Der stilles mange krav til skolen. Inklusion er et af dem. Mange steder er skolens fysiske rammer ikke tilsvarende hverken ift. inklusion eller den pædagogiske linje. I helhedsrenoveringen af Lundehusskolen på Østerbro har man skabt et bud på en inkluderende skole i form af et afsnit for børn med autisme og ADHD. Dermed kombinerer skolen to verdener – specialskolen og den almene skole.
DOMINIA / Norconsult
Enemærke & Petersen
En tidligere gymnastiksalsfløj er på den almene skole Lundehusskolen blevet rammen om skoledagen for børn med autisme og ADHD. På skolen har man udvidet specialområdet ifm. en helhedsrenovering og lavet et nyt område til disse børn. Skolen fra 1943 tegnet af arkitekt Poul Holsøe er bevaringsværdig, og det har fået betydning for renoveringen. Man har derfor taget udgangspunkt i at bevare eksisterende kvaliteter og så vidt muligt integrere de nye løsninger i et samlet design. Projektet er en del af København Kommunes indsats på området, nemlig at tilbyde et supplement til den almene skole i form af specialskoler og specialklasserækker til børn med særlige behov.
Det nye specialområde bygger bro og forbinder specialskolen og den almene skole. Med princippet om specialklasserækker, der kombinerer specialskolen med almenskolen, er det forhåbningen på Lundehusskolen, at nogle af børnene kan vende tilbage eller begynde i en klasse i almenskolen – nærheden og en fysisk relation til den almene skole er i hvert fald etableret. For det er muligt at udnytte nærheden i undervisningen, så et barn kan følge et fag i en klasse i almendelen.
Struktur er alfa og omega for børnenes skoledag. Overalt er der tavler med skemaer og piktogrammer, som hjælper børnene med at navigere. For deres udfordringer er relateret til navigation – og omtales som kognitive navigationsforhindringer¹.
Derfor giver det rigtig god mening, at orientering har været et tema i renoveringen, der er arbejdet med på hele skolen. Kunstneren Malene Bach har med udgangspunkt i den eksisterende farvepalet udarbejdet en ny farvepalet, der understøtter wayfinding og orientering. Eksempelvis har personalets skabe en anden farve end børnenes i specialafsnittet.
Skolens nye afsnit er disponeret til mindre grupper – og betydeligt flere lærerkræfter end i almenskolen. Hver gruppe har sit eget lokale med et fælles bord suppleret af mindre individuelle og personlige pladser, som kan lukkes helt af. Mange af møblerne har hjul for at kunne opnå større fleksibilitet.
Børnene har behov for at kunne vælge sted efter situationen – at være alene og lukke sig inde for at undgå at blive forstyrret. Det er dog personalets oplevelse, at der er behov for mange mellemformer, fx hvor man er alene, men ikke helt ude af syne. Det handler om tryghed, men også at personalet har overblik. Derfor er der flere steder dekorerede glasvægge, der skærmer uden at isolere.
Der er indrettet siddepladser i vinduesnicher, hvor man kan trække sig tilbage og alligevel have kontakt til både inde og ude. Der er også indrettet zoner med bænke og borde uden for klasserummene, som man kan benytte alene eller i mindre grupper. Dermed er der takter i specialafsnittet, som går igen i almendelen eller omvendt – både i forhold til materialer, farver og indretning. Det skaber en genkendelighed mellem områderne, men betyder også, at eleverne i almenskolen har fået flere valgmuligheder og kan vælge det sted, der passer dem.
Som en integreret del af specialafsnittet er der også skabt områder med mulighed for bevægelse. Det er ikke bare indendørs, at der er valgmulighed – den findes også ude. Fra et grupperum er der direkte adgang til et skærmet udeområde. Og i skolegården er der indarbejdet et skærmet og mere roligt område.
