Kan design hjælpe mennesker, der har demens, med at blive ved med at leve det liv, de kender? Et website og bog, der efterligner det velkendte IKEA-katalog, kommer med bud på, hvordan man kan hacke helt almindelige møbler, så personer med demens kan blive længst muligt i deres eget hjem.
Du har muligvis hørt om IKEA-hacks – den trend, hvor man tager grundelementer fra IKEA, men tilføjer eller ændret større eller mindre detaljer for at gøre dem mere unikke eller have en særlig funktion. Men har du hørt om pleje-hacks?
Det ord vil Lien Foundation nu lære dig med udgivelsen Hack Care – et idékatalog til, hvordan helt almindelige IKEA-møbler kan gøre livet i hjemmet nemmere i lidt længere tid. De vil nemlig gøre op med den automatreaktion, hvor mennesker med demens flyttes ud af deres hjem og ind på en institution.
For mennesker med demens “kan og bør det være muligt at blive ældre i deres eget varme og velkendte hjem så længe som muligt. Institutionel pleje behøver ikke at være den eneste mulighed,” skriver de i indledningen til Hack Care.
Bogen er blevet realiseret for at bygge bro mellem forskningens indsigt og mange retningslinjer til demensvenlige miljøer og designs og hverdagen i praksis – for designeren eller for det nære familiemedlem, der har overtaget plejen.
Her er både ideer til, hvordan man kan hacke lænestolen til at rumme meget mere end en siddemulighed, spisebordet eller noget at pille ved til urolige hænder. De mange løsninger – fra de praktiske til de mere skøre, som de selv indrømmer – beror på en sympatisk og dyb indsigt i de behov, der ændrer sig eller pludselig opstår, når hukommelsen svigter. Kataloget bliver derved en interessant udforskning af, hvordan vi kan vende det hjemlige design til en hjælp frem for barriere.
Men det handler ikke kun om design og hurtige ideer – kataloget byder også på mange fine refleksioner omkring relevante tematikker, der alle har samme formål: At give mennesker med demens og deres plejere mere magt over deres eget liv. Det indledende manifest, der har en del tilfælles med Steinfeld og Maisels definition af universelt design, giver rum til eftertanke, men også andre nedslag som fx at spise sammen og pointer om dagsrytme og belysning er inspirerende.
Bogen ikke bare ligner et IKEA-katalog – den tager også udgangspunkt i IKEA-møbler, fordi de netop er tilgængelige for langt de fleste af os: Der er en IKEA snart sagt overalt, og møblerne er billige.
Det er altså ingen højteknologiske eller specielt dyre løsninger, de lægger på bordet – men derimod løsninger, der søger at øge livskvaliteten for så mange mennesker som muligt, både dem som selv er ramt af demens, og dem, som tager sig af én, der er.
Lien Foundation står bag udgivelsen, som giver stof til eftertanke. De er en non-profit organisation i Singapore, der arbejder for at forbedre livet for ældre, børn med synlige eller usynlige funktionsnedsættelser og mennesker, som vokser op i lavindkomst-familier.
