvilket ikke gør det lettere at give præcise og enkle retningslinjer til lyset. Ofte er det lysniveauet (lux), der bliver stillet krav til, men der er mange andre kvaliteter ved lyset, som gavner det visuelle miljø: skyggetegninger, lysets farve og lysets evne til at gengive farver.

Det visuelle miljø

Det visuelle miljø skal ikke alene ses som et resultat af lyskildens, dvs. kunstlysets og dagslysets kvalitet og karakteristik, men som et samspil mellem lyskilde og omgivelser og de øjne, der ser. De konkrete behov for det visuelle miljø varierer fra person til person og fra situation til situation – hvilket ikke gør det lettere at give præcise og enkle retningslinjer til lyset. Ofte er det lysniveauet (lux), der bliver stillet krav til, men der er mange andre kvaliteter ved lyset, som gavner det visuelle miljø: skyggetegninger, lysets farve og lysets evne til at gengive farver.

Lys er situationsbestemt

Lysforholdene bestemmes af den specifikke lyssituation, der såvel inde som ude overordnet er sammensat af tre elementer: 1) lyskilden, som dækker over dagslys og kunstlys, 2) materien, som er rummet og dets materialer, der reflekterer lysets stråler, og 3) mennesket, der modtager lyset. Når vi taler om dagslys, er lyskilden både sollys og himmellys. Når solen ikke skinner, er det himmellyset, vi oplever - et lys som er lidt overset. Det er to vidt forskellige lyskilder, som giver meget forskellige skyggetegninger: de hårde, præcise og de bløde, diffuse. I andre situationer er det kunstlyset, som er lyskilden – ofte i samspil med dagslyset.

Lys er situationsbestemt

Lysforholdene bestemmes af den specifikke lyssituation, der såvel inde som ude overordnet er sammensat af tre elementer: 1) lyskilden, som dækker over dagslys og kunstlys, 2) materien, som er rummet og dets materialer, der reflekterer lysets stråler, og 3) mennesket, der modtager lyset. Når vi taler om dagslys, er lyskilden både sollys og himmellys. Når solen ikke skinner, er det himmellyset, vi oplever - et lys som er lidt overset. Det er to vidt forskellige lyskilder, som giver meget forskellige skyggetegninger: de hårde, præcise og de bløde, diffuse. I andre situationer er det kunstlyset, som er lyskilden – ofte i samspil med dagslyset.

Det rette lys til aktiviteten

Godt og nok lys er afgørende for overhovedet at kunne deltage i en aktivitet. Forskellige aktiviteter kræver forskelligt lys, ligesom de individuelle behov varierer. Nogle mennesker har brug for mere lys end andre for at kunne deltage ligeværdigt i en aktivitet, og desuden øges lysbehovet med alderen. Det er ikke alle ældre, som er opmærksomme på, at de med tiden får brug for mere lys i deres hjem. I stedet for at ændre på belysningen, resignerer de og holder i stedet op med at udføre bestemte ting. Den rette lyssætning bidrager til livskvalitet, fordi den muliggør aktiviteter, som ellers ikke ville have været mulige. Lys er afgørende for ligeværdighed.

Det rette lys til aktiviteten

Godt og nok lys er afgørende for overhovedet at kunne deltage i en aktivitet. Forskellige aktiviteter kræver forskelligt lys, ligesom de individuelle behov varierer. Nogle mennesker har brug for mere lys end andre for at kunne deltage ligeværdigt i en aktivitet, og desuden øges lysbehovet med alderen. Det er ikke alle ældre, som er opmærksomme på, at de med tiden får brug for mere lys i deres hjem. I stedet for at ændre på belysningen, resignerer de og holder i stedet op med at udføre bestemte ting. Den rette lyssætning bidrager til livskvalitet, fordi den muliggør aktiviteter, som ellers ikke ville have været mulige. Lys er afgørende for ligeværdighed.

Lys er orientering

Vi har det alle sammen bedst, når lyset er godt. Men for personer, der – enten på grund af deres alder eller en eller flere funktionsnedsættelser – har svært ved at orientere sig, kan lyset være altafgørende for deres tryghedsfølelse. Godt lys, der er placeret hensigtsmæssigt, så det er lettere at finde rundt og finde frem, er til stor hjælp. Det kan også udnyttes strategisk til at minimere sikkerhedsrisici, så de elementer, der skal være lette at betjene eller finde, har meget lys, mens de, der eksempelvis udgør en sikkerhedsrisiko, ikke er lige så nemme at finde. Lys kan derfor bruges som et virkemiddel til orientering.

Lys er orientering

Vi har det alle sammen bedst, når lyset er godt. Men for personer, der – enten på grund af deres alder eller en eller flere funktionsnedsættelser – har svært ved at orientere sig, kan lyset være altafgørende for deres tryghedsfølelse. Godt lys, der er placeret hensigtsmæssigt, så det er lettere at finde rundt og finde frem, er til stor hjælp. Det kan også udnyttes strategisk til at minimere sikkerhedsrisici, så de elementer, der skal være lette at betjene eller finde, har meget lys, mens de, der eksempelvis udgør en sikkerhedsrisiko, ikke er lige så nemme at finde. Lys kan derfor bruges som et virkemiddel til orientering.

