Der er efterspørgsmål på billige boliger. Men nogle nye, billige boliger i et frikommuneforsøg er så små, at de er svære at indrette, endsige bo i. Det skriver seniorforsker og arkitekt Sidse Grangaard i et debatindlæg på Politikens Byrummonitor.
I takt med at vi bliver flere og flere i byerne, stiger behovet for og efterspørgslen på billige boliger. Men evalueringen af et frikommuneforsøg viser, at vi måske giver køb på bokvaliteten i jagten på en lav husleje. Rum så små, at der ikke kan stå en almindelig seng, er et eksempel på spareøvelsen. Fraværet af en elevator, så du ikke kan få gangbesværede gæster på besøg eller hjælp til at bære tunge indkøbsposer og børn op på tredje, er et andet. Det problematiserer arkitekt og seniorforsker, Sidse Grangaard, der til daglig er forskningsgruppeleder på BUILD ved Aalborg Universitet, i et debatindlæg i Politiken Byrummonitor.
"Det er desuden bæredygtigt at bo småt. Det kan derfor være fint at tænke boligens funktioner på en nye måde, men hvor går grænsen?,” spørger hun og foreslår, at vi husker at inddrage dem, der skal bo i de små boliger, når de bliver designet: “Det kræver nok nogle diskussioner om, hvad en god billig bolig er, men vi kan jo begynde med at spørge beboerne.” Evalueringer af nyopførte billige boliger viser nemlig, at manglende viden var en del af problemstillingen.
