Universelt design og tilgængelighed handler ikke bare om ramper. Men ramper er en del af løsningen i socialt bæredygtige byggerier og uderum. Den gode rampe bliver en naturlig del af landskabet eller adgangen til et sted i en bygning, som dermed er imødekommende for flere. Her har vi samlet en række gode overvejelser til dig, der skal designe en rampe, der er rar for alle.
Ramper kan være med til at skabe – og i det hele taget muliggøre – ligeværdig adgang til en bygning eller et område. Så start her: Hvis der ikke er naturlig niveaufri adgang, er der da mulighed for at komme ind eller frem på anden og ligeværdig vis?
Tænk altid på flere forskellige måder at ankomme på. For at have en rampe som eneste adgangsvej er ikke ideelt, da den vil være anstrengende for nogle. Overvej derfor, om du har brug for at supplere rampen med trin – det kunne fx være i forbindelse med en serpentinevej. Tænk over at placere rampen i nærheden af elevator og trappe, så man ikke adskilles alt for meget fra den gruppe, man ankom sammen med.
Tænk derudover over, om man – uden trin – kan nå frem til alle rum og funktioner på en etage eller i et udendørsområde.
Det er ikke nok, at rampen er der. Den skal også være let at finde. Er den let at få øje på, eksempelvis i form af en visuel kontrast? Har du overvejet belysning af den til de mørke timer?
Hvis rampen er en integreret del af et naturlandskab eller et trappelandskab, er det vigtigt, at man kan skelne den fra det omkringliggende. Det kan være svært at få øje på små niveauspring.
Danmark er nok det land, der opererer med de fladeste ramper med et krav om en maksimumshældning på 1:20 – I både Norge og Sverige er kravene lavere, samtidig med at der gøres opmærksom på, at en hældning på 1:20 er mere sikker end en på 1:12. DS-CEN-TR17621-2021 peger på muligheden for at lave meget korte rampeforløb med en stejlere hældning end 1:20, fx for at undgå en løfteplatform i en eksisterende bygning.
Et rampeforløb fungerer bedst, hvis det har samme hældning på hele strækningen. Hvis stigningen nærmer sig to meter, så overvej at supplere med en elevator.
Husk reposer undervejs, så det er muligt at stoppe op – enten for at tage en pause eller måske for at nyde udsigten.
Er rampen bred nok til, at to mennesker kan passere hinanden? Er der i forhold til stedets funktion brug for en større bredde? Hvis der er 150 cm mellem håndlisterne, er det muligt for en kørestolsbruger og en gående at følges. 180 cm gør det muligt at passere hinanden i modgående retning.
Er der plads nok på reposen til, at man kan vende rundt? Husk her på, at en palleløfter kræver mere plads end en barnevogn.
Er der tilstrækkelig fri vandret plads inden rampen begynder, og når den slutter, så man kan komme til og fra rampen? Uformel cykelparkering og inventar bør ikke stå i vejen – det samme gælder ift. et dørblad fra en dør, som åbner.
Hjulværn, beplantning og kanter bidrager til en tryg oplevelse, så man undgår at køre af rampen og falde ud over kanten. Hvis der er affasning til siderne, så husk en mellemzone inden.
Et værn er ikke det samme som en håndliste. Husk også at indtænke håndlister, som er gavnlige for mange. Håndlister bidrager til sikkerhed og tryghed, men de skal helst være rar at røre ved og nemme at gribe om. Husk på, at en håndliste og værn også fungerer som en naturlig ledelinje.
Overvej, om det er meget let at komme til skade på værnet. Små børnehoveder kan let slå sig på jernkanter i deres hovedhøjde.
Det er vigtigt at overveje rampens materiale nøje – ikke mindst hvis rampen er udendørs. Bliver materialet meget glat, hvis det regner? Materialet skal helst være nemt at køre på, og et ujævnt underlag kan gøre det svært eller helt umuligt.
