Nu er der hjælp til at nå i mål med social værdiskabelse. For en ny udgivelse inspirerer til og vejleder om social commissioning. Den er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder i samarbejde med arkitektvirksomheden AART og bygger på erfaringer og viden fra erhvervs-ph.d.-projekter i de to organisationer. Et fokus på social commissioning vil bidrage til et skift mod en mere dynamisk forståelse af arkitekturen.
Vi kender nok alle sammen til projekter, som ikke levede op til forventningerne - og hvor det forventede sociale liv, dvs. den ønskede forandring og sociale værdi udeblev. Men det behøver ikke at være sådan, hvis man sørger for at arbejde med social commissioning. Her er hjælp at hente i udgivelsen ‘Social Commissioning - et cirkulært levetidsperspektiv’, som indeholder en tilgang og metoder til social værdiskabelse i byer og bygninger. Den er udarbejdet og udgivet af Danske Arkitektvirksomheder sammen med arkitektvirksomheden AART, der har specialiseret sig i at arbejde strategisk med effekt og evaluering.
Social commissioning handler om at skabe og sikre en proces, der understøtter den forandring og den sociale værdi, der sigtes mod at opnå i et projekt uanset skala eller type. Det er derfor en proces, som løbende holder opmærksomheden på den sociale værdiskabelse i kog.
Udgivelsen bygger videre på tankerne og metoderne om værdiskabelse fra: ARKITEKT DOKUMENTÉR DIN VÆRDISKABELSE - Sådan kommer du i gang, som Danske Arkitektvirksomheder udgav i 2018.
Værdiskabelsen opstår gennem et samspil mellem det byggede miljø og brugernes brug. Hvis det kun er den ene part, som bidrager eller som der er fokus på, opstår der en ubalance. Derfor arbejder man inden for social commissioning med et dobbelt formål, hvor samspillets parter adresseres for at undgå et ‘socialt performance gap’ mellem byggeprojektets vision og intention i forhold til den måde, bygningen fungerer på i brug. For det nytter ikke blot at bygge eller transformere og forvente, at brugerne af sig selv tager bygningen til sig og anvender den som tiltænkt baseret på et ønske om en bestemt forandring, som de måske ikke engang selv har været med til at formulere. For at undgå ubalance, favner social commissioning-processen både identificering af behov og kvalificering af designet, men også forankring og understøttelse af forandringen.
Udgivelsen tager udgangspunkt i et cirkulært levetidsperspektiv med syv faser i et projekt: identifikation, programmering, forslag, projektering, udførelse, ibrugtagning og brug. Til hver af disse syv faser, viser guiden et eksempel på aktiviteter i en social commissioning proces og kommer dermed godt omkring i værktøjskassen:
Læs mere om eksempler på værktøjer i forhold til universelt design og social bæredygtighed.
POE er en tilgang til evaluering af samspillet mellem det byggede miljø og brugerne, når det byggede miljø er taget i brug. Det gælder ikke blot i forbindelse med evidensbaseret design i landskabsprojekter, men alle typer af projekter. POE bidrager med ny viden men også et mere dynamisk syn på arkitektur, som vi på Rumsans er meget begejstrede for. POE stammer fra akademiske studier inden for feltet Environmental Design i USA i 1960'erne, hvor forskere var optaget af det byggede miljøs påvirkning på brugeradfærd og i høj grad involverede udsatte grupper for at lade dem komme til orde.
I forhold til det byggede miljø, har der ikke, bortset fra nogle få studier på Statens Byggeforskningsinstitut, været tradition for at udføre POE i en dansk kontekst hverken i arkitektvirksomheder eller inden for facility management feltet¹.
“That a building is subject to changes after a while is often seen as either the result of a design failure or that of a stupid client.”². Der har været en tendens til at betragte en bygning som et kunstværk, der ikke skal pilles ved - og som det forventes fungerer optimalt i sit samspil med brugerne. Hvis ikke, så er der sket en fejl. En ubalance i samspillet opfattes negativt og ikke som et potentiale for læring og udvikling.
