Verden er ikke indrettet til personer med neurodiverse forstyrrelser som autisme. For at udligne forskellen har arkitekt og forsker Magda Mostafa med Autism Aspectss opstillet syv designkriterier, der kan fremme arkitektur, der tilgodeser personer med autisme og samtidig bidrager til velvære blandt alle.
Omkring 1% af befolkningen befinder sig på autismespektret. For børn er tallet lidt højere. Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der har indflydelse på den måde, man opfatter verden på. Personer med autisme ser, hører og føler verden anderledes end andre mennesker, men forventes samtidig at kunne navigere i en verden, der ikke umiddelbart er indrettet til dem.
Man kalder autisme for en spektrumforstyrrelse, fordi det dækker et bredt felt af forstyrrelser, som kan påvirke mennesker med autisme på forskellige måder. Et af de karakteristika, som mange med autisme deler, er, at de er mere følsomme over for sanseindtryk. De kan have svært ved at sortere i sanseindtryk, som dermed kan føles som meget dominerende og svære at abstrahere fra.
Det kan gøre hverdagssituationer som at bevæge sig gennem et støjende lokale eller at deltage i fælles undervisning, til situationer, hvor en person med autisme let bliver overstimuleret og dermed ikke kan deltage på lige fod med andre.
På baggrund af sin forskning formulerede den egyptiske arkitekt og forsker Magda Mostafa i 2013 syv designkriterierr i Autism ASPECTSS Design Index, der kan hjælpe arkitekter og designere med at forstå de autistiske udfordringer.
De syv designkriterier i Autism Aspectss handler blandt andet om at skabe logik i rumforløb, at designe kontrolleret akustik og udforme rum, der giver mulighed for at undslippe alle unødige sanseindtryk. På den måde er hensigten at skabe arkitektur, der understøtter personer med autismes trivsel.
Når vi ser på de syv kriterier i indekset, bliver det tydeligt: Hvis vi designer ud fra et mål om at skabe trivsel for personer med autisme, skaber vi rum, der er rare og trygge for alle. For vi har alle gavn af at have ordentlig plads, at kunne overskue et sted og at opholde os steder med gode lydforhold.
Se de syv designkoncepter og læs mere her
Hvad er neurodiversitet?
Det er let at se, at vores kroppe ikke er ens. Sværere er det at spotte, at vores hjerner også er indstillet forskelligt. Det var den australske sociolog Judy Singer, der først kom på begrebet ‘neurodiversitet’, som grundlæggende dækker over den variation, der er mellem vores hjerner.
Neurodiversitet er dermed en samlende betegnelse for alle hjerner – dem med atypiske karakteristika som diagnose eller lidelser og de såkaldt ‘neurotypiske’. At man lever med en neurodivergent hjerne er ikke altid en ulempe – især ikke hvis ens sociale og fysiske omgivelser passer til det.
