Hvordan kan vi gennem arkitekturen understøtte, at alle brugere med forskellige kroppe og sind kan være med og få oplevelser i sports- og idrætsfaciliteter? I sit ph.d.-projekt foreslår Roberta Cassi bl.a., at vi skal blive bedre til at se på bygningens mulighedsrum som designstrategi.
I et ph.d.-projekt ser Roberta Cassi på mulighederne for, at alle mennesker kan deltage i idrætsfaciliteter. Med udgangspunkt i begreberne usability og affordances, som kan oversættes til dansk med brugbarhed og mulighedsrum – analyserer hun en række designgreb, der inviterer til interaktion og deltagelse i arkitekturen. For til sidst at samle erfaringer og analyser i en designstrategi, der kommunikerer rumlighed, retning, identitet, tilstedeværelse og sensorisk rækkevidde (Du finder eksempler nederst i artiklen)
Selvom der findes enkelte gode eksempler, såsom Vandhalla og Egmont Højskolen, så kan man ofte opleve at føle sig ekskluderet fra at deltage i sport- og fritidsaktiviteter, hvis man har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. For mange steder er faciliteter og bygninger ikke tilrettelagt for alle.
For at komme nærmere hvad der skal til for at opnå aktiv deltagelse og inklusion, er det naturligt at undersøge forholdet mellem stedet og personen: Hvordan påvirker forskellige fysiske og sensoriske funktionsniveauer oplevelsen og brugen af et sted, og hvordan kan stedets karakteristika modsat understøtte den aktuelle brug og oplevelse?
Det har Roberta Cassi gjort i sit ph.d.-projekt, hvor hun har analyseret sports- og idrætsfaciliteter, der er udformet med udgangspunkt i universelt design, sammen med forskellige brugere. I sit projekt har hun i alt 17 deltagere, heraf 13 med fysisk mobilitetsnedsættelse, to med synsnedsættelse og to med hørenedsættelse, som hun har observeret under fysiske aktiviteter og interviewet omkring deres oplevelser af stedet, bygningen, dets elementer og funktioner. Derudover inddrager hun også tegnestuernes projektmateriale og udtalelser fra arkitekterne.
Med fokus på de individuelles oplevelser har Cassi udviklet en analysemodel, der trækker på flere videnskabsparadigmer: fænomenologi (filosofi), begrebet affordances (miljøpsykologi) og modellen Person-Environment-Occupation, PEO (ergoterapi). Ved at analysere de forskellige observerede situationer som en række interaktioner mellem personen, det aktuelle miljø og den aktivitet, der udføres, har hun udforsket, hvordan forskellige egenskaber og karakteristikker ved det byggede miljø påvirker interaktionens dynamik.
Hvor tidligere UD-modeller, som The Housing Enabler og Users-Built Environment Model, har fokuseret på barrierer og funktionsnedsættelser, har Cassi ønsket at se på designprocessen mere handlingsorienteret, med et fokus på hvilke muligheder og oplevelser, der skabes rammer for, i den inkluderende arkitektur. Cassi tager udgangspunkt i de to begreber usability og affordances (brugbarhed og mulighedsrum), som hun bruger til at identificere en række designgreb, der inviterer til interaktion og deltagelse.
Det er greb, der kommunikerer rumlighed, retning, identitet, tilstedeværelse og sensorisk 'reach'. Hendes analyse viser, hvordan materialer, dimensioner, organisering, akustik og belysning har betydning for inklusion og deltagelse – kognitivt, fysisk og socialt. På denne måde analyserer Cassi den udveksling, der sker mellem arkitekter og slutbrugere gennem det realiserede design, og peger på, at denne viden kan hjælpe arkitekter i at skabe inkluderende fysiske rammer.
Hun afrunder afhandlingen med en oplistning af fire dimensioner ved en bygning, som hun betragter gennem de to begreber, brugbarhed og mulighedsrum: Materialitet, dimensioner, lys og akustik.
Og mon ikke strategierne kan bruges i alle mulige andre designopgaver af fysiske rammer der skal fordre interaktion, støtte evnen til at sanse og forstå, samt indfri individuelle og kontekstuelle forventninger. Fokus på steders evne til at henholdsvis kompensere, støtte og/eller forstærke den enkeltes muligheder rummer et stort læringspotentiale for branchen.
Modsat det snævre fokus på barriererne påvirker mulighedsrummet positivt til oplevelsen af inklusion og den tilhørende mulighed for deltagelse.
Læs mere om strategierne i ph.d.-afhandlingen her.
Ph.d.-projektet er en erhvervs-ph.d. hos Force4 og Det Kongelige Akademi, som derudover er støttet af Bevica Fonden og Innovationsfonden.
Roberta Cassi har analyseret to realiserede eksempler, hvor der fra start har været fokus på den menneskelige mangfoldighed og at skabe muligheder og aktiviteter for alle. Det er eksempler, der med sine valgmuligheder og ligeværdighed i højsædet, kan inspirere til at gå et skridt videre end ‘plejer’. Vi har set nærmere på de to eksempler i tidligere artikler:
Transparente opdelinger skaber visuelle forbindelser, som bidrager til at lette orienteringen.
Visuelle og taktile elementer med kontrast hjælper med at finde vej og orientere sig.
Materialiteten kommunikerer de forskellige elementer i rummet, så de er til at adskille fra omgivelserne og dermed nemme at finde.
Rumlig organisering giver fysiske muligheder, som man opfanger, når de er inden for rækkevidde.
Rumlig organisering giver mulighed for forskellige aktiviteter. Roberta Cassi har også fokus på at undgå løst inventar, som kan stå i vejen for den, som eksempelvis ikke kan se.
Forskelle i lydforholdenes akustik hjælper brugeren med at orientere sig i rummet.
