Lugtesansen (den olfaktoriske sans) spiller en afgørende rolle for vores sundhed og adfærd. Lugte kan fx advare os om farer i vores omgivelser, give nydelse, vække appetit og lyst samt genkalde følelser og erindring. Det sidstnævnte skyldes, at det olfaktoriske system er direkte koblet til de dele af hjernen, der har med følelser og hukommelse at gøre. Denne kobling er unik i forhold til kroppens andre sanser. Lugte, vi vurderer er vigtige for os, bliver nemlig arkiveret i hjernen og gemmes i hukommelsen resten af livet. 

Lugtesansen har forbindelse til vores smagssans, men er langt mere raffineret. I forhold til smagssansen er den yderst følsom og teoretisk set kan vi skelne mellem 10.000 og 100.000 lugte. 

Læs mere om lugtforhold i arkitektur

Som mange dyr bruger vi lugtesansen til at orientere os, da olfaktoriske landmarks er langt nemmere at huske og tættere knyttet til vores følelser sammenlignet med fx visuelle landmarks. Denne form for wayfinding sker dog uden, at vi er bevidste om det. Når øvrige sanser svækkes eller forsvinder, er orientering efter lugte således stadig mulig. 

Det er forholdsvis almindeligt forekommende at have en nedsat lugtesans, ikke mindst blandt ældre. Olfaktorisk dysfunktion kan i den sammenhæng være tegn på flere neurologiske sygdomme som fx Alzheimers og Parkinsons sygdom samt sclerose og skizofreni. Heldigvis har lugtesansen en evne til at forny sig selv, hvilket betyder at man kan træne sin evne til at bruge den hele livet. Forskning peger endda på at lugttræning kan forbedre ens kognition.