Vi har her peget på nogle aspekter, der skaber en god rampe for fleste mulige. Ud over kravene i bygningsreglementet findes der en række funktionsbaserede krav og anbefalinger til at supplere artiklens overvejelser i DS/EN 17210:2021. De tekniske specifikationer finder du i DS/CEN/TR 17621:2021.
I dette biblioteksmiljø er der valgmulighed, idet rampen suppleres af en trappe. Man kan komme til alle zoner fra rampen, og derfor er værnet brudt.
Når der en rampe til begge sider, tilbyder promenaden forskellige oplevelser. Hvert løb har et hjulværn, som også kan fungere som en ledelinje.
I mange af badezonerne i København er det desværre ikke muligt at skelne rampen fra det øvrige, og man kan nemt træde forkert og komme galt afsted. På en sommerdag benyttes rampen til at ligge og sidde på, hvilket er sympatisk, men det gør det svært at komme ned til vandet, også når man er gående.
Ved dette niveauspring finder vi en klar opdeling mellem trappe og rampe. Jernpladerne fungerer som et højt hjulværn, men har lidt skarpe kanter. Det havde været godt, hvis der også havde været en håndliste ved trappen.
Denne kirke har fået niveaufri adgang med rampen og gribeegnede håndlister i begge sider - der suppleres af en trappe (som ikke kan ses på fotoet). Her har det været vigtigt at vælge materialer, som passer til stedet. Stenene er behandlet, så overfladen ikke er glat.
Denne rampe er både kort og har en lav hældning, men kan være svær at se, selvom der er tale om et skift i sten.
I dette boligområde fletter rampe og trappe sig sammen. Da rampens hældning er så lav, er der ikke er krav om håndliste i bygningsreglementet. Det har trappen derimod brug for, da værnet er for højt og ikke særlig rart at røre ved. Derfor fungerer det ikke som håndliste.
Den amerikanske pavillon på Biennalen i Venedig har både rampe og en trappe. Værnet er transparent, hvilket kan skabe nogle spejlinger, men samtidig giver det også en luftighed.
I Operaen i Oslo er det en rumlig oplevelse at bevæge sig rundt om salen. Her er tænkt i både belysning og håndliste, som desuden er i to højder.
Den manglende niveaufri adgang til butikker er en klassisk tematik. Her er det løst med en trappe og en rampe. Hvis ikke der stod så mange ting på trappen, ville det være nemmere at gøre brug af håndlisten til venstre. Det er nemlig forskelligt, om man har brug for en håndliste til højre eller venstre side.
En rampe leder ned mod udstillingsrummene på Ordrupgaard. Her er lys langs rampen og håndlister i begge sider. Selvom den er flot integreret i væggen, er håndlisten på højre side ikke så gribeegnet.
Den rillede betonflade på rampen gør, at den ikke er for glat i fugtigt vejr. Her skaber rampen adgang ned til en å, der løber gennem en bymidte. Dog kan den øvrige træplatform også være glat i regn- eller frostvejr.
Ved en kirke er adgangen løst helt enkelt med en rampe med så lav stigning, at der ikke nødvendigvis er brug for en håndliste ved rampen. Dog vil der være kirkegængere, der har brug for en hjælpende hånd op ad de to trin.
Her giver det god mening med et værn i forhold til sikkerhed, selvom det havde været flot uden.
Tidligere var her en trappe i hele bredden. Rampen kunne have være bredere, men det var samtidig vigtigt at forholde sig til den eksisterende bygning.
I forbindelse med renoveringen af en skole var der krav om at at skabe niveaufri adgang ved terrassedørene i alle klasselokalerne. Her er der skabt en overgang i form af et hævet niveau foran facaden med rampe i den ene ende. Børnene bruger niveauet og dets kant, når de leger.
Ved Designmuseet i København leder en rampe frem til indgangen, der desuden kan tilgås via to trin i hver side. Belægningen er ikke optimal, dog er stenene blevet slebet, så belægningen ikke er for ujævn. Men skønt at man nu kan følges ad ind på museet uanset, om man er på hjul eller ej.
