Et projekt kan nævne fire, seks eller otte fokuspunkter for universelt design – og alligevel gå glip af pointene. Erfaringen fra de første indsendte DGNB-projekter viser, at det ofte ikke er ideerne, det halter med, men dokumentationen af dem. Her er et bud på, hvordan man kommer hele vejen rundt om et fokuspunkt.
En bygherre har sat et flueben ved "toiletter" og "kantine" som fokuspunkter i sin universelt design-strategi. Det kan ligne en fyldestgørende liste. Men når en auditor skal vurdere, om projektet lever op til "Indikator 2.2 Fokuspunkter og tiltag for universelt design", er et fokuspunkt uden en klar brugergruppe, en målsætning og konkrete tiltag ikke nok til at udløse point.
Det er den slags huller, DGNB gerne vil undgå i de projekter, de skal certificere – og det er baggrunden for, at 2025-manualen "DGNB Renovering og Nybyggeri" i version 3 nu suppleres med en skematik hos DGNB (bilag 3.2 under Social 1), der skal hjælpe branchen med at huske, hvad en fokuspunktsbeskrivelse skal indeholde.
Den seneste DGNB-manual har en universelt designstrategi i to dele: "Identificering af brugere og indledende behovsafklaring" og "Fokuspunkter og tiltag for universelt design". Sidstnævnte giver op til 20 point, alt efter hvor mange fokuspunkter man arbejder med – og de skal dokumenteres i relation til brugerne og deres behov, så der er sammenhæng mellem brugerbehov, fokuspunkter og målsætningen om social værdiskabelse.
Manualen opererer med fire typer af fokuspunkter: knudepunkter og fællesområder, hvor mange mennesker mødes; essentielle områder som indgangsparti, toiletter og trapper; funktioner som elevatorer og kaffemaskiner; og indretning, hvor universelt design skal tænkes ind fra start. Den giver selv kun to eksempler – toiletter og kantine – og dermed kun to af de fire typer. DGNB opererer med seks bygningskategorier (kontor, beboelse, børneinstitution, uddannelse, hotel og butik), og selvom mange fokuspunkter går igen på tværs, er det forskelligt fra bygning til bygning, hvad der er særligt vigtigt.
Fokuspunkter, der opstår som en eftertanke, virker sjældent efter hensigten: er der ikke plads til en niche, eller ligger et rum forkert i forhold til resten af bygningen, kan et tiltag ikke rette op på det bagefter. Derfor skal fokuspunkterne tænkes sammen med det arkitektoniske greb fra start – ikke lægges oven på det, når tegningerne er låst.
Nedenfor viser vi, hvordan de fire typer kan gennemføres i én og samme kontorbygning, samt hvordan de kan se ud i forskellige udearealer. Eksemplerne er nedslag, ikke en udtømmende liste.
Receptionen i en kontorbygning er et essentielt område. Brugergruppen er ansatte og gæster – en gruppe, der i sig selv rummer stor diversitet i alder, sanseevner og erfaring med bygningen. Målsætningen for den sociale værdiskabelse kunne være, at alle ansatte og gæster skal kunne udføre deres ærinde på ligeværdig vis, og intentionen bag fokuspunktet er, at receptionen skal være nem at finde og et godt sted at opholde sig, mens man venter – uanset om man orienterer sig efter visuelle, auditive eller taktile wayfinding-elementer.
Målsætningen kan udmunde sig i en række konkrete tiltag. At receptionen viser vej i sig selv og ligger et sted, hvor man ikke forstyrres eller blændes af baggrunden. En belysning af området, der understøtter mundaflæsning frem for at forstyrre den. En taktil ledelinje frem til disken, som desuden findes i flere højder, så man kan have en ligeværdig samtale uanset højde eller behov for kørestol.
Men det kommer også til udtryk i detaljer, fx at der er mulighed for at hænge sin stok eller sin taske et sted, en siddeplads ved receptionen, der ikke er det samme som et venteområde. Det er den slags detaljer, der ikke koster meget, men som afgør, om et sted bliver oplevet som imødekommende og inkluderende.
Hovedtrappen i samme bygning er et knudepunkt, som skaber forbindelse mellem etager, men er også et socialt rum, hvor kolleger mødes og stopper op. Brugergruppen er den samme brede skare af ansatte og gæster, men målsætningen skifter karakter. Nu handler det om at skabe mulighed for, at medarbejdere ser og møder hinanden i løbet af dagen, ikke kun om at komme fra A til B.
Det betyder, at trappen skal kunne findes – ikke kun af dem, som kan se den – og at der er integrerede siddepladser, hvor man kan stoppe op uden at spærre for andre. Trinmarkering og god belysning er selvfølgelige, men lige så vigtigt er dæmpning af trinlyd og en bevidst placering af elevatoren tæt på trappen, med plads foran til, at en gående og en, der bruger elevatoren, kan tale sammen. Et knudepunkt, der kun er effektivt, er ikke et knudepunkt – det er en transportstrækning.
