Lav og fokuseret belysning opfatter brugere som trygt, behageligt og hjemligt, viser nyt forskningsprojekt. Alligevel møder vi ofte rum i sundhedstilbud med diffus og jævn belysning. Men hvorfor lyssætter vi ikke i højere grad til velvære der, hvor mennesker er mest sårbare?
Skarp, jævn og diffus belysning ovenfra er status quo i rigtig mange rum i den offentlige sundhedssektor. Lamper med lysstofrør vil formentlig dukke op i vores forestilling, når vi tænker på behandlingsrum på sygehuse.
Vores udgangspunkt var en hypotese om, at det institutionelle lysdesign med diffust, jævnt fordelt lys er kontraproduktivt i forhold til patienters velvære og tryghedsfølelse. Og med resultater, der viser, at patienter entydigt foretrækker den mere intime belysning og i højere grad forbinder den med positive associationer, kan man undre sig over, hvorfor man næsten udelukkende gør brug af den diffuse, jævne institutionelle belysning i omgivelser, hvor sårbare mennesker har behov for at føle sig mere trygge og tilpasse?
Vi installerede og testede to forskellige lysdesign i et sydvestvendt rum på Psykiatrisk Center København i løbet af vinteren 2022-23. Her adspurgte vi i alt 12 respondenter, der var tidligere patienter, om, hvordan de opfattede lysmiljøet, og hvordan dette understøttede deres terapiforløb.
I rummet var der installeret to forskellige lyssætninger bestående af henholdsvis fire højtplacerede armaturer, der fordeler lyset jævnt i hele rummet, og to lavtplacerede pendler, der fokuserer lyset på mødebordet. Respondenterne ankom til mødet i den højtplacerede lyssætning og efter en pause blev lyssætningen ændret til den lavtplacerede. Respondenterne blev efterfølgende bedt om at vurdere de to forskellige lyssætninger.
Vores undersøgelser viser, at respondenterne i overvældende grad foretrækker den lave lyssætning, der forbindes med ord som “omsorg”, “hjemlighed” og “hygge” over den diffuse belysning, som opfattes som “institutionelt”. Og i alle tilfælde foretrak respondenterne lyssætningen med pendler over et bord over loftslyset.
Disse resultater ligger fuldstændig på linje med lignende undersøgelser, der er foretaget inden for skolebyggeri, hvor hjemligheden også foretrækkes.
Den lave, fokuserede belysning minder måske mange om den lyssætning, de har i deres eget hjem, og den association alene er måske med til at skabe et rum, hvor patienter føler sig mere trygge. Det føles som hjem, fordi det ligner det.
Modsat har man længe haft tradition for at lyssætte ud fra funktionelle krav frem for kvalitative i institutioner som hospitaler og plejecentre. Det har ofte handlet om et ønske om at få fleksible rum, der kunne bruges til en masse forskellige ting uden at skulle ændre noget.
Her er loftslyset belejligt: Et lysdesign uden hierarki og med ca. 300 lux på en vandret flade 0,85 m over gulvet giver fleksibilitet og mulighed for at placere skriveborde, mødeborde og arbejdsstationer hvor som helst i lokalet. Det samme belysningsdesign gentages typisk i de fleste af en institutions rum, da det er den mest effektive løsning med hensyn til fleksibel brug, omkostninger og vedligeholdelse af lyset. Fokus på praktiske løsninger har en tendens til at fremhæve lysmængden snarere end kvaliteten.
Men netop på et hospital, hvor man typisk er i en sårbar situation, kan man med fordel bruge lyset til at understøtte velværet for de mennesker, der har brug for omsorg. Dertil kommer, at det behagelige lys faktisk også er det mest bæredygtige: den lave lyssætning kræver 21W mod loftbelysningens 140W, hvilket svarer til en reduktion på 85%!
Det er tungtvejende argumenter, at loftsbelysningen er nemmere og mere fleksibel i den daglige drift. Men måske er det tid til at udskifte fokus på praktik til et fokus på empati og menneskelighed. Vi mangler forskning, der kan understøtte det, men måske er det i det lange løb ikke bare mere behageligt, men også mere effektivt at møde mennesker i rum, der understøtter deres velvære.
Selvfølgelig skal sundhedsfagligt arbejde være velbelyst, men i opholdsrum og møderum, hvor der skal foregå en anden form for information fra sundhedspersonalet, uformel snak eller møde med pårørende, bør belysningen være hjemlig og empatisk.
Læs mere om forskningsprojektet i udgivelsen: Empathic Lighting Design for Healthcare Environments, der blev præsenteret på International Light Symposium: Architecture Lighting Environments: Space With(Out) Light - KTH Stockholm, Sverige i december 2023.
Studiet er støttet af Fonden af 20. December, og det blev foretaget af: Nanet Mathiasen, Turid Borgestrand Øien og Carlo Volf.
Gennem et spørgeskema undersøgte vi respondenternes associationer til de to former for lyssætning. Generelt var der en stor variation i de ord, som brugerne valgte om det højt placerede lys, men særligt ét går igen: institutionelt. Omvendt beskriver brugerne det lavt placerede lys med ord, der typisk fortolkes positivt, som ‘tryg’, ‘afslappende’, ‘passende’, ‘behageligt’, ‘smukt’, ‘hjemligt’ og ‘hyggeligt’.
