Fokusset på tilgængelighed for alle mennesker er blevet skærpet hos Gottlieb Paludan Architects, hvor sociolog Marcus Tang Merit har udviklet en inklusionsguide, så arkitekturen kan fremme tilgængeligheden. Men samtidig skal tilgængeligheden også være med til at løfte den arkitektoniske kvalitet.
Man finder Gottlieb Paludan Architects på første sal i en industribygning i røde mursten med udsigt over den københavnske Nordhavn. Ud af deres vinduer kan man netop skimte den forholdsvis nyåbnede metrostation Orientkaj. Netop store projekter inden for kollektiv transport spiller en rolle i hverdagen på tegnestuen, der laver en hel del projekter for offentlige bygherrer: stoppesteder i Göteborg, Borgarlínan i Reykjavik, Hovedstadens Letbane og Ny Ellebjerg Station for bare at nævne et par nedslag blandt mobilitetsprojekter, der har det til fælles, at det handler om at flytte så mange mennesker fra A til B på en tryg og effektiv måde.
En ny inklusionsguide skal hjælpe til at besvare spørgsmålet: Hvordan kan vi bedst skabe nogle rammer, hvor det er behageligt for så mange som muligt?
Derfor har Marcus Tang Merit haft sin daglige gang i Nordhavnen. Her har han observeret tegnestuen i deres arbejde i sit erhvervs-ph.d-projekt på Det Kongelige Akademi. Resultatet er en række forskningsartikler og en guide til at skabe og styrke inklusionen fra start til slut af et projekt. Coordinating Inclusive Future Public Spaces in Architecture er titlen på hans afhandling, som han forsvarede i 2023.
“Kollektiv transport og mobilitetsprojekter er jo projekter, som rigtig mange mennesker bruger og færdes i. Der er jo som regel nogle meget konkrete retningslinjer for, hvordan man sikrer sig så bred en brugerskare som muligt. Men netop derfor synes vi, at det var vigtigt at se på, hvordan arkitekturen kunne være den drivende kraft for at skabe inkluderende byrum, stationer, arealer og så videre. Det bliver lidt mere interessant end en tjekliste,” siger Sara Wille-Garvin, der er arkitekt MAA, projektleder og leder af Byudvikling & Mobilitet hos Gottlieb Paludan Architects, om baggrunden for inklusionsguiden.
Guiden er stadig forholdsvis ny og derfor endnu ikke fuldstændig implementeret i tegnestuens dagligdag. Dog, peger de begge på, at den allerede nu er med til at kvalificere deres forslag i deres tilbudsgivning, når de skal redegøre for deres kompetencer og værktøjer i forhold til social bæredygtighed og inklusion i opdrag.
Inklusionsguiden er et dialog- og refleksionsværktøj, men også en måde at bringe brugernes perspektiv i spil i alle projektets faser. Selvom en del af inklusionsguiden er bredt anvendeligt i andre former for projekter, er det værd at have for øje, at den skriver sig ind i den kontekst, projekter inden for kollektiv trafik befinder sig i, hvor der typisk er helt klare krav til den fysiske tilgængelighed.
Guiden er udformet til at passe med de typiske faser man finder i et projekt. Således indeholder guiden forslag til startupmøde og forventningsafstemning, konceptmøde og degenerering samt designmøde og målopfølgning.
Selvom guiden er opbygget kronologisk, kan den også bruges til at lave konkrete nedslag i løbet af processen.
Guidens forskellige faser er bygget op omkring tre spørgsmål, der befinder sig på tre forskellige niveauer.
Som en del af sit ph.d.-projekt afholdt Marcus Tang Merit en række workshops på tegnestuen og netop det med brugerforståelsen har fået skabt en særlig opmærksomhed, fortæller Sara Wille-Garvin.
“Ved at vende det sædvanlige spørgsmål om, hvem vi designer til, og i stedet for spørge os selv, hvem vi ikke har designet til, får vi bredt perspektivet ud. Det handlede om at forstå, at der er andre brugergrupper til stede, så det ikke kun bliver dem med dårligt syn eller kørestol. Vi kan jo ikke nødvendigvis identificere alle brugergrupper, men det giver et perspektiv på et projekt, som er anderledes end det, vi plejer.”
Sara Wille-Garvin påpeger også, at brugerinddragelsen i dag ofte sker meget sent i projektet, når der allerede ligger et færdigt design, og at det derfor er vigtigt at åbne samtalen op meget tidligere.
