Nok skal vi bygge grønt og bæredygtigt, men hvis vi glemmer den sociale del af det, kommer vi ikke langt, pointerer sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz i dette Indblik. For hvis det grønne byggeri ikke passer til menneskers behov, skal vi nemlig alligevel rive det ned, og hvor bæredygtigt er det lige?
Christina Schultz er til daglig sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, som blev stiftet i 2014 på initiativ fra Realdania og Bygherreforeningen. Foreningen har, som navnet antyder, til formål at fremme samfundsansvaret i byggeriet i forhold til alle implicerede parter, som f.eks. bygherrer, rådgivere, entreprenører, nedrivere og materialeleverandører.
Foreningen arbejder ud fra et charter for samfundsansvar, som er en fælles hensigtserklæring for alle medlemmer om at arbejde med den tredobbelte bundlinje. Det betyder, at foreningen arbejder for en samfundsansvarlig og bæredygtig ejendoms-, bygge- og anlægsbranche med udgangspunkt i miljø/klima, etik og økonomi og mennesker (herunder også universelt design).
Arbejdet med menneskerettigheder er velkendt for Christina Schultz, da hun tidligere har været ansat som rådgiver i Institut for Menneskerettigheder og været leder af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar.
”Da vi i foreningen udformede charteret, tilbage i 2014, havde vi fokus på en tredobbelt bundlinje omkring mennesker, miljø/klima og etik/økonomi. I 2020 fik jeg så en henvendelse fra Dansk Handicap Forbund, der påpegede, at vi ikke havde noget om universelt design med. Og det havde de sådan set ret i, så vi lavede en revision af charteret i 2021 - også for at få koblet FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling på. Vi tager stadigvæk afsæt i en tredobbelt bundlinje, men har tilføjet universelt design under kategorien mennesker.
I foreningens start fyldte social dumping og arbejdsforhold rigtigt meget, men da vi så reviderede charteret, kom inklusionsdagsordenen på banen i foreningen og dermed også diversitet. Vi arbejder med diversitet i bred forstand i byggebranchen, f.eks. i forhold til kvinder i byggebranchen, men også mennesker med mentale eller fysiske handicaps. Det er et forholdsvist nyt tema for os at arbejde med universelt design, men det er vigtigt at få det med i charteret, da det er en måde at skabe opmærksomhed i branchen om, hvad det betyder, når vi taler om mennesker og den tredobbelte bundlinje. Når det kommer med i charteret, sender det et signal om, at vi for så vidt muligt skal bygge, så det passer til alle typer mennesker.”
”Jeg tror stadigvæk, at det er uklart for nogen, hvad universelt design betyder. Måske definerer mange folk det som adgang til mennesker med handicap, og de ser et menneske i kørestol for sig, når snakken falder på universelt design. Det gælder om at få bredt paletten ud. Universelt design er noget, vi alle har brug for, og vi kan alle komme ud for forandringer, der gør, at vi har brug for inkluderende arkitektur. Vi kan alle sammen få et handicap eller brække et ben, og mange af os får udfordringer, når vi bliver ældre, men vi vil alligevel gerne kunne færdes alle steder.
Jeg har selv arbejdet for Institut for Menneskerettigheder tidligere, så menneskerettigheder har også fyldt meget for mig, herunder hvordan vi sikrer lige vilkår for alle. Jeg kan huske, at min daværende direktør dengang sagde, at vi i Danmark er rigtigt gode til at give kørestole til dem, der brug for det – vi er bare ikke særligt gode til at skabe rammerne for, at de kan komme rundt med dem. Og det vil jeg give ham ret i, der er behov for en holistisk tilgang til mennesket. Det er også derfor, at vi i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar arbejder ud fra verdensmålene. Når vi snakker bæredygtighed, tænker langt de fleste i branchen i grøn bæredygtighed, men verdensmålene er med til at holde en balance, så det ikke kun er det grønne, vi fokuserer på, men vi også husker den sociale bæredygtighed. De hænger faktisk også ofte sammen, da vi bygger til mennesker med jordens ressourcer, så det skal gerne kunne holde i lang tid. Hvis man bygger en masse bæredygtigt, der ikke passer til menneskers behov, skal vi jo alligevel rive det ned.
