Værktøjer til fremme af urban sundhedskultur

Spottet
Turkis bordtennisbord i forbindelse med en sti i et grønt uderum mellem to vejbaner.
No items found.
Foto: Sidse Grangaard

At tale om sundhed har været forbundet med en løftet pegefinger, men det vil Juul Frost Arkitekter gøre op med. I publikationen 'Fremtidens urbane sundhedskultur' peger de på værktøjer, der kan bidrage til at planlægge og skabe byer, som er sundhedsfremmende. For ved at lade byrummet invitere til sunde valg, deltagelse i fællesskaber og fysiske aktiviteter kan fysisk, mental og social sundhed fremmes.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Problemer som dårligt mentalt helbred, ensomhed, overvægt og ulighed i sundhed, men også fraværet af et fokus på sundhed og trivsel i plandokumenter danner baggrunden for udviklingsprojektet bag publikationen ‘Fremtidens urbane sundhedskultur’ med undertitlen: 'Værktøjer til fremme af fysisk, mental og social sundhed i det byggede miljø’. 

Publikationen er resultatet af et samarbejde mellem JUUL FROST ARKITEKTER, en tværfaglig tænketank og to projektpartnere, Holbæk Kommune og Aalborg Kommune. Udviklingsprojektet kobler Verdensmål 3 om sundhed og trivsel med mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund med henblik på at skabe en tilgang til urban sundhedskultur, som netop sikrer sammenhæng mellem sundhed og planlægning. Med inspiration fra musikken taler publikationen derfor om polyfonisk planlægning for at favne kompleksiteten. 

Model for urban sundhedskultur

Projektet har udviklet en model, der kobler sundhed i form af mentale, sociale og fysiske behov med parametre inden for planlægning i relation til adfærd og dermed den sundhedsfremmende betydning og effekt. Her taler vi om alt fra grønne mentale åndehuller og engagement i nærområdet til walkability og overskuelighed. Alle begreber er meget overordnede, men kan skabe en opmærksomhed og bevidsthed om sammenhænge, samtidig med at de i ethvert projekt skal defineres og udfoldes.  

Inspirerende cases og input fra tænketanken

Læseren tages med på en rejse, som veksler mellem præsentation af bidrag fra medlemmerne af tænketanken og præsentation af spændende tematiske cases, som mange nok ikke kender til: ‘20-min. byen’ i Storbritannien, ‘Superblocks’ i Barcelona, Gillet Square og Vapnagaard Haver. Og skulle læseren alligevel kende til dem, så vil det nye i præsentationen være afslutningen, hvor pointerne opsamles under overskriften: hvad har vi lært? Ligesom teksten suppleres af ikoner. 

Værktøj med anbefalinger

Det er store spørgsmål, som projektet har beskæftiget sig med i forhold til de fem fokusområder: Lighed i sundhed, Livskvalitet, Sociale nabolag, Grønne områder og Active living. I forhold til det første om ‘Lighed i sundhed‘ stilles spørgsmålet: “Hvordan sikrer vi lige adgang og muligheder i byen for sundhedsfremmende valg og tilbud?” 

Til hvert fokusområde tilbydes en anbefaling, der suppleres med gode råd. Eksempelvis har fokusområdet ‘Livskvalitet’ fået anbefalingen: Arbejd behovsbaseret for at sikre livskvalitet for alle. Den følges op med anbefalingerne ‘Husk de mentale og sociale behov’ og ‘Skab rum til alle, mange og de få’.  

Du finder udgivelsen her

Tænketankens medlemmer: 

Bodil V. Henningsen, arkitekt, master i strategisk planlægning, Aalborg Kommune, byudvikling og byggeri 

Christer Larsson, arkitekt SAR/MSA, KKH, tidligere stadsbyggnadsdirektör, Professor adj, i arkitektur, grundlægger af HELASTADEN 

Jasper Schipperijn, Professor, Ph.D., M.Sc., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 

Jesper Lund Bredesen, læge, divisional director H. Lundbeck A/S 

John Pløger, Professor emeritus Universitetet i Agder 

Karin K. Peschardt, landskabsarkitekt, ph.d. strategisk planlægger, Holbæk Kommune, plan og erhverv 

Katrine Winther, antropolog, boligsocial leder AKB Taastrupgaard 

Morten Klöcker Grønbæk, professor, ph.d., dr.med. direktør for Statens Institut for Folkesundhed, SDU 

Peter Hanke, dirigent, Associate Fellow ved Oxford University, Saïd Business School

Rasmus B. Andersen, arkitekt teamleder Byudvikling og faciliteter, DGI

Udviklingsprojektet og publikationen er støttet af Realdania.

