Overvejelser til det inkluderende kulturhus

Vi har mange gange påpeget, at universelt design ikke er noget, der alene kan løses med regler og tjeklister, men derimod er en tilgang til en helhedsoplevelse, der favner alle.  Når det er sagt, så er der nogle overvejelser eller opmærksomhedspunkter, der kan danne grobund for en vurdering af, om hvordan et kulturhus kan blive en god oplevelse, uanset hvem brugerne er.

Ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker afholdt Sidse Grangaard, arkitekt maa, ph.d., og seniorforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, en workshop, der hjalp deltagerne til at få øje på forbedringspotentialer på deres biblioteker. Workshoppen havde fokus på fysiske faciliteter, og herunder muligheden for at være selvhjulpen og at kunne deltage ligeværdigt. Fælles for alle enkeltdelene ved den samlede oplevelse af stedet er, at de ikke er statiske, men kan (videre-)udvikles og ændres – også efter en bygning er taget i brug. 

Kulturhuse og biblioteker kan understøtte den sociale bæredygtighed i et lokalsamfund – især hvis de er designet til at imødekomme alle otte mål for universelt design som formuleret af Steinfeld og Maisel. I forhold til husets aktiviteter er det særligt oplagt at se på mål nummer seks, der sigter mod den sociale integration – altså at kulturhuset møder alle brugere uanset baggrund, med respekt og ligeværdighed. 

For at kunne svare på disse spørgsmål er det selvfølgelig nødvendigt at have et indgående kendskab til de faktiske brugere og deres behov. Begynd derfor med at tænke over og observere, hvem der bruger kulturtilbuddet – og ikke mindst hvem, der ikke gør og i så fald hvorfor? Kan deres brug imødekommes på en bedre måde? Tænk ikke på at imødekomme så mange mennesker som muligt, men så mange behov som muligt – både sanselige, kognitive og fysiske. 

Optimalt set er disse overvejelser med i begyndelsen af en designproces. Men de er mindst lige så centrale i den daglige drift eller i mindre ombygninger.

Kan alle finde og komme frem til bygningen – uanset fysik, kultur, alder og øvrige faktorer? 

• Er biblioteket eller kulturhuset placeret godt i forhold til offentlig transport, eller er man afhængig af en bil? Er det let at finde fra en togstation? 
• Er indgangen til at finde? Føler man sig velkommen?
• Når man er kommet frem, kan man da komme ind i bygningen – og kan en gruppe følges ad hele vejen, selvom en fra gruppen har en kørestol eller barnevogn med? 
  

Kan alle deltage i og bruge kulturhusets aktiviteter? 

• Er det nemt at finde rundt – og finde ud af, hvad der sker af aktiviteter? Hvis det er et bibliotek, kan alle finde og låne en bog? Selvfølgelig behøver alle bøger ikke være placeret i siddehøjde, men variation skaber muligheder for flere. 
• Er der godt nok – og behageligt – lys? Er skiltningen til at forstå?
• Er der indtænkt valgmuligheder ved aktiviteterne? Det kunne være forskellige siddemuligheder, mulighed for at trække sig tilbage eller indtræde i en stor gruppe. 
• Kan alle deltage ligeværdigt ved et større arrangement? Eksempelvis ved at man med en kørestol eller barnevogn kan være en del af helheden og ikke er nødt til at sidde og flagre ved siden af en fast stoleopstilling. Kan alle høre, hvad der bliver sagt ved et arrangement?
• Tænk også over den sociale kontekst. Kunne indretningen eller stemningen i højere grad afspejle det miljø og den kultur, som huset er del af? Vi ser ofte, at det er middelklassens æstetik, som sættes i spil, men måske kunne andre indflydelser komme til udtryk?