Renoveringen er blevet foretaget i TRUST – det strategiske partnerskab med Københavns Kommunes bygherreenhed Byggeri København (ByK), som løser en lang række institutions- og skolebyggerier i en fireårig rammeaftale, hvor fokus er på at skabe de bedste rammer for byens børn. TRUST er skabt af ”modervirksomhederne” Enemærke & Petersen, Nøhr & Sigsgaard, KANT arkitekter, Norconsult, DOMINIA, Lytt Architecture og Kragh & Berglund.
På Lundehusskolen har arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenøren fra TRUST siddet sammen og arbejdet på renoveringsprojektet. Også sammen med skolens personale har aktørerne i TRUST samarbejdet om at finde de rigtige løsninger overalt på skolen og imødekommet de særlige behov og ønsker, der har været til specialafsnittet. Man har generelt fokuseret på at skabe gode forhold med hensyn til lys, akustik og luft. Det tværfaglige arbejde har opdateret skolen til at rumme de nutidige behov med respekt for den eksisterende arkitekturs karakter.
¹ Bygga skolor för fler (2009) C. og J. Tufvesson, s. 20
En del af børnenes særlige behov handler om navigation. Derfor er der på skolen arbejdet særskilt med at gøre det så let og intuitiv som muligt bl.a. i farvepaletten.
Den designmæssige linje skaber en helhed som både bidrager til genkendelighed og muligheder for alle børn. Det er en pointe, at der er nærhed mellem specialafsnittet og almenskolen. Vi finder elementer, der går igen mellem de to områder og skaber genkendelighed for børnene.
Der er et stort udbud af forskellige faciliteter, man kan vælge imellem. Men der er også mange mellemformer, som skaber flydende overgange mellem rum og mellem rummet og dets elementer. Sådan kan man fx både opleve nærhed og at være for sig selv.
”Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.”
Sådan står der i reglerne om inklusion, som med Inklusionsloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2012. Formålet med loven er at skabe en folkeskole, der kan rumme og inkludere 96% af alle skolebørn. Den faste procentdel blev droppet igen efter fire år, og siden begyndelsen har man diskuteret princippet om inklusion.
På den anden side står kritikere af princippet og peger på, at nogle børn med særlige behov ikke får den rette støtte og dermed får så store trivselsproblemer, at de må overgå til et dagbehandlingstilbud.
I forbindelse med inklusionsloven rejser der sig nogle komplekse problemstillinger, derfor bliver det interessant at høre resultatet fra den evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, som VIVE har påbegyndt efteråret 2020.
Kunstner Malene Bach har udviklet en farvepalet, der står i skarp kontrast til skolens originale og bevarede gulve. Farverne er markant tilstede ved ankomst til skolens foyer, i den store aula og trappe- og gangarealerne. De slår en stemning an og bidrager til orienteringen på skolen.
Farvepaletten går igen i skolens trappearealer, der forbinder skolens forskellige niveauer, og er med til at komplementere skolens bevaringsværdige detaljer.
Med gangarealernes nye og forskellige typer af siddepladser, har man fået flere steder at vælge imellem til gruppearbejde og individuel fordybelse.
Opbevaring har været et gennemgående tema, ligesom de forskellige akustiske løsninger.
I de farvede glasvitriner kan eleverne fremvise deres projekter. Også her er den samlede farverpalette nøje sammensat.
Opbevaring har været et gennemgående tema, ligesom de forskellige akustiske løsninger.
Med gangarealernes nye og forskellige typer af siddepladser, har man fået flere steder at vælge imellem til gruppearbejde og individuel fordybelse.
Farvepaletten går igen i skolens trappearealer, der forbinder skolens forskellige niveauer, og er med til at komplementere skolens bevaringsværdige detaljer.
Der hersker nedtonede farver i de områder af skolen, hvor eleverne skal kunne fokusere og koncentrere sig. Det står i kontrast til de markante farver i den resterende del af skolen bl.a. i den store aula.
Kunstner Malene Bach har udviklet en farvepalet, der står i skarp kontrast til skolens originale og bevarede gulve. Farverne er markant tilstede ved ankomst til skolens foyer, i den store aula og trappe- og gangarealerne. De slår en stemning an og bidrager til orienteringen på skolen.
