Mulighed for samvær og fællesskab udgør kernen i seniorboligfællesskabet Ibihaven. Med mindre boliger, der omkranser den store atriumshave, er her mulighed for at mødes tilfældigt og vælge fællesskabet til og fra. Selvom det ikke er plejeboliger, er der plads til de fleste både i boligerne og fællesarealet.
MOE
Rasmus Friis A/S og modulleverandør Flex Modul
Der har i de seneste år været et øget fokus på ensomhed blandt den ældre befolkning. Forskning viser nemlig, at ensomhed ikke kun går udover livskvaliteten, men også sundheden. Derfor giver det god mening, at vi ser flere og flere bofællesskaber for seniorer, hvor der netop er skabt rammerne for at forebygge ensomhed.
Ibihaven er en del af konceptet, Agorahaverne, som bygger seniorboligfællesskaber rundt omkring i Danmark. Her er fokus på den trefoldige bæredygtighed: den sociale, den miljømæssige og den økonomiske. Ibihaven har derfor også haft som mål at blive DGNB Guld-certificeret fra starten.
Ibihaven i Slagelse er bare ét eksempel på et sådan fællesskab, hvor man kan mødes på i fællesområder, spise sammen eller dyrke fælles hobbyer. Et bofællesskab med boliger omkring et overdækket fællesareal er set før, eksempelvis med Jystrup Savværk tegnet af Vandkunsten og opført i begyndelsen af 1980’erne. Men det er nyt med denne form for modulbyggeri. I Ibihaven er der dog også den forskel, at man skal være fyldt 50 år for at flytte ind – selvom det kunne være et fantastisk sted at vokse op som barn, for ikke at tale om at være forældre.
Boligerne i Ibihaven er små og skabt ud fra et princip om mindre boligareal til fordel for forskellige fællesfaciliteter. Ud over atriumshaven er der et fælleslokale med køkken, toilet og terrasse og en gæstebolig med plads til overnattende gæster.
Da Rumsans besøgte Ibihaven, fortalte en beboer, at han siden indflytning for tre måneder siden kun har set TV i en halv time, fordi der sker så meget hele tiden. Hvis nogle af de andre beboere sidder ude i atriet om aftenen, er det nemt at gå ud og sætte sig sammen med dem. Der opstår et fællesskab ikke blot knyttet til aktiviteter i Ibihaven, men også uden for Ibihaven fx følges den tidligere nævnte beboer med flere af de øvrige beboere til træning inde i Slagelse.
Den valgmulighed, der findes i Ibihaven, taler ind i den forskning, som Sundhedsstyrelsen beskriver. Den viser, at aktiviteter for ældre ikke alene er nok til at forebygge eller modvirke ensomhed. Oplevelsen af ensomhed er nemlig lige så høj hos de ældre mennesker, der deltager i forskellige aktiviteter. Det, der har betydning, ifølge Sundhedsstyrelsen, er følelsen af at blive set og hørt, og at de forskellige aktiviteter netop danner en ramme om samvær og fællesskab. Her træder man bogstavelig talt lige ind i fællesskabet, når man går fra sin egen lejlighed.
Atriet er opdelt i forskellige zoner. Her er agoraen – et torv med udekøkken, langborde og plads til ekstra borde. Her er en petanquebane og et værksted. Derudover er der forskellige steder med møblering: caféborde et sted og et bibliotek med bløde møbler på 1. sal. Man kan undre sig over, at der ikke er noget sted, som er lagt lidt til rette for børn – for der må komme en del børnebørn på besøg.
Ibihaven har tre forskellige typer lejligheder: To 3-værelses på 76-79 m2 og en 2-værelses på 53-56 m2. Alle lejligheder har desuden enten en lille have eller en altan. Boligerne er rummelige til trods for, at de ikke er så store. Her er god plads i gangarealerne, i køkkenet og på badeværelset, hvilket også gør det muligt at bo her, hvis man bruger rollator. Også selvom man ikke kan klare trapperne - det er der rodet bod på med en løfteplatform i et tårn.
Uden for boligen har man desuden en semi-privat zone, hvor man har mulighed for at sætte et personligt præg med havemøbler og nips. Denne semi-private zone kan også medvirke til at skabe interaktion mellem beboerne, at man hilser på hinanden og falder i snak, fordi der er en opholdsmulighed. Atriets konstruktion er så karakteristisk med træet, de sorte trapper og det sorte rækværk, at stedet godt kan klare, at der står forskellige møbler foran hver bolig.
Boligerne omkranser fællesarealerne, og det betyder, at der også er mulighed for at trække sig tilbage og ikke hele tiden deltage, hvis man ikke føler for det. Ligesom fællesskabet kan vælges til og fra i løbet af en dag, så kan man også vælge om man vil opholde sig ude, i boligen eller i atriet. Selv hvis man vælger atriet, er der lavet små mere private lommer, hvor man kan finde lidt ro. Uanset hvor man befinder sig i atriumshaven, er man en del af en større helhed i et rum med gode materialer, der skaber et rart og sanseligt sted.
