En rapport udarbejdet af Arup i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram, UNDP, peger på en række strategier og løsninger for at skabe bedre byer for alle mennesker uanset køn.
Feministisk byplanlægning er ikke noget nyt, men bliver i stigende grad brugt til at skabe bedre bymiljøer, der tager udgangspunkt i mangfoldighed. I et forskningsprojekt, der er udkommet i rapporten Cities Alive: Designing Cities That Work for Women, undersøger rådgivningsvirksomheden Arup, hvordan vi designer bedre byer for alle køn.
Den tidligere executive director hos UNOPS, Grete Faremo, sagde i en TedxTalk, at det er nødvendigt, at vi gør bymiljøer mere imødekommende over for alle, ikke bare den standardiserede mandekrop. Her er det vigtigt at understrege, at feministisk byplanlægning ikke har som formål at skabe byer til og kun for kvinder, men derimod at skabe trygge, sikre byer, der inviterer til ophold, aktivitet og samvær – til gavn for alle mennesker på tværs af social og kulturel baggrund, køn, fysik og alder.
Rapporten er resultatet af et omfattende forskningsprojekt udført af et tværfagligt team af eksperter inden for byplanlægning, sociologi, arkitektur og kønsstudier.
De identificerer og adresserer en række udfordringer, som kvinder ofte står overfor i bymiljøet: manglende sikkerhed, utilstrækkelig adgang til offentlige transportmidler, manglende grønne områder og mangel på muligheder for socialt samvær. På den baggrund præsenterer de strategier og anbefalinger til, hvordan byplanlæggere og arkitekter kan hjælpe til at skabe mere inkluderende og ligestillede byer:
Rapporten er udarbejdet i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram, UNDP. Du kan downloade den gratis lige her.
Den er udkommet som del af serien Cities Alive, som også byder på udgivelser, der fokuserer på at designe til ældre og til børn, samt nogle der ser på kulturarv, grøn infrastruktur og at designe byer, hvor man går frem for at køre i bil eller med offentlig transport.