Sådan designer vi til ældres boligbehov

Spottet
Collage af illustrationer af mennesker i forskellige miljøer, herunder en trappe, et opholdsområde, en plantekasse og en entré med bænk og planter.
No items found.
Collage af illustrationer fra Landsbyggefondens udgivelse

Et nyt principkatalog fra Landsbyggefonden og BUILD oversætter forskning om ældres boligbehov til tiltag, der kan bruges direkte i en renoverings­proces – fra de små løsninger til mere indgribende tiltag.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.

Hvad kræver det konkret af en bygning, at ældre kan blive boende, og at det er værd at blive? Det spørgsmål besvarer et nyt principkatalog fra Landsbyggefonden, udgivet i forlængelse af rapporten 'Ældres behov for at blive i egen bolig', som vi omtalte i denne artikel.

Kataloget bygger på princippet om at bringe flere sanser i spil samtidig. Det er ikke et spørgsmål om at skabe specialløsninger til mennesker med demens, nedsat syn eller nedsat bevægelighed, men derimod om at skabe løsninger, der er fleksible i brug. 

Kataloget er organiseret efter størrelsen og omfanget af tiltag, fra de mindre til de mere indgribende. Small-tiltag – som fx taktile håndlister i begge sider af trappeforløb, skiltning eller indbyggede dørmåtter, der ikke rutsjer væk – kan implementeres med et begrænset budget. Medium-tiltag omfatter niveaufri adgang til terrasser og etablering eller forbedring af fællesrum med god akustik og dagslys. Large-tiltag er de mere indgribende: elevatortårne, omstrukturering af adgangsforhold og større planmæssige ændringer.

Mange renoveringer vil kombinere niveauerne. Et projekt kan starte med en håndfuld Small-tiltag med umiddelbar effekt og skalere op i takt med budget og mulighed.

Fleksibilitet i funktion

Et andet gennemgående princip er justerbarhed over tid. Behovene ændrer sig i takt med alderen, og den gode bolig er ikke optimeret til én funktionsevne, men kan følge med. Det kræver forberedte el-udtag i forskellige højder, ovne og vaskemaskiner med justerbar placering, underskabe der kan fjernes uden større indgreb, og køkkeninventar der kan omorganiseres, så det er muligt at bruge køkkenet, mens man sidder ned. 

En indgang med trin, håndgreb og en dør.
Et eksempel på et Small-tiltag: Opsætning af greb ved indgangsparti med trin. Illustration: Landsbyggefonden

Det handler ikke om at installere hjælpemidler på forhånd, men om at indbygge mulighederne for en mindre transformation, så boligen kan tilpasses over tid. Vel at mærke uden at det kræver en gennemgående renovering, når et bestemt behov opstår. 

Uderummet som prioritet

Kataloget understreger det samme fund som rapporten bag, nemlig at adgangen til det fri er afgørende for livskvaliteten. Vi ser typisk, at der kun er sikret niveaufri adgang til hoveddøren, mens terrassen, altanen og haven forbliver utilgængelige. 

Det er et konkret arkitektonisk problem med konkrete løsninger: udligning af niveauforskelle mellem stue og terrasse, flisestier gennem plæner, og små, aflukkede stiforløb i udeområdet, der er lette at orientere sig i og trygge at færdes på alene.

n person står, mens en anden sidder langs væggen.
Etablering af opholdszoner i forbindelse med gangzoner er et Medium-tiltag, der kan skabe uformelle mødesteder. Illustration: Landsbyggefonden

Kataloget er særligt brugbart tidligt i en renoveringsproces, før løsningerne er låst fast. Det inviterer til at spørge systematisk til hver bygningsdel: hvad kan forbedres her, i denne skala, med dette budget?

Bag kataloget ligger en enkel præmis, som rapporten formulerer klart. At blive boende i eget hjem handler ikke om at klare sig. Det handler om at have et godt liv.

Principkataloget kan downloades gratis her. 

Illustratonerne er tegnet af Cora Valloire og Benedetta Tomasina.

Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.

Hvad kræver det konkret af en bygning, at ældre kan blive boende, og at det er værd at blive? Det spørgsmål besvarer et nyt principkatalog fra Landsbyggefonden, udgivet i forlængelse af rapporten 'Ældres behov for at blive i egen bolig', som vi omtalte i denne artikel.

Kataloget bygger på princippet om at bringe flere sanser i spil samtidig. Det er ikke et spørgsmål om at skabe specialløsninger til mennesker med demens, nedsat syn eller nedsat bevægelighed, men derimod om at skabe løsninger, der er fleksible i brug. 

Kataloget er organiseret efter størrelsen og omfanget af tiltag, fra de mindre til de mere indgribende. Small-tiltag – som fx taktile håndlister i begge sider af trappeforløb, skiltning eller indbyggede dørmåtter, der ikke rutsjer væk – kan implementeres med et begrænset budget. Medium-tiltag omfatter niveaufri adgang til terrasser og etablering eller forbedring af fællesrum med god akustik og dagslys. Large-tiltag er de mere indgribende: elevatortårne, omstrukturering af adgangsforhold og større planmæssige ændringer.

Mange renoveringer vil kombinere niveauerne. Et projekt kan starte med en håndfuld Small-tiltag med umiddelbar effekt og skalere op i takt med budget og mulighed.

Fleksibilitet i funktion

Et andet gennemgående princip er justerbarhed over tid. Behovene ændrer sig i takt med alderen, og den gode bolig er ikke optimeret til én funktionsevne, men kan følge med. Det kræver forberedte el-udtag i forskellige højder, ovne og vaskemaskiner med justerbar placering, underskabe der kan fjernes uden større indgreb, og køkkeninventar der kan omorganiseres, så det er muligt at bruge køkkenet, mens man sidder ned. 

En indgang med trin, håndgreb og en dør.
Et eksempel på et Small-tiltag: Opsætning af greb ved indgangsparti med trin. Illustration: Landsbyggefonden

Det handler ikke om at installere hjælpemidler på forhånd, men om at indbygge mulighederne for en mindre transformation, så boligen kan tilpasses over tid. Vel at mærke uden at det kræver en gennemgående renovering, når et bestemt behov opstår. 

Uderummet som prioritet

Kataloget understreger det samme fund som rapporten bag, nemlig at adgangen til det fri er afgørende for livskvaliteten. Vi ser typisk, at der kun er sikret niveaufri adgang til hoveddøren, mens terrassen, altanen og haven forbliver utilgængelige. 

Det er et konkret arkitektonisk problem med konkrete løsninger: udligning af niveauforskelle mellem stue og terrasse, flisestier gennem plæner, og små, aflukkede stiforløb i udeområdet, der er lette at orientere sig i og trygge at færdes på alene.

n person står, mens en anden sidder langs væggen.
Etablering af opholdszoner i forbindelse med gangzoner er et Medium-tiltag, der kan skabe uformelle mødesteder. Illustration: Landsbyggefonden

Kataloget er særligt brugbart tidligt i en renoveringsproces, før løsningerne er låst fast. Det inviterer til at spørge systematisk til hver bygningsdel: hvad kan forbedres her, i denne skala, med dette budget?

Bag kataloget ligger en enkel præmis, som rapporten formulerer klart. At blive boende i eget hjem handler ikke om at klare sig. Det handler om at have et godt liv.

Principkataloget kan downloades gratis her. 

Illustratonerne er tegnet af Cora Valloire og Benedetta Tomasina.

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse