Alt for mange mennesker med demens stopper med at deltage i kulturlivet. To nye udgivelser peger på, hvordan kulturinstitutioner og -arrangementer kan blive demensvenlige og bidrage til at også mennesker med demens kan komme ud og opleve noget.
Når mennesker får diagnosticeret demens, betyder det for langt størstedelen, at de holder op med at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Selv dem, der indtil da har haft et meget aktivt kulturliv og -forbrug. For når hukommelsen svigter og evnen til at koncentrere sig er påvirket, bliver det svært at deltage. Og det er et tab, som ikke kun rammer dem selv, men også alle pårørende til mennesker, der lever med demens. Men det behøver ikke at være sådan, hvis kulturlivet både fysisk og organisatorisk er designet demensvenligt. Det peger to udgivelser på nu.
At man kan ringe og købe en billet, at man på forhånd kan få information om stedet, at indgangen er nem at finde, at man bliver modtaget ved ankomsten, og at der ikke opstår kaos i garderoben, er nogle af de forhold, som bidrager til demensvenlighed.
Med projektet Demensvenlig Kulturfestival 2023 har de tre demensfaglige konsulenter, Jonas Holsbæk, Hanne Jensen og Susan Kaagh sammen med chefkonsulent og direktør Sara Friberg Busch i 57 kulturarrangementer, undersøgt og afprøvet, hvordan kultur kan blive demensvenlig.
Svarene giver de i to udgivelser. Rapporten ‘Inkluderende kulturliv for mennesker med demens og deres pårørende – god praksis, erfaringer og cases fra projektet 'Demensvenlig Kulturfestival 2023’ og den kortere vejledning ‘Inkluderende kulturliv for mennesker med demens og deres pårørende – Sæt scenen’. Den sidste henvender sig især til kulturinstitutioner, som gerne vil justere formidlingen af deres kulturtilbud til også at inkludere mennesker med demens og deres pårørende.
Begge udgivelser giver et flot indblik i livet med demens og alle de forhold, som har en betydning for oplevelsen af hverdagen med demens. Her kommer vi omkring sanserne, som er altafgørende for oplevelsen – på godt og ondt. For mange sanseindtryk og manglende sammenhæng med det, som sker, kan forstyrre og ødelægge oplevelsen.
Her forklarer rapporten at de nære sanser, balancesansen, bevægelsessansen og berøringssansen, er grundlaget for den samlede sanseoplevelse. Men de kan også forstyrre, hvis fx underlaget er ujævnt, hvis det er for koldt eller en stol er uden ryglæn. Derfor skal forstyrrende sanseindtryk begrænses, og her spiller de fysiske rammer en stor rolle.
Forstyrrelser er til en vis grad et grundvilkår for alle mennesker. Men for mennesker med demens, er oplevelsen af dem anderledes end for mennesker uden. Men netop fordi forstyrrelser rammer os alle i højere og mindre grad, betyder det også, at det man kan gøre for at understøtte mennesker med demens også vil være til glæde og gavn for mange andre. Det harmonerer helt med universelt design.
Der er mange spørgsmål, som skal vendes ved planlægning af arrangementer i en kulturinstitution, men her giver både rapporten og vejledningen støtte, så kulturinstitutionerne langt nemmere kan sætte scenen for gode oplevelser.
Nøgleordene er relation mellem personale og besøgende, sanser, vågenhed (dvs. arouselniveau), tempo og tilgængelighed.
Det tidslige forløb og de menneskelige sanser bliver tænkt sammen i modellen ‘Sæt-scenen’, der er meget enkel og overskuelig. Den peger på de sanser og forhold, der er vigtige at tænke på i et arrangements fire trin: Før oplevelsen, Klar til oplevelsen, Selve oplevelsen og Spor efter oplevelsen.
Her finder du både rapporten og en guide.
Projektet Demensvenlig Kulturfestival 2023 er finansieret af Social- og Boligstyrelsen. otte kunstmuseer, ni kulturhistoriske museer, to biblioteker og et koncertsted/kulturhus deltog i projektet sammen med en række mennesker med demens og deres pårørende.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens lever omkring 90.000 mennesker med demens, og det estimeres, at der er omkring 400.000 pårørende – tal, der i takt med, at der bliver flere ældre, vil stige.
Demens er ikke én sygdom, men derimod en diagnose, som kan skyldes hele 200 forskellige sygdomme, hvor Alzheimers sygdom er den hyppigste. Det er derfor ikke entydigt at tale om, hvad det vil sige at have demens. Der er en række overvejelser, der er centrale for at inkludere dem i planlægning og design, men der findes ingen endelig facitliste.
