Ikoniske steder fra Roskilde spejles i indretningen af det nye børnebibliotek, der stimulerer nysgerrigheden og inviterer alle til at træde, hoppe eller kravle ind i litteraturens verden.
Twitline inventarsnedkeri
Arkitektur indgår altid i en kontekst – i forhold til blandt andre naturen, sociale forhold og kulturen. Den pointe – med ekko fra Steinfeld og Maisels 8. mål, respekt for konteksten – udfoldes på Roskilde Børnebibliotek. Her kommer man igennem forskellige zoner, der alle afspejler nogle arkitektoniske ikoner i Roskilde: Røde Port, Festpladsen, Byparken, Fjorden og Byen. Roskilde Børnebibliotek rækker på den måde ud i den by og den kultur, det er del af, og skaber genkendelse og inviterer til udforskning for bysbørnene.
På Roskilde børnebibliotek er de med deres nye design af børnebiblioteket for de 0-6-årige ikke kun lykkedes med at få udlånet af børnebøger til at stige; de har også fået endnu flere til at bruge biblioteket. Flere fædre – med forskellige etniciteter besøger biblioteket, ligesom også flere bedsteforældre lægger turen forbi biblioteket.
Den nye indretning er et resultat af at ville appellere bredere og tilbyde børnelitteratur i øjenhøjde. For sådan var det ikke tidligere, da pladsen var den halve og domineret af traditionelle reoler.
En brugerundersøgelse viste, at mange oplevede, at det var svært at finde de bøger, som de gerne ville læse, eftersom billedbøgerne var inddelt alfabetisk. Skilte med fagudtryk fra biblioteksverden, fx pegebøger, var vanskelige at afkode. Samtidig blev det også fremhævet, at der manglede opholdsmuligheder på det gamle bibliotek.
I dag møder bøgerne bogstaveligt talt brugerne i øjenhøjde. Gamle bogkrybber er blevet genbrugt, mens andre bøger er placeret i nye reoler og krybber. Fælles for dem alle er emneinddelingen, hvilket ikke har været almindeligt for billedbøger. Grafiske ikoner formidler emnerne, så det både er nemmere for de besøgende og for personalet at finde bøgerne. Personalet oplever, at de er langt mere tilstede i samtalen med biblioteksgæsten, som bliver roligere, fordi de ikke er nødt til at efterlade gæsten som tidligere, mens de selv var nødt til at kigge efter en bog flere forskellige steder.
Indretningens forskellige scenografier tilbyder forskellige oplevelser og opholdsmuligheder, som bliver indtaget. Det har været vigtigt, at børnebiblioteket ikke blev et legeland, men et sted for oplevelser med børnelitteratur, hvor leg og bøger ikke er modsætninger. Overalt er bøgerne nærværende samtidig med, at der er zoner, som lægger op til mere fysisk aktivitet end andre.
Her er både tænkt på steder, hvor man kan trække sig tilbage med en bog, og et sted, hvor en større gruppe kan mødes til fx højtlæsning. Overalt sidder børn og voksne – og børnene bevæger sig rundt.
Børnebiblioteker kan spille en rolle i at styrke børns læselyst- og evner fra en tidlig alder. Og i Roskilde er det i dag ikke kun bibliotekarerne, der tager det ansvar på sig, men i høj grad også de fysiske rammer. De fem byikoner guider og inviterer til forskellige aktiviteter og hjælper med at bruge biblioteket til at udforske bøgernes verden.
Dette eksempel relaterer sig i særlig grad til følgende af Steinfeld og Maisels mål:
Børnebiblioteket opleves som et afgrænset og trygt rum, som særlig daginstitutionerne lægger vægt på, da de kan huske, hvordan det var før. Det skyldes bl.a. at det ikke længere er muligt at benytte børnebiblioteket som en gennemgangsmulighed. Den åbne trappe (i det gule område) var en udfordring ift. sikkerhed, men det er løst ved at pakke den ind og opsætte en låge.
De emneinddelte bøger illustreres både med små grafikker og overskrifter skrevet med versaler. På den måde kan børnene navigere blandt bøgerne, uanset om de har lært at læse eller ej.
Den røde port er både ramme om indgang og garderobe. Her er selvfølgelig knager i forskellige højder - men der kunne godt have været lidt flere knager i en lidt lavere højde.
Skifitende udstillinger på Festpladsen fokuserer på at invitere ind og dermed lukke børnelitteraturen op for de besøgende på forskellige måder.
Pendlerne over de to faste borde bidrager med et godt lys til aktiviteterne ved bordene i Byen, som skaber en behagelig stemning og ramme om børnenes ophold.
Rundt omkring tilbyder børnebiblioteket steder til fordybelse i form af hjørner, indhak, kroge og nicher. - hvor man selv kan vælge, hvor tæt på andres aktivitet man ønsker at være.
Stofforhænget mellem Byen og Fjroden bidrager til gode lydforhold, samtidig som et arrangement ved det lille amfi kan afskærmes. Her kan man samles ved oplæsning. Overalt præsenteres der bøger på en måde, som er nem at gå til.
Pendlerne over de to faste borde bidrager med et godt lys til aktiviteterne ved bordene i Byen, som skaber en behagelig stemning og ramme om børnenes ophold.
Skifitende udstillinger på Festpladsen fokuserer på at invitere ind og dermed lukke børnelitteraturen op for de besøgende på forskellige måder.
Den røde port er både ramme om indgang og garderobe. Her er selvfølgelig knager i forskellige højder - men der kunne godt have været lidt flere knager i en lidt lavere højde.
De emneinddelte bøger illustreres både med små grafikker og overskrifter skrevet med versaler. På den måde kan børnene navigere blandt bøgerne, uanset om de har lært at læse eller ej.
Børnebiblioteket opleves som et afgrænset og trygt rum, som særlig daginstitutionerne lægger vægt på, da de kan huske, hvordan det var før. Det skyldes bl.a. at det ikke længere er muligt at benytte børnebiblioteket som en gennemgangsmulighed. Den åbne trappe (i det gule område) var en udfordring ift. sikkerhed, men det er løst ved at pakke den ind og opsætte en låge.
