Der er mange hensyn at tage, når man designer skoler til børn. I særdeleshed når skolen er en specialskole for børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. På Heerup Skole i Vanløse har man formået at skabe løsninger, der gør skolen til et dejligt sted at være og lære. Og ikke kun for børnene med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, men også for lærere og forældre. Det er løsninger, som vi kan lære noget af, når vi designer folkeskoler for alle.
Matters
Urbanlab Nordic
Fjerrring A/S
Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S
Heerup Skole er en kommunal specialskole for elever i spændet 1.-10. klasse med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. I dag er skolen en profil-og udeskole med fritidsordning. Heerup Skole er den tidligere Skolen i Ryparken, som flyttede fra det ydre Østerbro i København til eksisterende skolebygninger i Vanløse.
Inden flytningen havde personalet svært ved at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at opnå et match mellem skolen behov og den eksisterende Frederiksgård skole i Vanløse. Skolen var bevaringsværdig, opdelt i flere selvstændige bygninger og i mange forskellige niveauer – og bestemt ikke niveaufri. Der var trapper rigtig mange steder.
I arbejdet med eleverne havde pædagoger og lærer også ofte gjort brug af birum, som børnene kunne trække sig tilbage i, når de havde behov for det. Og det var der heller ikke umiddelbart mulighed for i disse bygninger.
For at muliggøre en hverdag i de gamle bygninger, lagde arkitekterne ud med at lave feltarbejde, for at observere og dermed forstå skolens hverdag. Det blev tydeligt, at det ikke kun var nødvendigt at indtænke børnenes behov i selve undervisningssituationen, men også uden for klasselokalet – her var brug for nok plads til at gå forbi hinanden uden at forstyrre eller komme for tæt på.
Arkitektholdet præsenterede skoleledelsen for et forslag, hvor den tidligere skolegård i midten af anlægget skulle være det nye fordelingsareal inkl. et mediatek og et skærmet ovalt uderum. Alle niveauforskelle skulle udlignes som et naturligt terrænfald med et svagt fald. De tidligere gange skulle konverteres til birum med nærhed til klasselokalerne. Skoleledelsen reagerede med at tilkendegive: ja, den vil vi have!
Den nye bygning, som kobler sig på den eksisterende bygning, har sammen med transformationen af den gamle skole skabt et helt nyt sted, som understøtter hverdagen i skolen. Udover at fokusere på plads og funktioner har tegnestuerne arbejdet med lyset og de akustiske forhold. Det gælder i overalt – også i gymnastiksalen. Allerede få uger efter de var flyttet til den nye adresse, blev det tydeligt for personalet, at de ikke var så trætte som tidligere, når de fik fri fra arbejde.
Alle klasseværelser har direkte adgang til birum og et beskyttet uderum. Hele skolen er indhegnet for at sikre, at børnene ikke forlader skolen. Dermed er det muligt at have undervisning ude ligesom eleverne får mulighed for at trække sig tilbage til et roligt og skærmet uderum.
Ledelsen oplever, at der er mindre udadreagerende adfærd på den nye skole end tidligere og tilskriver nærheden til uderummene en stor rolle. Normalt reagerer børnene på skiftet til sommerferien, men i skolens første år er denne reaktion udeblevet – antageligvis pga. nærheden til uderummene.
Skolens elever har et udviklingstrin, som svarer til halvdelen af deres alder. Udover at rumme klasselokaler har skolen også en række faglokaler som på en almenskole. Ikke alle børn kan benytte fx et sløjdlokale, men det er skolelederens overbevisning, at hvis der er nogen, der kan, så skal faglokalerne også være der, og eleverne skal have muligheden og undervises af faguddannet personale. Det giver en helt anden faglig læringssituation at male i et lokale, som er beregnet til det, fremfor blot at lægge en voksdug på bordet i klassen og male.
For mange elever, er det en udfordring at opholde sig i et rum, hvor ting står fremme. De kan ikke sidde stille og vil straks begynde at pille ved dem. Men i musiklokalet har man løst problemet ved at have en opstilling af instrumenterne låst inde bag en tyverisikret gittervæg, som man kan se igennem. Så snart gittervæggen er rullet op, kan man gå i gang med at spille. Man behøver ikke at skulle finde instrumenterne frem fra et skab og så skulle rigge dem til. De er der, men de er bare først tilgængelige, når læreren kører væggen op.
Sammenlignet med en almen skole er faglokalerne halv størrelse, men det er fint, for klassestørrelserne er forholdsvis meget mindre. Modsat den almene skole er her desuden boldbad, lysterapi og boblebad, som bruges som afstresningsmiddel til eleverne.
Skolen står nu over for en udvidelse. Indtil videre har skoleledelsen noteret sig et forbedringspunkt: flere udgang fra birummene.
Her er både plads til at passere og plads til forskellige rum, hvor man kan trække sig tilbage fra klasselokalet – det gælder såvel inde som ude.
Overalt på skolen er der arbejdet med de akustiske forhold. Sådan bliver hvert barn forstyrret så lidt som muligt af lyden af de øvrige børn.
På skolen er nemt for børnene at aflæse de forskellige rums funktionalitet.
Sofie Rifbjerg (1886-1981) var uddannet lærer og den første kvinde til at få en magistergrad i psykologi. Hun var skoleinspektør på Frederikgårds skole, som senere blev omdannet til specialskolen, Heerup Skole. Sofie Rifbjerg har haft stor betydning for pædagogikkens udvikling i Danmark, fx er det hende, der står bag ideen udflytterbørnehave.
I en artikel i ”Den frie skole i 1930” beskriver Rifbjerg, hvad hun har lært af Montessori: ”Respekt for børnenes individualitet og for de indre love, hvorefter udviklingen sker, tålmodighed, varsomhed og tilbageholdenhed må præge den voksnes holdning overfor børnene. Nøje iagttagelse må være grundlaget for at tilrettelægge et miljø, der imødekommer deres behov. Dette nødvendiggør, at pædagogen hele tiden har sin opmærksomhed henvendt på, en tilrettelæggelse af miljø og beskæftigelsesmuligheder, der er levende og som får barnets bundne kræfter til at virke.”
Her er god plads i det nye fordelingsareal i den gamle skolegård med kig til det nye ovale uderum. Det er også muligt at skifte retning, hvis man skulle møde en hindring på sin vej. Børnene klarer at regulere deres vej selv.
Modellen viser de eksisterende bygninger og den den nye del i midten med det ovale uderum i den tidligere traditionelle skolegård.
Flere steder er der nicher, som man kan trække sig tilbage i - og kigge ud. Både inde og ude er der valgt en farvepalette, som favner både varme farver og den mere kølige blå.
I de mindre uderum ved hver klasse er der forskellige aktivitetsmuligheder.
Flere steder er der nicher, som man kan trække sig tilbage i - og kigge ud. Både inde og ude er der valgt en farvepalette, som favner både varme farver og den mere kølige blå.
Overalt er der arbejdet med de akustiske forhold og med at trække dagslyset ind. Gulvet har samme farve som det oprindelige gulv i den ældre del af skolen.
I de mindre uderum ved hver klasse er der forskellige aktivitetsmuligheder.
Modellen viser de eksisterende bygninger og den den nye del i midten med det ovale uderum i den tidligere traditionelle skolegård.
