Når vi udfordrer det traditionelle begreb tilgængelighed og aktivt arbejder med at skabe ligeværdige løsninger, kan vi sørge for at en mangfoldig brugergruppe føler sig inkluderet. Samtidig er ligeværdighed som greb også med til at skabe en særlig værdi i byggeprocessen og i høj grad i det endelige resultat.
Når vi fra et universelt designperspektiv taler om ligeværdighed handler det ikke kun om, at alle skal kunne bruge en bygnings funktion eller deltage i en aktivitet. Det handler om, at alle skal kunne indgå i den sociale sammenhæng på en måde, som ikke er stigmatiserende eller ekskluderende fra fællesskabet. Ligeværdighed betyder ikke kun, at den samme løsning skal kunne fungere for alle, men også at en palette af muligheder stilles til rådighed på en måde, som ikke får enkelte personer til at opleve situationen som nedværdigende eller ekskluderende.
At arbejde aktivt med begrebet ligeværdighed går derfor længere end tilgængelighed alene. Dét, at alle brugere til kan tilgå en bygning eller et udeareal er ikke ensbetydende med, at der er tale om en ligeværdig designløsning. Derimod kan man i nogle tilfælde opleve, at en løsning bidrager til stigmatisering, fordi de enkelte brugere føler sig udstillede eller afskæres fra oplevelser i forbindelse med de aktiviteter, der skal foregå.
Når vi her på Rumsans præsenterer eksempler på forskellige byggerier, hvor tegnestuen og bygherre er lykkes med at skabe ligeværdige løsninger, ser vi også tit, at der i processen har været et element af brugerinvolvering- eller i det mindste brugerforståelse.
Det er nemlig, når vi bliver klar over brugeres behov – og i særdeleshed forskelligartede behov – at det er muligt for os at skabe et tilbud af flere løsninger, der imødekommer flere. Derfor opstår de gode resultater ofte, når vi som arkitekter eller bygherre forsøger at leve os ind i vores brugeres situationer og behov. Den proces har nemlig potentiale til at lede til værdifulde øjenåbnere, der styrker de endelige designløsninger og dermed sikrer en god og lige oplevelse for alle.
Det er tydeligt, at når vi taler om ligeværdighed, så bliver den faglige diskussion hævet over den traditionelle tilgængelighed, der fokuserer på løsninger til specifikke brugergrupper: ramper til kørestolsbrugere og marcipanbrødslignende ledelinjer til mennesker med nedsat syn. Hvor tilgængelighed er et praktisk-operationelt greb, kan ligeværdighed måske opleves som mere abstrakt. Til gengæld bidrager et fokus på ligeværdighed også med en særlig værdi.
En kommunal bygherrer oplever eksempelvis, at brugen af værdien ligeværdighed skaber en dynamik i dialogen med rådgiverne, som ikke ville være kommet med tilgængelighed alene:
”Men det kan jeg mærke, det giver en helt anden dynamik i samtaler. Fordi, det er jo en værdi, som man kan følge hele vejen rundt.”¹
Der ligger også en opgave i et projekt i at definere, hvordan vi skal forstå og omsætte begrebet ligeværdighed. Men hvis man tager det arbejde på sig, får man også anledning til at udvikle nye og anderledes løsninger af en høj kvalitet, som bidrager til ligeværdighed.
¹ Grangaard, Sidse: Analyse af bygherrens tilgang til tilgængelighed og universelt design i byggeriet, Kongens Lyngby: Polyteknisk Boghandel og Forlag. Forskning i det byggede miljø, SBi, Nr. 02, Bind. 2018, s. 25
