To guidelines sætter fokus på, hvordan byrum og urbant design kan øge pigers trivsel

Spottet
Illustration af by med forskellige zoner, hvor de tre designholdepunkter kommer i spil.
No items found.
Illustration: Paweł Floryn for Henning Larsen

Piger og yngre kvinders mentale helbred er i forværring. Samtidig har der været en tendens til at glemme eller misforstå netop den brugergruppe, når nye byrum er blevet designet. To nye guidelines fra Henning Larsen søger svar på, hvordan byplanlægning kan bidrage positivt til piger og yngre kvinders velbefindende.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Det mentale helbred blandt piger og yngre kvinder går den forkerte vej. Et samarbejde mellem Henning Larsen og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har sat fokus på teenagepigers oplevelser og erfaringer af byrum med henblik på at skabe viden om, hvordan designere og arkitekter kan designe byrum, hvor teenagepiger trives.

Til trods for mange års fokus på at skabe ligestilling i vores samfund, så er vores byer stadig områder, hvor piger og yngre kvinders behov, sammen med mange andre brugergruppers behov, er blevet overset, ifølge Henning Larsen.

Undersøgelsen er mundet ud i to guidelines: en procesguide og en designguide, der kan læses hver for sig. Procesguiden er en kortlægning af projektets tilgang og metode sammen med input fra ekspertgruppen og citater fra de medvirkende teenagepiger. Designguiden bygger videre på procesguiden og indeholder designforslag ud fra den viden, som undersøgelsen har kortlagt.

Midtimellem-hed

En af projektets hovedpointer er begrebet inbetween-ness, som handler om, at tiden som teenager er en meget signifikant periode i livet, og at man i denne periode befinder sig i et mellemstadie mellem barndommen og voksenlivet. Teenagere oplever større frihed til at bevæge sig rundt i byen og kan bruge denne frihed til at udforske byen som et led i deres udvikling og selvudforskning.

Samtidig er byen ikke skabt på deres præmisser, og de oplever derfor en række barrierer og begrænsninger i deres færden. Det kan fx være på grund af hensyn til deres sikkerhed, forventninger og normer fra forældre, venner og samfundet eller økonomiske begrænsninger.

Projektet har dannet grundlag for tre designholdepunkter, som understreger de vigtige sfærer  for pigernes oplevelser i byen: To FLOW, To BE og To PLAY.

To FLOW berører det at være en del af byen som en central del af pigernes oplevelser. Det handler ikke kun om at kunne komme rundt i byen, men hænger sammen med at kunne udforske, opdage og observere bylivet.
To FLOW er knyttet til

  • Sikkerhed: Pigernes følelse af sikkerhed, men også forældres opfattelse af sikkerhed i forhold til pigernes mulighed for frihed.
  • Stimulation: Pigers mulighed for at blive stimuleret af sanseindtryk fra deres udforskninger.
  • Identitet: At kunne bevæge sig gennem det kendte og opdage nyt er knyttet til at være en del af byen og understøtter dermed pigernes fornemmelse af identitet.

To BE refererer til at opleve at føle sig tiltrukket af urbane rum, hvor man har lyst til at være – ligegyldigt om det er alene eller sammen med venner.
To BE er knyttet til

  • Sikkerhed: At kunne designe til at styrke pigernes følelse af sikkerhed.
  • Uforstyrrethed: Muligheden for at være uforstyrret uden forældre eller lærere.
  • Identitet: At kunne støtte op om pigernes identitetsdannelse ved at give dem “deres” sted i byen.
  • Sociale interaktioner: at der er plads til sociale interaktioner af varierende grad.

To PLAY handler om leg, selvom det ikke er ordet, pigerne bruger, fordi det er forbundet med at være barn. Alligevel handler To PLAY om at have steder til at kunne bruge fantasien, finde på historier eller lege, kunne fjolle og lege med ideen om at være voksen.
To Play knyttet til

  • Synlighed: At give plads til, at deres interesser og hobbyer får plads i byrummet styrker teenagepigernes synlighed og dermed følelsen af at være repræsenteret i byen.
  • Stimulation: Det er vigtigt at give stimuli, der bryder med spatiale koder, så den enkelte føler sig velkommen.
  • Identitet: Ved at give større plads til mangfoldige interesser viser man, at deres identitet også er velkommen.
  • Sociale interaktioner: Større færden udenfor kan åbne for nye interaktioner mellem teenagepigerne og med andre generationer og grupper.


Med projektet ønsker Henning Larsen at inspirere til, at arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere inddrager og undersøger mangfoldige brugergruppers erfaringer med byrummet, så fremtidige løsninger tager højde for alle.

Hvis man er interesseret i, hvordan byrum kan forbedres til fordel for piger og unge kvinder, opfordrer teamet fra Henning Larsen til at kontakte dem med henblik på at fortsætte diskussionen, dele ideer eller andet.

Projektet er støttet af Rambøll Fonden.

Læs mere om projektet og læs rapporterne her.

Det mentale helbred blandt piger og yngre kvinder går den forkerte vej. Et samarbejde mellem Henning Larsen og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har sat fokus på teenagepigers oplevelser og erfaringer af byrum med henblik på at skabe viden om, hvordan designere og arkitekter kan designe byrum, hvor teenagepiger trives.