Problemer som dårligt mentalt helbred, ensomhed, overvægt og ulighed i sundhed, men også fraværet af et fokus på sundhed og trivsel i plandokumenter danner baggrunden for udviklingsprojektet bag publikationen ‘Fremtidens urbane sundhedskultur’ med undertitlen: 'Værktøjer til fremme af fysisk, mental og social sundhed i det byggede miljø’. 

Publikationen er resultatet af et samarbejde mellem JUUL FROST ARKITEKTER, en tværfaglig tænketank og to projektpartnere, Holbæk Kommune og Aalborg Kommune. Udviklingsprojektet kobler Verdensmål 3 om sundhed og trivsel med mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund med henblik på at skabe en tilgang til urban sundhedskultur, som netop sikrer sammenhæng mellem sundhed og planlægning. Med inspiration fra musikken taler publikationen derfor om polyfonisk planlægning for at favne kompleksiteten. 

Model for urban sundhedskultur

Projektet har udviklet en model, der kobler sundhed i form af mentale, sociale og fysiske behov med parametre inden for planlægning i relation til adfærd og dermed den sundhedsfremmende betydning og effekt. Her taler vi om alt fra grønne mentale åndehuller og engagement i nærområdet til walkability og overskuelighed. Alle begreber er meget overordnede, men kan skabe en opmærksomhed og bevidsthed om sammenhænge, samtidig med at de i ethvert projekt skal defineres og udfoldes.  

Inspirerende cases og input fra tænketanken

Læseren tages med på en rejse, som veksler mellem præsentation af bidrag fra medlemmerne af tænketanken og præsentation af spændende tematiske cases, som mange nok ikke kender til: ‘20-min. byen’ i Storbritannien, ‘Superblocks’ i Barcelona, Gillet Square og Vapnagaard Haver. Og skulle læseren alligevel kende til dem, så vil det nye i præsentationen være afslutningen, hvor pointerne opsamles under overskriften: hvad har vi lært? Ligesom teksten suppleres af ikoner. 

Værktøj med anbefalinger

Det er store spørgsmål, som projektet har beskæftiget sig med i forhold til de fem fokusområder: Lighed i sundhed, Livskvalitet, Sociale nabolag, Grønne områder og Active living. I forhold til det første om ‘Lighed i sundhed‘ stilles spørgsmålet: “Hvordan sikrer vi lige adgang og muligheder i byen for sundhedsfremmende valg og tilbud?” 

Til hvert fokusområde tilbydes en anbefaling, der suppleres med gode råd. Eksempelvis har fokusområdet ‘Livskvalitet’ fået anbefalingen: Arbejd behovsbaseret for at sikre livskvalitet for alle. Den følges op med anbefalingerne ‘Husk de mentale og sociale behov’ og ‘Skab rum til alle, mange og de få’.  

Du finder udgivelsen her

Tænketankens medlemmer: 

Bodil V. Henningsen, arkitekt, master i strategisk planlægning, Aalborg Kommune, byudvikling og byggeri 

Christer Larsson, arkitekt SAR/MSA, KKH, tidligere stadsbyggnadsdirektör, Professor adj, i arkitektur, grundlægger af HELASTADEN 

Jasper Schipperijn, Professor, Ph.D., M.Sc., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 

Jesper Lund Bredesen, læge, divisional director H. Lundbeck A/S 

John Pløger, Professor emeritus Universitetet i Agder 

Karin K. Peschardt, landskabsarkitekt, ph.d. strategisk planlægger, Holbæk Kommune, plan og erhverv 

Katrine Winther, antropolog, boligsocial leder AKB Taastrupgaard 

Morten Klöcker Grønbæk, professor, ph.d., dr.med. direktør for Statens Institut for Folkesundhed, SDU 

Peter Hanke, dirigent, Associate Fellow ved Oxford University, Saïd Business School

Rasmus B. Andersen, arkitekt teamleder Byudvikling og faciliteter, DGI

Udviklingsprojektet og publikationen er støttet af Realdania.

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Litteratur

No items found.

Også værd at læse