Det er ikke fravær af viden, der skal stå i vejen for en opgradering af triste uderum ved de danske psykiatriske behandlingscentre. For en ny forskningsbaseret udgivelse peger på både en evidensbaseret designproces og en række anbefalinger, som er lige til at gå til for bygherre og landskabsarkitekt - også i andre typer af projekter.
Det tegner til, at flere og flere danskere i fremtiden vil få en psykiatrisk diagnose. Indtil nu har det været hver tredje, som på et eller andet tidspunkt i livet får en diagnose. Forskning viser, at ophold i naturen har en positiv virkning på mennesker med stressrelateret sygdom. Dog findes der ikke meget forskning om de nære uderums betydning i forbindelse med psykiatrisk behandling. Det har forskere fra Syddansk Universitet ønsket at råde bod på sammen med Psykiatrisk Center Ballerup. De har i et forskningsprojekt redesignet og transformeret to grønne uderum med metoden evidensbaserede design.
Resultatet er anbefalinger og en præsentation af processen i udgivelsen: Bedre udendørsrammer i psykiatrien. Brugerorienteret designproces og evaluering af to nye haveanlæg på Psykiatrisk Center Ballerup. Forfatterne bag er landskabsarkitekt og postdoc Mikkel Hjort samt psykolog og professor Kirsten K. Roessler, Syddansk Universitet.
Det er tydeligt, at både patienter og personale oplever en langt større tilfredshed med de nye uderum end med de gamle. For det var begrænset, hvad de monotone uderum med græsplæne tidligere kunne tilbyde. Men efter transformationen indbyder uderummene til ophold og forskellige aktiviteter - tillige så man kan trække sig tilbage i fred og ro. Man behøver heller ikke længere føle, at man sidder bag et hegn - man oplever i stedet at være bruger af en park, for hegnet er skjult bag beplantningen. Samtidig er fraværet af opholdsmuligheder indendøre, eksempelvis i forbindelse med gæster, blevet tydeligt, nu hvor de grønne uderum netop understøtter brugernes behov på de to afsnit: Døve- og Rehabiliteringsafsnit og Intensivt ældrepsykiatrisk sengeafsnit.
Forskerne peger på seks anbefalinger:
Mon ikke disse anbefalinger også kan anvendes i andre sammenhænge end i psykiatrien, eksempelvis i forbindelse med forskellige typer af boligprojekter kendetegnet af græsplæner mellem bygningerne? Under alle omstændigheder er der et stort potentiale ved at redesigne de eksisterende uderum ved de psykiatriske behandlingscentre. Er man i tvivl om det, så kig på luftfotoet på s. 8-9 i udgivelsen.
De seks anbefalinger kan benyttes som et input i sig selv, men udgivelsen er også en vejledning til evidensbaseret design. Trin for trin beskrives hele processen. Det gennemførte designforslag i de to eksempler baserer sig på input fra interviews og workshops med brugerne, dvs. patienter og ansatte, om deres ønsker og tanker om forbedringer. Denne viden blev sammenholdt med viden fra forskning og i særdeleshed teorier fra feltet miljøpsykologi om stressreduktion, mental restituering og oplevelse af tryghed. Udgivelsen giver en fin indføring i, hvad disse teorier handler om og kan betyde, når de oversættes til det fysiske grønne rum.
I begge projekter var der fokus på at skabe rum til at trække sig tilbage og rum til forskellige typer af aktiviteter. Farvelagt plantegninger tegnet i hånden viser, hvordan det opnås med forskellige typer af steder, varieret brug af beplantning og gode stier. Efter anlæggelsen af uderummene ved de to afsnit, blev de begge evalueret, ved at brugerne deltog i interviews og spørgeskemaundersøgelser. Det er denne evaluering i denne evidensbaserede designmetode, som skaber viden, fordi man bliver klogere på udbyttet af de designbeslutninger, der er taget undervejs. Viden om hvad man fremover skal undgå, og hvad der godt kan gentages. Det er derfor viden, der bruges som afsæt for det næste projekt, som igen vil skabe viden, og sådan vil det fortsætte igen og igen - som universelt design i praksis.
Projekt og udgivelse er finansieret af: Realdania, Østifterne, 15. Juni Fonden og A.P. Møller Fonden.