Der er delte meninger om, hvorvidt et rampeforløb kan være buet. Her er den del af en skolegård med forskellige runde elementer og rumligheder. Dog må vi håbe, at der ikke er legende børn, som falder over hjulværnet. Hvis rampen også skal kunne bruges af en palleløfter, skal den være bred nok.
Der er delte meninger om, hvorvidt et rampeforløb kan være buet. Her er den del af en skolegård med forskellige runde elementer og rumligheder. Dog må vi håbe, at der ikke er legende børn, som falder over hjulværnet. Hvis rampen også skal kunne bruges af en palleløfter, skal den være bred nok.
Ved Designmuseet i København leder en rampe frem til indgangen, der desuden kan tilgås via to trin i hver side. Belægningen er ikke optimal, dog er stenene blevet slebet, så belægningen ikke er for ujævn. Men skønt at man nu kan følges ad ind på museet uanset, om man er på hjul eller ej.
I forbindelse med renoveringen af en skole var der krav om at at skabe niveaufri adgang ved terrassedørene i alle klasselokalerne. Her er der skabt en overgang i form af et hævet niveau foran facaden med rampe i den ene ende. Børnene bruger niveauet og dets kant, når de leger.
Tidligere var her en trappe i hele bredden. Rampen kunne have være bredere, men det var samtidig vigtigt at forholde sig til den eksisterende bygning.
Her giver det god mening med et værn i forhold til sikkerhed, selvom det havde været flot uden.
Ved en kirke er adgangen løst helt enkelt med en rampe med så lav stigning, at der ikke nødvendigvis er brug for en håndliste ved rampen. Dog vil der være kirkegængere, der har brug for en hjælpende hånd op ad de to trin.
Den rillede betonflade på rampen gør, at den ikke er for glat i fugtigt vejr. Her skaber rampen adgang ned til en å, der løber gennem en bymidte. Dog kan den øvrige træplatform også være glat i regn- eller frostvejr.
En rampe leder ned mod udstillingsrummene på Ordrupgaard. Her er lys langs rampen og håndlister i begge sider. Selvom den er flot integreret i væggen, er håndlisten på højre side ikke så gribeegnet.
Den manglende niveaufri adgang til butikker er en klassisk tematik. Her er det løst med en trappe og en rampe. Hvis ikke der stod så mange ting på trappen, ville det være nemmere at gøre brug af håndlisten til venstre. Det er nemlig forskelligt, om man har brug for en håndliste til højre eller venstre side.
I Operaen i Oslo er det en rumlig oplevelse at bevæge sig rundt om salen. Her er tænkt i både belysning og håndliste, som desuden er i to højder.
Den amerikanske pavillon på Biennalen i Venedig har både rampe og en trappe. Værnet er transparent, hvilket kan skabe nogle spejlinger, men samtidig giver det også en luftighed.
I dette boligområde fletter rampe og trappe sig sammen. Da rampens hældning er så lav, er der ikke er krav om håndliste i bygningsreglementet. Det har trappen derimod brug for, da værnet er for højt og ikke særlig rart at røre ved. Derfor fungerer det ikke som håndliste.
Denne rampe er både kort og har en lav hældning, men kan være svær at se, selvom der er tale om et skift i sten.
Denne kirke har fået niveaufri adgang med rampen og gribeegnede håndlister i begge sider - der suppleres af en trappe (som ikke kan ses på fotoet). Her har det været vigtigt at vælge materialer, som passer til stedet. Stenene er behandlet, så overfladen ikke er glat.
Ved dette niveauspring finder vi en klar opdeling mellem trappe og rampe. Jernpladerne fungerer som et højt hjulværn, men har lidt skarpe kanter. Det havde været godt, hvis der også havde været en håndliste ved trappen.
I mange af badezonerne i København er det desværre ikke muligt at skelne rampen fra det øvrige, og man kan nemt træde forkert og komme galt afsted. På en sommerdag benyttes rampen til at ligge og sidde på, hvilket er sympatisk, men det gør det svært at komme ned til vandet, også når man er gående.