Lys og materialer

Vi kan ikke se lys, før det bliver reflekteret fra en overflade. Lys virker alene i samspil med omgivelserne og materialerne. Materialerne kan være lyse eller mørke, matte eller blanke samt transparente eller translucente. Jo lysere en overflade, desto mere lys reflekteres der. Her er det også relevant at tænke på kontraster, blænding og spejlinger, som kan være til gene, og som ofte skyldes overfladernes karakter. 


Lys og materialer

Vi kan ikke se lys, før det bliver reflekteret fra en overflade. Lys virker alene i samspil med omgivelserne og materialerne. Materialerne kan være lyse eller mørke, matte eller blanke samt transparente eller translucente. Jo lysere en overflade, desto mere lys reflekteres der. Her er det også relevant at tænke på kontraster, blænding og spejlinger, som kan være til gene, og som ofte skyldes overfladernes karakter. 


Litteratur

No items found.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

Andersen, M., Mardaljevic, J. & Lockley, S.W.  (2012). A framework for prediction the non-visual effects of daylight - Part I. Photobiology based model, Lighting Res. Technol. 44, 37-53.

Boyce, P.R. (2003). Human Factors in Lighting (2. Udgave). London: Taylor & Francie Group.

Böhme, G. (2017). Atmospheric Architectures. The Aesthetics of Felt Spaces. London/New Yourk: Bloomsbury Academy

Christoffersen, J. (2005). Lys, sundhed og velvære, Arkitekten, vol.9, 26-29.

Johnsen, K., & Christoffersen, J. (2008). Dagslys i rum og bygninger (SBi-anvisning 219). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ko, W.H. et al. (2002) Window View Quality: Why It Matters and What We Should Do. LEUKOS The Journal of the Illuminating Engineering Society. Vol. 18, 259-267.

Mathiasen, N. (2015) Nordisk lys - og dets relation til dagslysåbninger i nordisk arkitektur, København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag.

Åben/luk læsetekst

Lys og arkitektur hænger uløseligt sammen. Når man tilrettelægger et rum, inkluderer det naturligvis et vindue eller andre lysåbninger som altandøre, der lukker dagslys ind. Lys gør det muligt for os at se og dermed forstå vores omgivelser. Samspillet mellem lys og rum skaber det visuelle miljø, og godt lys opstår, når der er balance mellem lys og omgivelser, og når lyset understøtter en aktivitet eller funktion. Alt efter vinduets form, størrelse og placering fordeles lyset i rummet og skaber rummets stemning og karakter. Du kan opleve, hvordan forskellige lysindtag påvirker rummet i Poetisk Dagslys Pavillon.

Det visuelle miljø

Det visuelle miljø skal ikke alene ses som et resultat af lyskildens, dvs. kunstlysets og dagslysets kvalitet og karakteristik, men som et samspil mellem lyskilde og omgivelser og de øjne, der ser. De konkrete behov for det visuelle miljø varierer fra person til person og fra situation til situation – hvilket ikke gør det lettere at give præcise og enkle retningslinjer til lyset. Ofte er det lysniveauet (lux), der bliver stillet krav til, men der er mange andre kvaliteter ved lyset, som gavner det visuelle miljø: skyggetegninger, lysets farve og lysets evne til at gengive farver.

Lys er orientering

Lysforholdene bestemmes af den specifikke lyssituation, der såvel inde som ude overordnet er sammensat af tre elementer: 1) lyskilden, som dækker over dagslys og kunstlys, 2) materien, som er rummet og dets materialer, der reflekterer lysets stråler, og 3) mennesket, der modtager lyset. Når vi taler om dagslys, er lyskilden både sollys og himmellys. Når solen ikke skinner, er det himmellyset, vi oplever lys - et lys som er lidt overset. Det er to vidt forskellige lyskilder, som giver meget forskellige skyggetegninger: de hårde, præcise og de bløde, diffuse. I andre situationer er det kunstlyset, som er lyskilden – ofte i samspil med dagslyset.

Det rette lys til aktiviteten

Vi har det alle sammen bedst, når lyset er godt. Men for personer, der – enten på grund af deres alder eller en eller flere funktionsnedsættelser – har svært ved at orientere sig, kan lyset være altafgørende for deres tryghedsfølelse. Godt lys, der er placeret hensigtsmæssigt, så det er lettere at finde rundt og finde frem, er til stor hjælp. Det kan også udnyttes strategisk til at minimere sikkerhedsrisici, så de elementer, der skal være lette at betjene eller finde, har meget lys, mens de, der eksempelvis udgør en sikkerhedsrisiko, ikke er lige så nemme at finde. Lys kan derfor bruges som et virkemiddel til orientering.

Lys og materialer 

Vi kan ikke se lys, før det bliver reflekteret fra en overflade. Lys virker alene i samspil med omgivelserne og materialerne. Materialerne kan være lyse eller mørke, matte eller blanke samt transparente eller translucente. Jo lysere en overflade, desto mere lys reflekteres der. Her er det også relevant at tænke på kontraster, blænding og spejlinger, som kan være til gene, og som ofte skyldes overfladernes karakter.

Mere arkitektur