Det særlige ved POE er anerkendelsen af det levede liv i det byggede miljø, efter at det er blevet taget i brug. Et liv, som en evaluering i brugsfasen kan afdække viden om, der kan anvendes til at justere det givne design, men også som udgangspunkt for nye projekter. Derfor tager udgivelsen udgangspunkt i det cirkulære levetidsperspektiv frem for et lineært og statisk perspektiv, hvor projektet afsluttes ved aflevering - og aldrig genbesøges.
Et samspil kan evalueres mere eller mindre systematisk. Her har udgivelsen et bud på en tilgang til POE, som involverer den pågældende organisation i forhold til formål og rammesætning men også dataindsamling eksempelvis gennem observation og interviews - og til sidst peger den frem i form af formidling, dialog og udarbejdelse af en handlingsplan omhandlende nødvendige justeringer for at opnå den fulde værdiskabelse.
Social commisioning optræder allerede i et tillæg til ydelsesbeskrivelsen, men med denne udgivelse er der lagt i kakkelovnen til ikke blot at tilbyde en kvalificeret social commisioning ydelse i ethvert projekt men også initiere et skift mod en mere dynamisk forståelse af arkitekturen uanset skala.
Redaktion: Vibeke Grupe Larsen, Danske Arkitektvirksomheder; Johanne Mose Entwistle, AART; Mia Kruse Rasmussen, AART; Kirstine Brøgger Jensen, Danske Arkitektvirksomheder
Udgivelsen er støttet af Realdania
Advisory board: Bygherreforeningen, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Følgende medlemmer af Danske Arkitektvirksomheder har bidraget med indspark: C.F. Møller Architects, Christensen & Co, GPP Arkitekter, KHR Architecture, NEIGHBORHOOD LAB, NERD Architects, Pluskontoret Arkitekter og 3XN.
¹ Grangaard, S. (2008) Med mennesker i rammen - dialogorienteret registrering af rum og aktivitet i kontormiljøer, ph.d.-afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole.
² Våland, M. S. & Feldthaus, P. (2006) The design Process as potential enabler to Organizational Practice. Proceeding of Nordic Association of Architectural Research Annual Symposium, pp 194-201.
Social commissioning er en variant af commissioning, som har fokus på de sociale aspekter ved et byggeprojekt frem for de mere tekniske.
Commissioning, som navnet antyder, er af amerikansk oprindelse. I Danmark bruges det primært forbindelse med byggeri, men også i pædagogisk commissioning, der går på den pædagogiske ibrugtagning af læringsrum.
Commissioning stammer oprindelig fra skibsindustrien, hvor et skib skal gennemgå en række test, inden det kan komme ud at sejle - hvor også besætningen bliver uddannet til at betjene skibet.
Commissioning i byggeriet dækker over en kvalitetsstyringsproces, der skal sikre, at det afleverede byggeri faktisk efterlever bygherrens krav og skaber værdi. I Ydelsesbeskrivelse for byggeri og landskab 2018 er Commissioning indarbejdet som en rådgiverydelse bestående af opfølgning gennem test og granskning af de af bygherren opstillede mål. Fokus har været på totaløkonomi og energieffektiv drift med fokus på installationer. I Storbritannien anvendes commissioning inden for andre områder eks. social pleje og omsorg.
I forbindelse med arkitektvirksomheden AARTs arbejde med værdiskabelse har de i forbindelse med et erhvervsph.d.-projekt formuleret begrebet social commissioning, som de tillige tilbyder som en ydelse. Denne type ydelse er siden blevet indarbejdet i Tillæg om Bæredygtighedsydelser, som udkom i 2022, der supplerer ydelsesbeskrivelsen fra 2018.
Kilder: Vejledningen Værdibyg Commissioning processen fra 2013, Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 samt Tillæg om bæredygtighedsydelser 2022.
