Realdania er ofte involveret i de projekter, vi fremhæver på Rumsans. De arbejder nemlig bl.a. med projekter, der skaber livskvalitet og fællesskab. Det er blevet tid til 2022's første Indblik, hvor projektchef hos Realdania, Mette Margrete Elf, opfordrer til øget nysgerrighed og styrket samarbejde.
I årets første Indblik hører vi fra Mette Margrethe Elf, som har studeret sociologi og statskundskab og har haft forskellige positioner i både centraladministrationen og Københavns Kommune, før hun startede i Realdania i 2014. Her er hun i dag projektchef, hvor hun bl.a. er ansvarlig for deres kampagne målrettet unge i hjemløshed, collective impact, Bo Trygt og arbejder med en række projekter inden for ’sociale mursten’ og velfærdsbyggeri.
"I Realdanias nuværende Filantropistrategi arbejder vi med skabe inkluderende fysiske rammer i en række projekter og problemfelter især inden for målene ’Fremme bedre boligmiljøer’ og ’Fremme nye rammer for fællesskaber’. Fx arbejder vi målrettet med at udvikle boligmiljøer, som understøtter unge på vej ud af hjemløshed, og som er i et såkaldt ’housing first’-forløb. Der er meget viden om den social bostøttes effekt – men meget lidt viden om, hvordan de fysiske rammer kan understøtte den unge og det sociale arbejde.
Et andet eksempel, som står færdigt, er Kofoeds Skole i København, som i 2019 åbnede sine facader op med cafe og fx genbrugs- og cykelbutikker, som de driver. Transformationen af bygningens kantzone handler om at skabe rammerne for at invitere til fællesskab, nye sociale relationer og naboskab mellem mennesker fra meget forskellige samfundslag.
Et tredje eksempel, som er i gang er ’Bo i ro’ målrettet meget psykisk udfordrede unge, hvor vi sammen med bygherren (leder af et bosted), og Københavns Universitet afprøver og bliver klogere på, hvordan rammerne kan understøtte arbejdet med de unge – og de unge selv. Alle projekter omfatter dyb brugerinvolvering og viser, hvordan et bevidst arbejde med de fysiske rammer kan være et løft for det socialfaglige arbejde, øge inklusionen og den daglige livskvalitet for borgerne."
Når man alligevel skal bygge nyt eller renovere gælder det om at få så meget ud af det som muligt. Også på den ’sociale bæredygtighedsbundlinje’. Det er ikke dyrere at gøre tingene klogere fra starten af – og slet ikke set i forhold til, hvad det enkelte menneske og samfundet kan vinde.
"Fordi vi kan være med til at løfte menneskers daglige livskvalitet – og her taler vi jo om mennesker, som desværre skal kæmpe mere i hverdagen på grund af forskellige fysiske eller psykiske sårbarheder.
Jeg mener, at det er en samfundspligt – og efter vores vurdering er der et stort, uforløst potentiale inden for velfærdsbyggeri. Når man alligevel skal bygge nyt eller renovere gælder det om at få så meget ud af det som muligt. Også på den ’sociale bæredygtighedsbundlinje’. Det er ikke dyrere at gøre tingene klogere fra starten af – og slet ikke set i forhold til, hvad det enkelte menneske og samfundet kan vinde."
"At lykkes med at få effekter ud af universelt design kalder på tværfagligt samarbejde mellem byggeriets aktører og en række andre (velfærds)faggrupper – og det kan desværre være en hindring, fordi vi har en tendens til at arbejde i faglige siloer. På kommunalt niveau kalder disse typer byggeprojekter på et intensivt samarbejde på tværs af forvaltningerne og brugerinvolvering – og det kræver en ekstra ledelsesmæssig dedikation og overskud.
Motivationen for at tænke på tværs og arbejder inkluderende forudsætter viden om potentialet og det, som kan vindes for den enkelte bruger, medarbejdere – og endda økonomien i nogle tilfælde. Så vi skal være endnu bedre til at dele erfaringer og blive ved med at udvikle stærke, og vel-evaluerede cases, som kan bruges både hos bygherren og på rådgiverniveau."
"Jeg håber nærmere, at endnu flere bygherrer, beslutningstagere og aktører inden for byggeriet og velfærdsorganisationerne er nysgerrige på potentialet for, hvordan de fysiske rammer kan bidrage til at øge livskvaliteten. Og at vi i fællesskab får bygget endnu mere viden og erfaring op. I Realdania forsøger vi at bidrage til feltet i partnerskaber med både offentlige, almene og private bygherrer og kobler altid systematisk vidensopsamling på vores projekter med hjælp fra fx universiteterne og Det Nationale Forskningscenter for Viden og Velfærd (VIVE)."
