Der mangler arbejdskraft i Danmark, lyder det hver dag i nyhederne. Men tænker vi egentlig nok over at skabe arbejdspladser og kontormiljøer, hvor der er plads til alle? Bedre inklusion og hensyntagen til både individuelle og universelle behov ville ikke alene hjælpe til at fastholde eksempelvis medarbejdere ramt af mildere mentale sygdomme, men også kunne tiltrække flere. Det viser ny forskningsrapport.
Godt 400.000 danskere har en angstlidelse, som dermed er den tredje hyppigste diagnose, når vi går til lægen.¹ Det medfører hver dag et produktionstab i form af fravær på arbejdspladsen. Verdenssundhedsorganisation WHO vurderer, at depression i 2030 vil være den mest økonomisk belastende sygdom i verden,² og i 2018 vurderede OECD, at de samlede udgifter til psykisk sygdom løber op i 110 milliarder kroner.³
Men hvad nu hvis disse tal kunne være meget lavere, fordi vi designede arbejdspladser og kontorer anderledes? Hvis vi gjorde det muligt at mange flere kunne have en arbejdsdag? Norske forskere har interviewet en gruppe behandlere, som arbejder med at få mennesker med psykiske udfordringer tilbage på arbejde, og foretaget et større litteraturstudie. De peger på, at vi faktisk kan skabe bedre inklusion af de medarbejdere, der har en mildere mental lidelse, på arbejdspladsen. Men det kræver, at vi i højere grad indtænker det fysiske miljø i løsningerne.
“Kontormiljøer, der forebygger stress og støtter mental sundhed, burde få større opmærksomhed fra arbejdsmarkedets parter, fordi udbredelsen af mentale lidelser i befolkningen er høj og forbundet med høje omkostninger for samfundet på grund af sygefravær. Der er beviser for, at design kan gøre en forskel.”⁴
Sådan skriver forskerne bag litteraturstudiet “Universell utforming på kontorarbeidsplassen” Karine Denizou, SINTEF Community, Ellinor Moe, Inland Norway University of applied Sciences, Åshild Lappegard Hauge, Inland Norway University of applied Sciences.
Forskerne skriver, at “funktionelle, æstetiske og tekniske kvaliteter i miljøet kan have en forebyggende effekt på stress og mentale udfordringer.” Derfor peger de på, at der er behov for at “supplere med nye designmetoder for at opnå viden om flere brugergrupper og dermed udvide forståelsen for universelt design.”⁵
Universelt design handler om at tilrettelægge for alles behov – både de individuelle og de universelle. Når forskerne skelner mellem individuelle og universelle designløsninger, skyldes det, at man kan forbedre hele arbejdspladsen med løsninger, alle har gavn af, og man kan gå ind og skabe individuelle justeringer for den enkelte medarbejder. I et kontordesign kunne det fx betyde, at der både er mulighed for at arbejde mange tæt sammen og for at trække sig tilbage, at der er adgang og udsigt til grønne områder, og at akustikken bidrager til et behageligt arbejdsmiljø.
En af de interviewede behandlere fortæller:
“For eksempel i forhold til social angst, tænker mange, at så burde personen få så meget ro som mulig. Og det vil jo patienten også, men man må have en plan for, hvordan man skal gå fra at være i fred til at komme tilbage. Ellers så bliver det at være i fred bare at understøtte og forstærke symptomerne.”
Hvis vi arbejder med at åbne arbejdspladser op og gøre kontormiljøer bedre at være i, vil det både være gavnligt for medarbejderne og for virksomhedens og i sidste ende samfundets økonomi. Der vil være nogle af disse optimeringer, som er fuldstændig nødvendige for nogle, men faktisk viser sig at være positive for alle. Dermed løfter man ikke bare velværet for den enkelte, men for de fleste.
Og her er det ikke nok blot at designe til mental velvære.
Der ligger nemlig et potentiale i at inkludere mennesker med fysiske funktionsnedsættelser i arbejdsstyrken. Det viser en rapport fra COWI. Men det kræver jo, at de har mulighed for at være på arbejdspladsen: Er der overhovedet plads til en kørestol? Har de mulighed for at deltage ligeværdigt i arbejdspladsens aktiviteter? Er der et handicaptoilet, som er stort nok og passer?
Hvis der er tale om midlertidige funktionsnedsættelser, kan man jo altid arbejde hjemmefra, lyder indsigelsen måske. Dog, som forskerne i det norske studie også bemærker, kan digitale løsninger være en fin støtte, men hjemmearbejde bør kun bruges i det omfang, at alle øvrige medarbejdere også gør det. Ellers bidrager det til en følelse af isolation, sådan som vi også hørte det fra den interviewede ergoterapeut.
Det er værd at minde os selv om, at universelt design netop er en måde at designe til mangfoldighed, men også til et længere livsperspektiv. For at skabe en fysisk og mental tilgængelig arbejdsplads er ikke kun positiv for nyansættelser – det kan lige så godt være positivt for lederen, der brækker benet på skiferien, eller den medarbejder, der kommer ud for en ulykke. Hvis kontoret ikke udgør en decideret barriere, er det nemmere at bevare tilknytningen til arbejdspladsen.
¹ Sundhedsstyrelsen: Sygdomme i Danmark, 2015
³ OECD: "Health at a glance: Europe 2018"
⁴ Denizou, K., Moe, E., Hauge, Å.: "Universal design of office workplace - regarding people with milder mental disorders", International Conference on Universal Design 2021, s. 4, egen oversættelse
⁵ ibid., s. 5, egen oversættelse
Pladsforholdene skal give forskellige muligheder, og det skal være nemt og overskueligt at finde rundt. Derfor skal man både tænke over, om der er nok plads, om der forskellige størrelser kontorer eller mødelokaler, gode akustiske forhold, flere ud- og indgange.
Æstetiske kvaliteter som farver og materialer styrker oplevelseskvaliteten af at være i et rum. Sørg for, at der ikke er “visuel støj”, det foreslår forskerne kan fx være ved at bruge få materiale, lukkede hyldesystemer og ensartet møblering.
Et godt – eller dårligt – indeklima påvirker os alle. Her er det aspekter som dagslys og kunstlys, akustik, gulvoverflade og mulighed for at lufte ud, der spiller ind.
Vi har alle gavn af adgang eller udsigt til naturen, men potteplanter har også en positiv effekt på vores velvære og på indeklimaet.
Kilde: Denizou, K., Moe, E., Hauge, Å.: "Universell utforming på kontorarbeidsplassen", SINTEF akademisk forlag, 2021, s. 31-41.
Det norske studie "Universell utforming på kontorarbeidsplassen – Omgivelser til støtte for personer med angst og depresjon" er foretaget af Karine Denizou, Ellinor Moe og Åshild Lappegard Hauge og udkommet på SINTEF akademisk forlag i 2021.
Det er en grundig litteraturgennemgang af relevant forskning om designet af kontorlokaler, som mindsker stress og bidrager til bedre mental sundhed. Der er desuden foretaget en række interviews med forskellige behandlere, der arbejder med at få arbejdstagere med psykiske udfordringer tilbage i job, samt eksperter, der beskæftiger sig med forskning og konsulentvirksomhed inden for kontordesign.