Man kan spørge sig selv om, hvordan man konkret får ændret det, så flere ved noget om universelt design, og om hvorfor det nytter at tænke det ind? Her tror jeg, at det er vigtigt, at man i branchen f.eks. får brugernes problemer ind under huden, f.eks. mennesker med handicap og de udfordringer, de møder i arkitekturen. Ellers risikerer man, at der i stedet kun kommer fokus på de administrative, bureaukratiske krav, man skal overholde ift. byggeriet.”
Der er mange, der siger, at det er bare bygherren, der skal stille nogle krav, så er alt godt. Og ja, bygherren har en vigtig rolle, men hvis bygherren ikke er klædt på til at stille de rigtige krav, så er vi jo lige vidt.
”Vanetænkning. Mange bygger, som de plejer, det skal gå stærkt, og økonomien vejer tungt. Der er ofte flere grunde til, at det kan gå galt. En af grundene er, at man godt kan have en masse fine visioner om, hvad byggeriet skal kunne, og så rammer det en dag virkeligheden, hvor idéerne viser sig ikke at være realistiske eller for dyre. Det kan også være, at man i byggeprocessen ikke får overleveret, hvorfor det er vigtigt med universelt design, og så står man med et helt andet slutprodukt, end det man havde forestillet sig. En anden grund til, at det kan gå galt er, at de implicerede slet ikke har haft nogle tanker ift. universelt design, og de bare kører projektet, som de plejer.
Et naturligt spørgsmål vil jo så være, hvordan man ændrer på vanetænkningen. Vi arbejder i foreningen på at lave en roadmap for verdensmålene, så verdensmålene bliver tænkt med i byggebranchens hverdag. Vi vil i foreningen bl.a. lave en guide til bygherrerne om, hvordan de kan arbejde med deres markedsdialog, og vi vil gerne udfordre og inspirere dertil. Det handler altså om, hvad det er, bygherrerne skal have med i deres udbud, og hvordan vi sætter verdensmålene i spil i bygherrebranchen, fordi vi ofte fornemmer, at bygherrerne ikke har den nyeste viden om, hvad der kan lade sig gøre. At få en dialog på tværs af fag i branchen er rigtigt vigtigt. Der er mange, der siger, at det er bare bygherren, der skal stille nogle krav, så er alt godt. Og ja, bygherren har en vigtig rolle, men hvis bygherren ikke er klædt på til at stille de rigtige krav, så er vi jo lige vidt. Så bygherren skal vide noget om, hvad universelt design er, og hvorfor det er vigtigt – og at universelt design ikke behøver at være de store forkromede løsninger, men der er også en masse lavpraktiske greb, man kan tage fat i for at få det her til at ske.”
”Jeg ville ønske, at alle vidste, at når universelt design bliver tænkt ind i arkitekturen, betyder det rigtigt meget for mange menneskers liv. Det kunne vi godt tænke os at få frem i foreningen i en række fortællinger fra brugerne, nemlig: Hvad er det den gode arkitektur, gør for mig? Jeg hørte om en kvinde, der endte med at kunne gå på arbejde uden en hjælper, fordi hun selv kunne udføre alle funktioner pga. af den måde byggeriet var indrettet. Vi tænker måske tit: Åh, det er for dyrt, men hvis man kan spare et menneske for en hjælper og give vedkommende et selvstændigt liv, er det jo en kæmpe værdi i sig selv både økonomisk, men i særdeleshed også for det enkelte menneske. Det kan også have stor betydning for mennesker, at de kan blive i deres boliger, så de ikke skal flytte rundt, hvilket igen peger tilbage på, at vi skal bygge mere fleksibelt. På den måde kan vi ændre på boligerne, så de passer til forskellige livsfaser.
Endelig ville jeg ønske, at flere kom ud og oplevede de konkrete løsninger med universelt design, og så dem for sig. På den vis ville de få et konkret indblik i, hvad det er for nogle muligheder og løsninger, der bliver brugt derude. Så folk ikke tror, at det bare drejer sig om en rampe.”
