Rasmus Riis er arkitekt og partner på tegnestuen rasmusrasmus, hvor de prioriterer arkitektur, der kan opleves og bruges ligeværdigt af så mange mennesker som muligt. Her giver han os et indblik i deres tankegang, hverdag og udfordringer.
Tegnestuen rasmusrasmus har eksisteret siden 2018. I løbet af den tid har de især specialiseret sig i uddannelsesbyggeri, institutioner, senior- og ældre-/plejebyggeri, men også universelt design. Rasmus Hultberg Riis er arkitekt MAA, partner i tegnestuen og har desuden videreuddannet sig som tilgængelighedsrevisor, BYG. I denne tredje udgave af vores serie "Indblik" tager han os med ind i en lille del af deres hverdag.
"Det er meget afhængig af projekttype, hvor meget inkluderende fysiske rammer og universelt design fylder i udviklingsprocessen. I private boliger fylder det sjældent meget, hvorimod det bliver et klart designparameter i eksempelvis plejehjemsprojekter, skoler o.l. Særligt når man bygger og udvikler uden at have en direkte dialog med bygningens kommende brugere, bliver det for os et væsentligt element at bringe i spil.
Vi laver mange plejehjemsprojekter, og her har vi typisk kun dialog med bygherren og personalet, men aldrig med de kommende beboere og brugere af stedet. Her er et særligt ansvar for at lave et byggeri, der kan bruges af en meget bred målgruppe med vidt forskellige behov, både fysisk og psykisk. Dette kan langt hen ad vejen sikres ved at bringe tankerne bag universelt design i spil."
Universelt design sikrer, at flest mulige oplever arkitekturen ligeværdigt, uden at man skal udstilles som en med ”særlige behov”.
"Det er særligt vigtigt, fordi vi har et ansvar for at byggeri og arkitektur er for de mennesker, der skal bruge det. Hvem ellers? Og de mennesker, der skal bruge det, har meget forskellige forudsætninger, som ikke kan forudsiges. Her er ligeværdighed et vigtigt element. Universelt design sikrer, at flest mulige oplever arkitekturen ligeværdigt, uden at man skal udstilles som en med ”særlige behov”."
"Helt klart byggebranchens og reglementernes konservative tilgang til at skulle kunne dokumentere og garantere alle løsninger. Det kan nærmest kun gøres ved at referere til de løsninger, der har været anvendt gennem mange år. Et godt eksempel er handicaptoiletter, som har fået et ”standardmål” og tilhørende indretning. Men passer den til alle? Kunne det ikke gøres på andre måder? Jo, men så skal det dokumenteres, at det fungerer lige så godt. Hvordan gør man det, når det ikke har været prøvet før? Den proces er der mange bygherrer, der ikke kan overskue at gå ind i, hvorfor standardløsningen vælges, uagtet at der kan optimeres ved at gøre det anderledes."
"Det vil nok være at flere havde en grundlæggende viden om tankerne og principperne bag universelt design. For mange er universelt design ensbetydende med løsninger til mennesker med handicap. Det er vigtigt at få ”brandet” begrebet mere, således at det bliver et begreb, der tager større afstand fra ”handicaptilgængelighed” og fokuserer på os mennesker som bred gruppe."
