Der er momentum i at tænke variation og velvære rundt omkring i de danske kontormiljøer. Det mærker Together Architecture, der har specialiseret sig i adfærdsarkitektur på kontorer og i bofællesskaber. Mennesker har brug for noget at samles om, og den aktivitet skal rummene kodes til, fortæller de to partnere Frederikke Aagaard og Anne Marie Tommerup, i en samtale om, hvordan arkitekturen skaber fællesskaber.
At arkitektur og design medskaber og præger menneskers velbefindende er ikke nogen nyhed, det har vi vidst længe. Alligevel er det som om, at det først er nu, at tanken for alvor er ved at væve sig ind i samfundets farverige kludetæppe.
“Det er en burning platform,” understreger Anne Marie Tommerup. Hun er partner i tegnestuen Together Architecture, som hun har grundlagt sammen med Frederikke Aagaard.
Sammen laver de det, de kalder adfærdsarkitektur, en fordanskning og fortolkning af det måske bedre kendte behavioral design. De seneste fem år har de hjulpet virksomheder og bofællesskaber med at skabe sociale rum, hvor mennesker kan mødes og have det rart, også når de er på arbejde.
Der er i dag et skærpet fokus på mental sundhed og mistrivsel. En del af den mistrivsel forsøger de to arkitekter med forskning i ryggen at nedbringe ved at skabe kontormiljøer, hvor der er plads til hele mennesket og mennesker med forskellige behov, temperamenter og vaner.
Vores måde at arbejde på er under kraftig forvandling. Det skete helt af sig selv med Coronapandemien, der tvang os alle tilbage på hjemmekontoret. På den anden side er der behov for en grundlæggende gentænkning.
“Vi har kunder, som siger, at folk hellere vil arbejde hjemme, men at de har brug for, at de møder ind. Når vi så kigger på deres kontor, så er det et stort landskab af hæve-sænkeborde på 2.20 i birkefinér med mavebue og en sort skærm. Måske et sort gulvtæppe,” beskriver Anne Marie Tommerup.
“… og en opbevaringsreol,” indskyder Frederikke Aagaard med et smil. Og hvad er det så egentlig, at medarbejderne skal komme ind for, spørger de to?
I stedet vil de skabe sociale rum, hvor der er plads til variation. Både i rumlighed, men også i menneskelighed.
“Vi har identificeret, at det, der i virkeligheden er de fleste virksomheders problem er, at de ikke er så gode til at anerkende, at man kommer på arbejde for at være social,” siger Anne Marie Tommerup, som underbygger sin pointe. “En undersøgelse viser, at virksomheder performer 200% bedre, hvis de har gode fællesskaber end de virksomheder, der har en lav grad af fællesskabskultur.”¹
Den nye sensibilitet, som Together Architecture begynder at mærke, skyldes ikke alene et fokus på virksomhedens performance. Den bunder også i en bredere accept af, at medarbejdere er forskellige mennesker, som har forskellige kompetencer og kvaliteter, men også forskellige kroppe og sind.
Hos Together Architecture oplever de nemlig, at det i høj grad er blevet en helt almindelig parameter at italesætte: vi har medarbejdere med OCD, en med problemer med øjnene eller en, der slet ikke kan klare støj. Det er noget, der fylder i samtalen på en helt naturlig måde, og som arkitekterne skaber rum for i deres design.
Det kan være så simpelt som mindre mødelokaler, der inviterer til fordybelse og ro, eller en daybed, hvor alle – men også den med en rygskade – kan lægge sig ned for en stund i løbet af arbejdsdagen.
Det er en positiv udvikling, for andre tal fortæller samtidig, at 43.000 danskere med et handicap i den ene eller anden form i skrivende stund ikke kan få et arbejde.
Det handler om at kende til det og at kende personen, peger Anne Marie Tommerup på. Et studie² har vist, at virksomheder er mere tilbøjelige til at imødekomme et behov hos en ny medarbejder, man allerede kender fra en arbejdsrelation, hvorimod skepsissen er lidt større, når det kommer til nyansættelser af kandidater, man ikke kender. Et andet studie³ peger på, at holdningen til at ansætte mennesker med handicap er mere positiv, hvis man allerede har positive erfaringer fra tidligere. Her fremhæver Anne Marie Tommerup ledere, hvis børn eksempelvis har ADHD.
Det gode, indbydende design er ikke nok. Det gælder både i det corporate kontorlandskab og i bofællesskabet. For det sociale liv og det, at folk rent faktisk bruger loungemiljøet eller opholdsrummet afhænger af kulturen. Og den kultur indgår i Together Architectures design.
Uanset om de designer et seniorbofællesskab eller et kontor, inddrager de brugerne. Både inden de går i gang, hvor de bl.a. laver interviews eller ser på arbejdsmiljøvurderinger. Men også i løbet af processen, hvor de kommunikerer, hvad der sker i processen og uddanner udvalgte personer til at være ambassadører for redesignet.
“Vi fylder noget arkitektur på dem og forklarer dem om lokalerne og kvaliteterne. Så i en virksomhed klæder vi ambassadører på til at kunne gå ud og tale med deres kollegaer,” fortæller Anne Marie Tommerup. Når designet er færdigt, følger de op med yderligere målinger for at sikre, at det faktisk har skabt ændringer. Den inddragelse går igen, når det handler om boliger.
“I seniorbofællesskaber gør vi også noget ud af at bruge de møbler, som mange beboere har haft i deres større villaer, og som de ikke har plads til i den typisk mindre lejebolig. For hvis der kommer en, der tilbyder et klaver, så følger der ofte en person med, som kan spille på det, og så er der noget at samles om,” forklarer Frederikke Aagaard.
På den måde bliver designet i sig selv også en grund til at tale sammen, siger hun, og fortæller om et lampevalg, der ikke faldt i så god jord blandt beboerne. “Men måske er det med vilje, at vi ikke har valgt noget helt neutralt. Fordi så er der noget, som gør, at folk allerede er i gang med en samtale lige, når de kommer ind ad døren.”
¹ Dewar, C. og Doucette, R. (2018, 27. marts). Culture: 4 keys to why it matters. Mckinsey.com.
² Stampe, M. og Larsen, K. I. (2016, 20. april). Undersøgelse af barrierer for inklusion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Dansk Handicap Forbund.
³ Gustafsson, J; Prieto, J. P; Danermark, B (2014). The employer's perspective: employment of people with disabilities in wage subsidized employments. Scandinavian Journal of Disability Research.
Begge uddannede arkitekter fra Det Kongelige Akademi og i dag partnere i Together Architecture, som de har etableret sammen.
I et interview med Lone Frank i Weekendavisen tilbage i 2012 beskrev Casper Holm, der dengang havde designvirksomheden regime, adfærdsarkitektur sådan, at det er tid til at anerkende præmissen om, “at rum meget direkte påvirker os både kognitivt og emotionelt og dermed skaber adfærd.”
Adfærdsarkitektur bygger på en udvidet forståelse af begrebet behavioral design eller adfærdsdesign. Det begreb opstod i begyndelsen af 2000 og rakte langt ud over det byggede miljø og handlede om alt fra reklamer til fysisk nudging. Begrebet har også rødder i environmental psychology, som opstod helt tilbage i 1960’erne, hvor forskere i USA var optagede af, hvordan de fysiske omgivelser påvirker mennesker. I Danmark er den disciplin særligt repræsenteret på Syddansk Universitet, hvor professor Kaya Roessler undersøger forbindelsen mellem udvalgte arkitektoniske områder og psykologi.