Møderummet er en funktion, og her bliver brugergruppens mangfoldighed for alvor tydelig: ansatte og gæster i alle aldre og med forskellige forudsætninger for at deltage aktivt i et møde. Målsætningen handler stadig om ligeværdig deltagelse på arbejdspladsen, men intentionen rummer noget mere. Det skal være en god oplevelse at bruge rummet, og at det for nogle brugere også handler om, hvorvidt man kan tage sit barn med på arbejde en dag.
Tiltagene spænder derfor bredt: gode lydforhold og mulighed for at trække sig tilbage til en rolig zone, flere indgange, retningsbestemt lys af hensyn til mundaflæsning og tegnsprog, og god plads til både kørestolsbrugere og andre hjælpemidler, uden at mødedeltagere skal presse sig forbi hinanden.
Niveaufri adgang til en eventuel scene og ligeværdige pladser til dem som har hjælpemidler som rollator og kørestol, uanset om pladserne er faste eller ej, sikrer, at ingen skal sidde et andet sted end resten af gruppen. Og hvis der er indkig fra en gangzone, skal der være mulighed for at trække et gardin for, så mødet også kan være fortroligt.
Caféområdet tilhører den type fokuspunkt, hvor universelt design ikke er en tilføjelse, men skal være tænkt ind i selve grebet fra begyndelsen for at opnå en god indretning med inventar, som understøtter brugernes behov. Her er brugergruppen fortsat ansatte og gæster, men målsætningen handler om noget mere stemningsbåret. Det skal være rart sted at opholde sig med løsninger, der rummer forskellighed frem for at forudsætte ensartethed.
Det betyder forskellige typer af siddepladser – med og uden armlæn, lukkede sider, plads til én og til flere – og en bevidst kontrast mellem inventar og omgivelser, så rummet er let at aflæse. Nogle brugere har brug for en siddeplads op ad en væg, hvor de ikke føler sig udstillet, andre foretrækker overblik over hele rummet. Zoneinddeling efter sansestimuli også akustisk – med mindst én zone, der er mindre stimulerende – og adgang til uderum runder billedet af. Ingen af tiltagene er dyre. Til gengæld kræver de, at nogen har taget stilling til dem, før tegningerne blev lagt endeligt fast.
Fokuspunkter handler ikke kun om det, der ligger inden for facaden men kan også være forskellige udearealer fra parkeringsplads til et område ved en kantine.
Målsætningen for den sociale værdiskabelse for udearealet ved en kontorbygning kan være at sikre medarbejderne ligeværdig mulighed for bringe noget af arbejdet udenfor eller understøtte at medarbejderen få adgang til lys og luft i forbindelse med frokosten. Det skal være et sted, hvor alle føler sig velkommen – også dem, som ikke er så glad for sollys. Her kan tænkes i forskellige sidemøbler, plads til hjælpemidler og opdeling i zoner og nicher, så man kan sidde lidt afskærmet.
I øvrige bygningstyper kan fokuspunkterne for udearealer – alt efter brugergruppen – blandt andre være
– Parkeringspladsen som en kort men god oplevelse med forskellige typer parkeringsbåse og god skiltning og wayfinding.
– Ankomstarealet kan handle om at give mulighed for ophold, skabe gode overgange mellem forskellige aktiviteter samt rigelig plads til passage.
– Legepladser med ligevædige og udfordrende muligheder for alle børn, uanset motoriske og sensoriske evner. Her kan man igen tænke i zoneopdeling, forskellige legeredskaber, ramper til at køre på – uanset om man racer på en cykel eller kommer med lillesøster i barnevogn – og overdækning.
Om det er en reception eller en legeplads, er pointen den samme: uden en klar brugergruppe, en målsætning og konkrete tiltag er et fokuspunkt kun et ord på en liste.
I boksen til højre finder du flere eksempler på fokuspunkter for de øvrige bygningskategorier.
Parkeringsområde, ankomst, indgang, reception, gangarealer, trapper, elevatorer, kantine + tilhørende terrasse, caféområde, tekøkkener, møderum (formelle + uformelle), toiletter, wayfinding, udearealer.
Parkeringsområde og ankomst, indgang – måske opdelt i forplads/forhave og selve indgangen, opgang, elevator, køkken, opholdsrum, badeværelse, udearealer, fællesområder, opbevaringsplads, fleksibilitet med lette vægge, der muliggør ændringer.
Parkeringsområde og ankomst, indgang, trapper, elevator, garderobe, fællesområde, grupperum, toiletter, personalefaciliteter, uderum fx spiseplads, legeplads, toilet, udekøkken og opholdszoner.
Parkeringsområde og ankomst, indgang, reception, trapper, elevator, kantine + tilhørende terrasse, toiletter, supertoilet, garderobe, fællesområder, grupperum, faglokaler og værksteder, sportsfaciliteter, omklædningsrum, bibliotek, udearealer.
Parkeringsforhold og ankomst, iundgang, reception, toiletter, supertoilet, møde- og konferencefaciliteter, restaurant, træningscenter, spa og wellness, værelser, udearealer.
Parkeringsforhold og ankomst, indgang, trapper, elevator, selvbetjeningsautomat, betalingsområde, prøverum. I butikscentre kan det desuden omfatte fællesområde, toiletter og supertoilet, caféudbud og pauseområde.
.jpg)
