Danske Arkitektvirksomheder har sammen med arkitektvirksomheden AART udgivet en publikation om social commissioning, der formidler en tilgang til at sikre social værdiskabelse. Det har givet anledning til et kig tilbage på en række Rumsans-artikler om værktøjer og metoder, som taler ind i social commissioning ud fra en universelt design og social bæredygtighedsvinkel. Kig med her.
Social commissioning i sig selv skaber ikke en universel design proces. Men social commissioning tilbyder et rammeværk, der kan initiere og understøtte mindsettet om universelt design og et bygget miljø, der favner og inkluderer menneskelig mangfoldighed. Der ligger derfor noget i denne tankegang, som harmonerer godt med universelt design.
‘Social Commissioning - et cirkulært levetidsperspektiv’ udgivet af Danske Arkitektvirksomheder i samarbejde med AART forklarer, at social commissioning er kendetegnet af det dobbelte formål: behovsafdækning og kvalificering af designet samtidig med at der arbejdes med at forankre og understøtte forandring. En indsats i forhold til begge formål er nødvendigt for at sikre social værdiskabelse og undgå projekter, der ikke kan nå i mål med intentionen - og dermed ikke får indfriet potentialet i projektet.
Vi har kigget tilbage på tidligere artikler og fundet gode eksempler frem på værktøjer og metoder, som alle i en eller anden grad favner det dobbelte formål i social commissioning - men i forhold til universelt design og social bæredygtighed.
Vi lægger ud med AART, der allerede fra start tænker på, at deres projekter skal evalueres, efter de er taget i brug. På baggrund af indlevelse i brugernes og deres behov opstiller de effektmål og arkitektoniske virkemidler dvs. tanker om hvordan arkitekturen skal udformes for at opnå den pågældende effekt. Effektmålene bliver også en hjælp i projekteringsfasen til at fastholde de planlagte kvaliteter, når der skal spares, eksempelvis at bibeholde nicherne, som var placeret i forbindelse med indgangen til hvert værelse for at give en mulighed at opholde sig i kanten af det fælles. Det er oplevelsen hos AART, at tilgangen også optimerer beslutningsprocesserne. Til sidst bringes effektmålene i spil i forbindelse med evalueringen, når projektet er i brug. Her bliver alle klogere på samspillet mellem det byggede og brugernes brug af det.
Arkitektvirksomheden LINK Arkitektur har udviklet et styrings- og dialogværktøj, der på en helhedsorienteret måde skal igangsætte en samtale med bygherre om mål og ambitioner for at skabe sammenhæng mellem den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Her benytter de et kompas med 14 temaer, der kan favne såvel nye mål som mål, der allerede eksisterer eksempelvis i forbindelse med DGNB. På den får de skabt en bevidsthed hos bygherre og en dialog eksempelvis, når prioriteringer skal justeres. Samtidig fungerer kompasset også som en hjælp til at lære hinanden at kende på et projekt.
En anden tilgang til dialog med bygherre og blandt rådgivere om ambitionsniveau, løsninger og succeskriterier finder vi i den inklusionsguide, som Marcus Tang Merit har udviklet og formuleret hos Gottlieb Paludan Architects i forbindelse med et erhvervsphd.-projekt om universelt design og tilgængelighed i infrastruktur- og mobilitetsprojekter. Inklusionsguiden sigter mod at få fokus på brugerne på et tidligt tidspunkt og få en fælles bred brugerforståelse, som bidrager til en forankring af det pågældende projekt og dermed den ønskede værdiskabelse. Inklusionsguiden er opbygget af spørgsmål i relation til møder i de forskellige faser: startup-møde og forventningsafstemning, konceptmøde og idégenerering samt designmøde og målopfølgning. Spørgsmålene befinder sig i forskellige kategorier og bidrager derfor forskelligt til processen. Nogle spørgsmål er pragmatiske, andre reflekterende, mens den sidste kategori indeholder idealistiske spørgsmål, som peger fremad.
Eksemplet fra Sofie Rifbjergs efterskole om en ny spisesal og bevægelsessal er på mange måder et skoleeksempel på et perfekt projekt. Carlbergs evaluering med før-og eftermålinger på tilfredshed og brugen viser tydeligt, hvordan et godt design kan gøre en kæmpe forskel. Designet blev kvalificeret af den helt unikke forståelse af elevernes behov, som den pågældende arkitektvirksomhed opnåede i mødet med dem ved en fælles workshop, og som ville have været vanskelig at formidle i et traditionelt byggeprogram. Efterfølgende blev elever og lærere løbende inddraget i blandt andet test af løsninger som en form for prøvehandlinger, som har generet viden, der er blevet indarbejdet i det endelige design. Samtidig blev lærerne i endnu højere grad bevidste om rummets rolle som med-eller modspiller. Alle har bakket op om processen.
I et projekt på DTU satte universelt design-specialist Janet Cohen Muntz fra CCO Arkitekter sig for at udvikle en metode til universelt design. Hun lagde ud med at koble de syv principper for universelt design med kroppens evner og sanser i en række almenkendte arkitektoniske virkemidler i byggeprogrammet for at konkretisere universelt design. Herefter fulgte et arbejde med at prioritere fokusområder i projektet. Men fordi ingen endnu kendte de pågældende brugere, opsøgte CCO Arkitekter i stedet Studenterrådgivningen, som kunne bidrage med viden, der kvalificerede arbejdet med fokusområderne. De prioriterede fokusområder blev forankret i projektet og hos projektdeltagerne, fordi de blev beskrevet og synliggjort på forskellige måder i projektmaterialet med beskrivelser, renderinger og piktogrammer til at vise de arkitektoniske virkemidler. Samtidig oprettede teamet, tilsvarende brandplaner og gulvplaner, en række universelt design-planer over de forskellige tiltag. Dermed blev disse tiltag synlige for alle involverede parter - også de eksterne. Ligesom de blev digitalt låst, for at frede dem i forbindelse med ændringer. Samtidig blev de indarbejdet i projektforslag og udbudsprojekt.
Der er ingen tvivl om, at der i praksis findes nogle pionerer, som går foran. Det gælder i forhold til udgivelsen om social commissioning, hvor AART har spillet en stor rolle grundet deres tilgang og fokus på evaluering og effekt, men også generelt i forhold til social bæredygtighed. Vi har lige set fire eksempler. Det er tydeligt i alle eksempler, at bygherre spiller en vigtig rolle både som bestiller men ikke mindst som en part med ambitioner, der faktisk udviser interesse for brugerne og det liv, som skal leves i det byggede miljø.
Social commissioning kan være en vej til social værdiskabelse. Det handler grundlæggende om at skabe en proces, som favner og sikrer en kvalificering af designet, men også en forankring af den forandring, som designet skal understøtte. Ellers er der stor risiko for, at forandringen udebliver - og ligeså den sociale værdiskabelse. Det betyder også, at social commissioning er med helt fra start og bringes i spil i de forskellige faser i et byggeprojekt, tillige som de involverede parter derigennem klædes på til at håndtere vejen frem mod den sociale værdiskabelse. Hvordan kan man læse mere om i publikationen ‘Social Commissioning - et cirkulært levetidsperspektiv’.