Det grønne element har fået en central plads. I atriet er der plantet grønt med forskellige planter fra den mediterrane klimazone, fx oliven, nerie, figen, vin og syrisk rose. Planterne står direkte i jorden, hvilket giver den helt rigtig vinterhavestemning. Store buske, små træer og lianer bringer det grønne og frodige op i højden, mens potter og krukker i forbindelse med boligerne giver grønt i mindre skala.
Her er også en indendørs køkkenhave i lave højbede med forskellige typer af krydderurter, jordbær og andet spiseligt. Det er nemt at forestille sig at beboerne lige snupper en kvist eller to med til aftensmaden på vejen til deres bolig.
Alt i alt tilbyder jorden, planterne, lyset og fugtigheden rigtige fine opholdsmuligheder i løbet af foråret og efteråret, som i høj grad bliver forlængede sæsoner. Om sommeren kan der være meget varmt i atriet, men samtidig er vinteren mild og et oplagt sted at få lys i den kolde og mørke tid.
I Ibihaven er der plads til, at man kan gøre alting i sit eget tempo og efter egne behov. Det gælder fællesskabet, som man kan vælge til og fra, men det gælder også, samspillet mellem ude og inde og forskellige opholds- og aktivitetsmuligheder.
Atriumshaven kan bruges året rundt og bidrager til, at særligt efterår og forår bliver længere. Det gode lys og de grønne omgivelser giver øget velvære og sundhed hos beboerne og deres gæster.
Selvom boligerne ikke er så store, er både de og atriumhaven karakteriseret ved, at der er god plads – til at komme rundt, også med rollator, og til at være i fællesskab med andre.
Konceptet Agorahaverne er sat i verden af bygherre Tetriis A/S med det formål at skabe lokale seniorbofællesskaber. De er blevet skabt ud fra miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed med det overordnede fokus at skabe rammerne for et godt seniorliv. Foruden Ibihaven i Slagelsefindes Augusthaven i Næstved, Bodilhaven i Odense, Hermanhaven i Næstved. Samtidig er et nyt fællesskab under opførelse i Holbæk.
Et kig mod det store samlingssted, agoraen, hvor der denne dag var dækket op til Ibihavens 1 års fødselsdag. Omkring alle jordstykker, er der en kant, som holder på jorden men også kan fungere, som en naturlig ledelinje.
I bedste Jan Gehl-stil kan mødet mellem mennesker opstå i denne semiprivate zone foran boligerne. Her kan beboerne stille egne møbler og planter og give zonen et personligt præg.
Oven på værkstedet kan man finde læsestof. Nogle beboere synes dog, at møblerne er for lave. For så kan det være lidt svært at komme igen - heldigvis er der armlæn.
I fælleslokalet er der udgang til en fælles terrasse. Her kan man mødes til fællesspisning eller man kan leje lokalet, hvis man skal holde fest.
Overalt er der forskellige opholdsmuligheder. Så hvis man har brug for en pause i petanquespillet på den indendørs bane, er der også råd for det.
De semiprivate zoner foran hver lejlighed er mindre på 1. sal end i stueetagen. Heroppe fra er der et godt udsyn til bl.a. køkkenhavens lave højbede.
Gæsteboligen og fælleslokalet ligger ud til den fælles terrasse med udsigt til et grønt område. Her har der været fokus på at skabe biodiversitet.
Her fornemmer man især, at atriet danner en bro mellem ude og inde. De grønne og frodige omgivelser gør atriumhaven til et rart og sanseligt sted at være.
Lejlighederne er regulære og rumlige. Denne har et værelse mod havesiden, hvad betyder, at bredden på terrassen og altanen på etagen over er bredere end ellers. Mellemgangen ved badeværelset skaber lidt afstand og giver plads til opbevaring på den ene side. I de lejligheder, som ikke har et ekstra værelse mod facaden, får man god vægplads.
Glasdøren ud mod atriumshaven trækker dagslys ind, men den giver modsat også indsyn. Derfor har enkelte beboere ekstramat folie på glasset for at få lidt mere privatliv. Der er god plads i køkkenet.
Alle lejligheder har et rum mod atriumshaven. Vinduet er stort for at få et godt lysindfald, men det skaber samtidig indsyn. Derfor har flere beboere hængt gardiner op, som skærmer, hvis rummet benyttes til soveværelse.
Ved fælleslokalet er toilettet selvfølgelig tænkt til også at kunne bruges af kørestolsbrugere. Som det anbefales, er det væghængte toilet dybt. Dette gør det nemmere for en person i kørestol at løfte sig over på toilettet, fordi toiletsædet er parallelt med sædet i kørestolen. Her er det dog svært at nå håndvasken, som det er meningen med denne hjørneløsning.