Landskabsarkitektet og projektleder hos Opland, Ida Sofia Carolin Bergström vil skabe rammer, der giver gode, fysiske og sanselige oplevelser. Det gør hun bl.a. ved at stille de rigtige spørgsmål, når hun går til et nyt projekt. Her får du et indblik i hendes tilgang til arkitekturen.
Ida Sofia Carolin Bergström er uddannet landsskabsarkitekt og arbejder som projektleder på tegnestuen Opland. Hun er desuden en del af ambassadørkorpset for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, der bl.a. arbejder for bæredygtige løsninger og gode arbejdsforhold i byggebranchen.
Her giver hun et indblik i sin måde at arbejde med at skabe fysiske rammer, i at stille nogle svære spørgsmål og vigtigheden af at være bevidst om sit sprog.
"Jeg har et planet- og menneskecentreret designsyn. I det ligger der for mig en grundforståelse og ambition om, at de ting jeg er med til at skabe, uanset om det er fysiske rammer eller samtaler om vores omgivelser, tager udgangspunkt i et empatisk og inkluderende multivers. Det vil sige ydmyghed og hensyn for de ting, der er, og de grupper, vi ønsker at invitere til stedet og samtalen.
Jeg tror på at stille de rigtige spørgsmål og stræber altid efter at arbejde med det i de sager, jeg er involveret i. I stedet for at sætte os som mål at "lave inkluderende landskabsarkitektur" undersøger vi i stedet et eller flere spørgsmål, fx: Hvordan kan vi favne de ikke-normative i vores design? Det åbner op for tanker, ideer og måske også nye perspektiver og forståelser, der i sidste ende vil give mere værdi, både til os selv og dem, vi formgiver for. Mål er intet uden middel. Og de er også sværere at opnå.
Jeg arbejder også meget bevidst med at skabe rammer, der giver brugerne sanselige og kropslige oplevelser. Det handler ikke kun om at give mulighed for at komme fra a til b, eller at der er plads til at opholde sig. Selve oplevelsen er jo det, vi skal ramme ind. Her vil jeg sige, at det er enormt vigtigt at undersøge og tale med brugeren – nogle gange helt afgørende. Hvis vi ikke sætter os ind i brugernes individuelle behov, trækker vi mest på egne forestillinger. Jeg har derfor valgt at tage en uddannelse inden for designledelse på det Kongelige Akademi for yderligere at kvalificere mit og tegnestuens arbejde indenfor facilitering, samskabelse og brugerforståelse."
"Det er en grundforudsætning, hvis vi skal skabe en verden, der kan rumme os alle sammen, at vi med en empatisk tilgang prøver at forstå brugerne og naturen og arbejder for at give dem rum og plads.
Skarpt skåret op er det andet faktisk diskriminerende, når vi kun formgiver til nogle bestemte grupper i samfundet. På en måde er det en kerneværdi for mig som kreatør at favne behov og drømme hos andre. At have et perspektiv, hvor intersektionalitet er en kerne, og hele tiden at prøve at forstå og reflektere. Samtidig er jeg også enormt glad for FNs verdensmål. At måske verdens største organ formulerer et altomfavnende mål om ”leave no one behind” viser, at det at ville og sørge for alle ikke bare er en sød handling, men en helt afgørende tilgang for, at vi skal kunne forme en bæredygtig planet."
Jeg arbejder også meget bevidst med at skabe rammer, der giver brugerne sanselige og kropslige oplevelser. Det handler ikke kun om at give mulighed for at komme fra a til b, eller at der er plads til at opholde sig. Selve oplevelsen er jo det, vi skal ramme ind.
"Jeg tror en del er, at mange af os ikke forstår, hvad det vil sige at være marginaliseret og stå uden for normalen. Det ikke at mærke behovet på egen krop kan gøre, at vi mister forståelsen for, hvor vigtigt det er. Derfor har vi brug for at finde måder at forstå andres oplevelser på, fx gennem at være åbne og lyttende, gennem dialog og nysgerrighed. Her mener jeg, at metoder inden for bl.a. design thinking er virkelig gode til at holde os fra at gå direkte i løsningsmodus (og trække kun på egne erfaringer). Gennem innovationsprocesser kan vi sørge for, at vi får en dyb forståelse for behovet og ikke mindst struktur i vores arbejde, så der gives plads til, at hele teamet er med, og at vi får nye, mere akkurate idéer og løsninger.
En anden ting er sprog og kommunikation. Hos Opland taler vi ofte om, at sproget skaber virkeligheden. Det er en term inden for systemisk teori og ledelse, der kort beskrevet handler om, at de ting vi taler om, bliver vigtige, og den måde vi taler om dem på, samtidig er afgørende for, hvordan vi opfatter dem. Ved at tale om universelt design som en mulighed (til forskel for en begrænsning), noget vi italesætter som en værdiskabende faktor på samme niveau som æstetik, biodiversitet, tryghed, sanselighed m.m., kan vi løfte begrebet til noget, der er essentielt for kvaliteten.
Sidst men ikke mindst er det afgørende, at økonomien også følger arbejdet. Når vi skal ændre en vane, så skal vi bruge flere kræfter. Og hvis vi som branche (hele byg- og anlægsindustrien) vil skabe holdbar arkitektur, er der også nødt til at sættes midler af til udvikling og refleksion – i projekterne, men også i forhold til netværk og erfaringsdeling."
"At det ikke er rocket science. Det handler om det mest basale: menneskers og naturens ønske om at være med og være til stede. Plus, det er også vildt tilfredsstillende at kunne opfylde drømme. Jo flere der får deres drøm opfyldt, desto mere tilfredsstillelse og glæde er der til os, der gør det muligt."