Netop fordi guiden er bygget op omkring en række spørgsmål, kan den være med til at styrke dialogen mellem arkitekt og bygherre. En bygherre har ikke nødvendigvis inklusion med på sin ønskeliste til designet, men derimod noget om kapacitet, forsinkelser eller lignende. Men når det bliver italesat, kan man også få plads til, at inklusionen spiller en rolle som et middel til at opnå de overordnede mål.
“Det handler jo om at stille nogle ret grundlæggende spørgsmål,” siger Marcus Tang Merit, der efterspørger en øget forståelse af den rolle, som universelt design kan spille i et projekt.
“Der mangler en anerkendelse blandt bygherrer om, at inklusionen eller universelt design ikke er et tilkøb. Faktisk ender man som regel med at lave byrum, der er bedre for den brede offentlighed, hvis man arbejder med universelt design fra starten af.”
Netop derfor er det så vigtigt at italesætte den fælles forståelse for, hvornår projektet er lykkedes.
“Hvis man får afstemt, at succeskriterier eksempelvis er at få så mange som muligt til at bruge den her station, så kan man sige, ’nå, men en fjerdedel af Danmarks befolkning har en funktionsnedsættelse, så vi må prøve at imødekomme dem.’ For det er alt andet lige mange mennesker,” siger Marcus Tang Merit.
“Det perspektiv går tabt i meget stramme økonomiske og tidsmæssige deadlines, som projektlederne ofte sidder med.”
Faktisk ender man som regel med at lave byrum, der er bedre for den brede offentlighed, hvis man arbejder med universelt design fra starten af.
Selvom guiden i første omgang er udformet til projekter inden for kollektiv transport, vurderer Marcus Tang Merit, at 90 % af det også kunne bruges i andre projekter.
“Pointen med guiden har ikke været at beskrive den mest ideelle proces i en perfekt verden. Pointen har været at løfte det eksisterende niveau. Den fremhæver også nødvendigheden af at vi har nogle dygtige arkitekter, som skal se de enklere løsninger. Det er den her guide et supplement til,” siger han.
I det hele taget, understreger Marcus Tang Merit, kan guiden ikke stå alene:
“Det er måske en svaghed ved universelt design, at det ikke er en særskilt faglighed. Derfor er det også en af mine kæpheste, at guiden ikke er en erstatning for den eksisterende faglighed på tegnestuen. For du bliver ikke en dygtig arkitekt af at læse den der guide. Du kan være en dygtig arkitekt, der skal bruge din viden inden for et nyt felt, og læse den her guide.”
Når tilgængeligheden integreres som en del af arkitekturen, så bliver arkitekturen på en måde en løftestang for at skabe mere inkluderende miljøer
Arkitekterne hos Gottlieb Paludan Architects arbejder i forvejen ud fra nogle værdier, der handler om at forstå konteksten og at forenkle. Det, siger Sara Wille-Garvin, ligger fuldstændig i tråd med den inkluderende tankegang. Derfor skal tilgængeligheden ikke være et punkt for sig, men snarere en tråd, der er vævet ind i alle projekter.
“Når tilgængeligheden integreres som en del af arkitekturen, så bliver arkitekturen på en måde en løftestang for at skabe mere inkluderende miljøer,” siger hun.
De er begge to enige i, at den gode løsning bliver skabt i samspil med bygherren. Og derfor er det også vigtigt at forstå guiden som en løsning på netop det: en måde at åbne en dialog for ambitionsniveauet i alle projektets enkeltdele.
Inklusionsguiden er realiseret gennem støtte fra Bevica Fonden og Innovationsfonden og kan downloades gratis her.
Infrastruktur- og mobilitetsprojekter repræsenterer forskellige aspekter af transport, men de er tæt forbunde. Infrastrukturen udgør det fysiske system, der understøtter transport og kommunikation – i denne sammenhæng transport og bevægelse af mennesker og varer. Det handler om alt fra fortove, cykelstier, veje og broer til havne, jernbaner og lufthavne. Omvendt handler mobilitetsprojekter om at fremme og forbedre bevægeligheden/mobiliteten. Det kan være fysiske tiltag knyttet til infrastrukturen, men det kan også ske gennem planlægning af transporttjenester og initiativer til at ændre adfærdsmønstre i en mere bæredygtig retning med nye tjenester og services. Delebilsordninger er et sådant eksempel.
Som bygherre kan man lade sig inspirere til, hvilke krav og opmærksomhedspunkter ifm. steder til mobilitet, man kan stille, i den nye standard DS/EN 17210:2021 Tilgængelighed og anvendelighed i det byggede miljø – Funktionskrav. Den indeholder et kapitel om transportfaciliteter fra stationer og færgeterminaler til letbaner og busterminaler.
