Hvad er balancen mellem brugerrettet arkitektur og arkitektur for alle? Det er spørgsmål, som fylder i Christine Damlunds, arkitekt hos Cornelius Vöge, hverdag og tilgang til universelt design. Hun er især optaget af at skabe arkitektoniske mødesteder, der fremmer velbefindende og trivsel, og her trækker hun bl.a. på universelt design og inklusion.
Christine Damlund er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet med speciale i bæredygtig og helende arkitektur. Hun har tidligere arbejdet som bygherre på en ny børne- og ungepsykiatri i Region Hovedstaden og gennem hele sit studie og arbejdsliv været optaget af arkitekturens indvirkning på menneskers velbefindende. I dag er hun arkitekt og bæredygtighedsansvarlig hos tegnestuen Cornelius Vöge, hvor hun særligt beskæftiger sig med at skabe mødesteder.
“I arbejdet med mødesteder og bæredygtighed er det en helt naturlig del af min tilgang til arkitekturen, at den skal være inkluderende. Bygninger skal give værdi til brugerne, så vi opnår en social effekt, og vi tilfører større værdi til eksisterende områder eller bygninger og dermed aktiverer de allerede byggede kvadratmeter.
Jeg er nysgerrig på inkluderende arkitektur i mit arbejde med brugerinvolveringsprocesser:
Hvordan skaber vi arkitektur tilpasset brugeren, som samtidig inkluderer og er universel? Vi har eksempelvis et projekt, der handler om at skabe et mødested, som især tiltaler unge, fodboldaktive piger i aldersgruppen 13-19 år. I dette tilfælde modarbejder vi i princippet en kønnet arkitektur med kønnet arkitektur. I den gængse klubhusverden har faciliteterne været designet af mænd til mænd, og det ses i en typologi, der ikke i særlig grad appellerer til pigerne. De har lyst til et sted, der er hyggeligt og lyst, hvor der er kroge at hænge ud i, og som er pænt uden at være for pænt. Vores projekt har undertitlen ”Skabt af piger” – og selvom det umiddelbart kan lyde ekskluderende, er det i bund og grund en måde, hvorpå vi OGSÅ inkluderer pigerne og deres behov og ønsker. Men da dette projekt ikke er et klubhus, men et fælles mødested for både pigefodbold, et lokalt gymnasium og områdets beboere og brugere, er det samtidig vigtigt med en inkluderende tilgang, så det er for alle.”
“Det at beskæftige sig med mødesteder er for mig en vigtig del af at fremme trivsel og mindske ensomhed. Gennem mødesteder skaber vi bedre rammer for fællesskaber. Mødesteder er især vigtige for dem, der mangler dem i dag, eller som endnu ikke er ordentlig inkluderet i de rammer, der allerede findes – om det så omhandler piger i en stadig mandepræget verden, ensomme unge, der mangler fællesskaber, eller en samfundsmæssig tendens til ikke at deltage eller gøre brug af de fællesarealer, der er skabt rammer for mange steder i byggeriet.
Med andre ord er mit fokus med universelt design især den inkluderende tilgang – herigennem også tilgængelighed og ikke kun nedbrydningen af de fysiske, men også de mentale barrierer, et byggeri kan skabe.”
“Inklusionen og følelsen af at være velkommen og føle sig tiltalt af fysiske rammer er en vigtig faktor for, at vores bygninger rent faktisk bliver brugt.”
“I tråd med mit fokus på universelt design er det for mit vedkommende en usikkerhed om, hvornår vi kan definere noget som universelt design – for skal et design nødvendigvis henvende sig til alle, eller skal det blot kunne bruges af alle? Skal det kunne henvende sig til alle, så det over tid kan følge med ændret brugeradfærd og andre brugergrupper? Såsom klubhusene, der ikke tiltaler pigerne, men som jo formentlig er skabt i en tid, hvor brugerne var en anden fordeling end i dag. Skal dette undgås gennem en mere universel tilgang, eller får vi så anonymiseret vores bygninger? Hvad er balancen mellem brugerrettet design og arkitektur for alle? Det er stadig noget, jeg er nysgerrig og opmærksom på.”
“Jeg ville ønske, at viden om universelt design var udbredt, så alle vidste, at det ikke blot handler om tilgængelighed og benspænd for byggeriet, men at det også handler om den sociale tilgang til et byggeri. At det handler om et fokus på at inkludere brugere både med og uden funktionsnedsættelse. Inklusionen og følelsen af at være velkommen og føle sig tiltalt af fysiske rammer er en vigtig faktor for, at vores bygninger rent faktisk bliver brugt.
I designet af mødesteder, og langt de fleste andre projekter, er det altafgørende for, at disse rammer kan spille en rolle i at øge trivslen og mindske ensomhed. I bund og grund er universelt design et vigtigt ben, som social bæredygtighed står på – og i en tid hvor mange trives dårligt, er det dermed utroligt vigtigt at have dette med i alt, hvad vi bygger og transformerer.”
