Til koncert

Klokken nærmer sig 20, og der er summen af forventning i luften på spillestedet Resonans. Aftenens hovednavn går på om en halv time, og lydteknikeren My er i fuld gang med at finpudse de sidste detaljer ved mixerpulten. Fra sin position har hun perfekt udsyn over scenen og kan mærke energien blandt publikum vokse.

My manøvrerer let sin kørestol frem og tilbage foran den store mixerpult. Takket være spillestedets redesign for et par år siden er der god plads til at komme rundt, og alt i hendes arbejdsområde kan justeres og personaliseres, så de både passer Mys højde og hendes kolleger. For dem er det blevet bedre, for nu kan de frit vælge, om de vil sidde eller stå op. 

I sidste øjeblik kommer bandets roadie hen for at diskutere en sidste justering. My drejer sig og hæver samtidig mixerpulten og dens plateau, så hun kan se ham i øjnene. Det, oplever hun ofte, hjælper på forståelsen. Hæve-sænke-mixerpulten gør det muligt for hende at arbejde komfortabelt og professionelt, uanset om hun samarbejder med siddende eller stående kolleger.

Ude blandt publikum finder vi Karim, der er kommet for at nyde koncerten. Han lider af en kronisk sygdom, der gør det svært for ham at stå op i længere tid ad gangen, og derfor ser han sig omkring efter et sted at trække sig lidt tilbage. Karim går næsten udelukkende til koncerter på Resonans, for her er det let at være ham.

“Er det okay, hvis vi lige flytter os derover?” spørger Karim sin ven, Maya. Langs med væggen er der bygget et større modulært møbel, som man både kan stå, sidde på eller læne sig op ad. Her er plads til de fleste, og hvis man kravler lidt op i højden, mister man ikke udsynet, mens man hviler benene. Karim sætter sig på en højere kasse, mens Maya stiller sig ved siden af den. 

Efter koncerten hænger Maya og Karim lidt ud ved baren, hvor bardisken findes i forskellige højder. Maya foreslår, at de lige slår et smut forbi backstageområdet for at sige hej til sin veninde, My. Karim er egentlig træt, men går med til en sidste drink. Der går lidt tid, inden de finder My, der viser sig at have været på toilettet. “Det er virkelig optur, at toiletterne backstage er blevet renoveret. Før skulle jeg altid ud på publikumstoilettet, men der er altid så lang kø efter koncerterne,” siger hun.

De følges alle tre ud en times tid senere, hvor publikum er forduftet. I gamle dage var der et par trin ved indgangen, og det var netop dér, Karim mødte Maya efter en koncert med deres fælles yndlingsband. Den højdeforskel er i dag udlignet i terrænet foran hele bygningen, som nu har fået en flot plads. En skam, tænker Karim, men da han ser My komme gennem døråbningen, forlader han hurtigt sin nostalgi.