I Hillerød kommune skal kvadratmeterne være multifunktionelle. Sådan styrker man den sociale bæredygtighed, samtidig med at det gavner økonomien. Det fortæller ejendomschef i Hillerød, Karen Dilling om i dette Indblik, hvor hun bl.a. kommer omkring det nye område i kommunen Generationernes Kvarter.
Det byggede miljø er altid resultatet af en række afvejninger og kompromisser, som tilsammen får politik og penge til at gå op. Den balance arbejder Karen Dilling, der er ejendomschef i Hillerød Kommune, med til daglig.
Karen Dilling er uddannet arkitekt og har desuden en master i public governance. Tidligere har hun arbejdet som rådgiver, bl.a. i det, der dengang hed Slots- og Ejendomsstyrelsen. Ved siden af sit arbejde i Hillerød Kommune er hun formand for KTC Ejendomme, som er én af faggrupperne i Kommunalteknisk Chefforening.
"I mit arbejde sørger jeg bl.a. for at koble mine kollegers tanker om, hvordan man i de fysiske rammer kan arbejde med de sociale sider ved at have et handicap. Det kan fx være at undgå ensomhed. For de fysiske rammer er med til at sikre, at folk møder hinanden, og derfor arbejder vi med, at der skal være flere funktionaliteter i et hus. Det kan eksempelvis være, at der både er plejehjem, daginstitution og et kulturtilbud som en cafe under samme tag. Det er vigtigt, at caféen bliver omdrejningspunktet – man skal hele tiden snuble ind i hinanden. Det er kongstanken i Generationernes Kvarter. At skabe rum til pårørende på et plejehjem er genialt, hvis man kobler det med en daginstitution. Det styrkede fællesskab ligger også i, at det er sådanne små ting, som gør, at du oftere har lyst til at besøge familiemedlemmer.
Helt overordnet arbejder vi for, at vores kvadratmeter skal kunne bruges af flere, så vi skaber nogle rum for fællesskaber, hvor man mødes på tværs. Selvfølgelig er der også en skjult gevinst i dette i form af, at vi kan spare nogle kvadratmetre, når vi slår noget sammen. Det gør, at vi sparer en del – både økonomisk og i forhold til bæredygtighed.
Den tanke begynder nu at gennemsyre alle vores bygninger: En skole kan være fælleshus efter skoletid. En daginstitution skal også kunne bruges i weekenden. Det kræver så, at der er adgang til toilet, og at der sikres mere rengøring og oprydning. Derfor har vi også et mantra om at gå fra drift til byggeri, aldrig omvendt. Drift stiller kravspecifikationer, for de har forståelse for at drive en skole. På den måde har man et større blik for de ting, der gør, at det også visuelt fremstår pænt efter en del år."
Frem for at fokusere så meget på, hvad universelt design kan gøre ved arkitekturen, skal der være fokus på, hvad det kan gøre ved vores relationer.
"Selvfølgelig skal de fysiske rammer tilgodese alle typer af forskellige handicap. Men det er ikke det, jeg synes, er interessant, for det står i lovgivningen. Det er mere, hvordan man understøtter de sociale sider.
Jeg er meget optaget af at skabe forudsætningerne for ligeværdighed og forståelse i mødet mellem mennesker. Hvis jeg skal understøtte det, så skal jeg sørge for, at man forstår hinanden og ser hinandens hverdag. Hvis vi skal forbedre de unges hverdag og trivsel, skal vi skabe inspirerende fysiske rammer og bryde rum op, så de pirrer både nysgerrigheden og sanserne. Det kan mangfoldighed i designet understøtte, og det er det, der er det helt store potentiale ved universelt design."
"Det kan være svært at oversætte kommunens politik til at indgå i et udbud, fordi der er mange andre ting, der også er vigtige. Hvordan får vi faktisk effektueret et tiltag 100%? Men man skal også møde en arkitekt, som forstår visionen. Det er i hvert fald en barriere at omsætte politik og vision til noget konkret i det enkelte projekt. Det kræver en god pen og et godt samarbejde med arkitekter eller ingeniører."
"Jeg ville ønske, at der “bare” var et bredere kendskab. Frem for at fokusere så meget på, hvad universelt design kan gøre ved arkitekturen, skal der være fokus på, hvad det kan gøre ved vores relationer. Vi er så optagede af, hvordan det tager sig ud. Men hvis man kunne oversætte universelt design til, hvordan vi kan løse en samfundsdagsorden, så tror jeg, at vi får en større gennemslagskraft."
