I Ebeltofts gamle maltfabrik er der opstået nye, inviterende byrum i et kulturelt centrum, hvor alle har mulighed for at udfolde sig og møde naboer og nye bekendtskaber.
Henry Jensen rådg. ing.
A.P. Møller Fonden, Realdania, Salling Fondene , Lokale og Anlægsfonden
Maltfabrikken i Ebeltoft, der helt frem til 1998 producerede malt, er med sin højde og røde farve byens mest markante bygning. I dag er det ikke længere en fabrik, men derimod et lokalt og internationalt centrum for kultur, kunst og kreative erhverv med tilbud og muligheder for alle. I flere år har her været en skatepark, som nu får følgeskab af værksteder, kulturudbud, en restaurant, butikker, et mikrobryggeri og bibliotek.
På Maltfabrikkens hjemmeside kan man læse om ambitionerne for at skabe et lokalt mødested, der er forankret i stedets og bygningens natur, men opdateret, så området også kan tiltrække besøgende og kunstnere fra resten af landet og internationalt.
Maltfabrikken skal være et menneskeligt midtpunkt, som man kunne høre i Realdanias podcast, men området er også helt konkret et knudepunkt, hvor natur møder kultur. På den ene side finder vi Ebeltoft Vig, på den anden byens centrale hovedgade. Maltfabrikken har altid spærret for byens kontakt til vandet, samtidig med at det var en vigtig arbejdsplads med eksport ud i verden. I vinderforslaget fra konkurrencen i 2016 var der netop fokus på at forbinde byen med vandet.
I dag har byen fået et ekstra byrum, som man kan bevæge sig igennem. Et byrum, der består af flere mindre rumligheder med hver deres karakter, Maltgården, Lundbergs have og Grønningen. Som bygningskompleks består Maltfabrikken af flere bygninger bygget på forskellige tidspunkter og med indgang på forskellige koter. Niveaufri adgang er et tema, der er arbejdet med i udformningen af dette nye rum omkring og mellem de gamle bygninger. Der er ingen tvivl om, at det har været en udfordring, men heldigvis er det lykkedes de fleste steder. Der er desuden arbejdet med materialer i belægningen, der taler sammen med stedet.
Tættest på byen har vi Maltgården, det brostensbelagte gårdrum, der forbinder bygningerne. Her kan man ankomme direkte fra byen, de forskellige parkeringspladser eller gangbroerne i Lundbergs Have. Gangbroerne inviterer til at gå på opdagelse – for store og små – ligesom de også er adgangsvejen til flere af værkstederne.
Men man kan ærgre sig over, at konkurrenceforslagets landskab med navnet Grønningen foran Maltfabrikken med en rampe, der slynger sig, ikke blev realiseret. I dag er Grønningen komponeret af et antal terrasser, der forbindes af trapper uden gelænder. Heldigvis kan alle nyde den flotte udsigt fra toppen. Heroppe er der desuden anlagt en meget eksklusiv handicapparkeringsplads med to pladser og egen vej. Vejen kan dog også kan benyttes af Maltfabrikkens lejere, men er lukket for indkørsel med pullerter. Selvom der er tale om en særlig løsning for en særlig gruppe, som har været et kritikpunkt ved den traditionelle tilgængelighed, så føjer parkeringspladsen sig til stedet som et hel nyt lag.
Maltfabrikken åbnede i juni 2020, og på Rumsans planlægger vi at vende tilbage senere for at kigge nærmere på transformationen af selve den gamle fabrik.
De forskellige ankomstmuligheder giver valgfrihed, men også forskellige oplevelser.
Maltfabrikken skulle “forstærke, forbinde og forandre”, hører vi og får et indblik i, hvordan det blev et mødested for alle, midt i det hele i Ebeltoft. I Realdanias podcastserie kan du i et afsnit fra efteråret 2018 høre om nogle af de tanker og koncepter, der indgik i transformationen af Maltfabrikken.
Det fortæller Mette Tony, arkitekt og indehaver af Praksis Arkitekter og Kristian Krog, direktør for Maltfabrikken om, mens Arne Høi, leder af Institut for Bygningskunst ved KADK Kunstakademiets Arkitektskole i København, taler om de mekanismer, der er på spil, når vi renoverer eller transformerer.
Om aftenen bidrager de nye lag og deres glasflader til at skabe en større kontakt mellem ude og inde.
Gelænderene ved trapperne nærmest vokser frem af gangbroen og passer godt til stedet. Men de er bare ikke så behagelige at røre ved - men bedre end ingenting.
Allerede inden kørepladerne var fjernet fra byggepladsen, tog byens borgere det nye rum til sig.
P-pladser med nærhed til Maltfabrikken. Den ene plads er bredere end den anden, men vil ikke fuldt ud kunne være p-plads til minibusser med lift pga. afvandingsrenden.
Stier af børstet beton skaber et kørevenligt underlag i brostensbelægningen. Men det kan være problematisk, at stierne primært er placeret langs bygningerne samt deres indgange og ikke i forbindelse med gårdrummets møblering.
Mulighed for at sidde ned og nyde udsigten til Mols Bjerge. Der bliver nok rift om pladserne.
Gelænderene ved trapperne nærmest vokser frem af gangbroen og passer godt til stedet. Men de er bare ikke så behagelige at røre ved - men bedre end ingenting.
Konkurrenceforslagets rampeforløb er erstattet af et antal terrasser. For mange, fx børn og dem, som er udfordret på balance og gangfunktion, ville det have været godt med en hjælpende håndliste ved trapperne.
Mulighed for at sidde ned og nyde udsigten til Mols Bjerge. Der bliver nok rift om pladserne.
Stier af børstet beton skaber et kørevenligt underlag i brostensbelægningen. Men det kan være problematisk, at stierne primært er placeret langs bygningerne samt deres indgange og ikke i forbindelse med gårdrummets møblering.
P-pladser med nærhed til Maltfabrikken. Den ene plads er bredere end den anden, men vil ikke fuldt ud kunne være p-plads til minibusser med lift pga. afvandingsrenden.