Til trods for mange års fokus på at skabe ligestilling i vores samfund, så er vores byer stadig områder, hvor piger og yngre kvinders behov, sammen med mange andre brugergruppers behov, er blevet overset, ifølge Henning Larsen.

Undersøgelsen er mundet ud i to guidelines: en procesguide og en designguide, der kan læses hver for sig. Procesguiden er en kortlægning af projektets tilgang og metode sammen med input fra ekspertgruppen og citater fra de medvirkende teenagepiger. Designguiden bygger videre på procesguiden og indeholder designforslag ud fra den viden, som undersøgelsen har kortlagt.

Midtimellem-hed

En af projektets hovedpointer er begrebet inbetween-ness, som handler om, at tiden som teenager er en meget signifikant periode i livet, og at man i denne periode befinder sig i et mellemstadie mellem barndommen og voksenlivet. Teenagere oplever større frihed til at bevæge sig rundt i byen og kan bruge denne frihed til at udforske byen som et led i deres udvikling og selvudforskning.

Samtidig er byen ikke skabt på deres præmisser, og de oplever derfor en række barrierer og begrænsninger i deres færden. Det kan fx være på grund af hensyn til deres sikkerhed, forventninger og normer fra forældre, venner og samfundet eller økonomiske begrænsninger.

Projektet har dannet grundlag for tre designholdepunkter, som understreger de vigtige sfærer  for pigernes oplevelser i byen: To FLOW, To BE og To PLAY.

To FLOW berører det at være en del af byen som en central del af pigernes oplevelser. Det handler ikke kun om at kunne komme rundt i byen, men hænger sammen med at kunne udforske, opdage og observere bylivet.
To FLOW er knyttet til

  • Sikkerhed: Pigernes følelse af sikkerhed, men også forældres opfattelse af sikkerhed i forhold til pigernes mulighed for frihed.
  • Stimulation: Pigers mulighed for at blive stimuleret af sanseindtryk fra deres udforskninger.
  • Identitet: At kunne bevæge sig gennem det kendte og opdage nyt er knyttet til at være en del af byen og understøtter dermed pigernes fornemmelse af identitet.

To BE refererer til at opleve at føle sig tiltrukket af urbane rum, hvor man har lyst til at være – ligegyldigt om det er alene eller sammen med venner.
To BE er knyttet til

  • Sikkerhed: At kunne designe til at styrke pigernes følelse af sikkerhed.
  • Uforstyrrethed: Muligheden for at være uforstyrret uden forældre eller lærere.
  • Identitet: At kunne støtte op om pigernes identitetsdannelse ved at give dem “deres” sted i byen.
  • Sociale interaktioner: at der er plads til sociale interaktioner af varierende grad.

To PLAY handler om leg, selvom det ikke er ordet, pigerne bruger, fordi det er forbundet med at være barn. Alligevel handler To PLAY om at have steder til at kunne bruge fantasien, finde på historier eller lege, kunne fjolle og lege med ideen om at være voksen.
To Play knyttet til

  • Synlighed: At give plads til, at deres interesser og hobbyer får plads i byrummet styrker teenagepigernes synlighed og dermed følelsen af at være repræsenteret i byen.
  • Stimulation: Det er vigtigt at give stimuli, der bryder med spatiale koder, så den enkelte føler sig velkommen.
  • Identitet: Ved at give større plads til mangfoldige interesser viser man, at deres identitet også er velkommen.
  • Sociale interaktioner: Større færden udenfor kan åbne for nye interaktioner mellem teenagepigerne og med andre generationer og grupper.


Med projektet ønsker Henning Larsen at inspirere til, at arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere inddrager og undersøger mangfoldige brugergruppers erfaringer med byrummet, så fremtidige løsninger tager højde for alle.

Hvis man er interesseret i, hvordan byrum kan forbedres til fordel for piger og unge kvinder, opfordrer teamet fra Henning Larsen til at kontakte dem med henblik på at fortsætte diskussionen, dele ideer eller andet.

Projektet er støttet af Rambøll Fonden.

Læs mere om projektet og læs rapporterne her.

Skævhed i udendørsbrug

Der er stor forskel på, hvor meget piger og drenge bruger udendørs rum. En svensk undersøgelse viser, at kun 20% af teenagepiger og kvinder bruger udendørs rum til spontane sportsaktiviteter mod 80% af drenge og mænd. En hollandsk undersøgelse viser, at mens pigers udendørsaktiviteter daler, jo ældre de bliver, øges den blandt drenge. Kun 23% af piger over 13 år leger udenfor, mens 77% af drengene over 13 år leger udendørs. 

Der er dermed et øget behov for, at vi fokuserer på, hvordan byrum kan medvirke til at udligne den forskel. Derfor har folkene bag de to rapporter udført feltarbejde blandt 25 teenagepiger i København og inddraget en ekspertgruppe bestående af blandt andet psykologer, sociologer, arkitekter og antropologer til at understøtte arbejdet. Målet med de to publikationer er at udfordre og mangfoldiggøre narrativerne om målgruppen.

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse