I Stavanger tilbyder et nyt bofællesskab boliger for livet – udført i træ og med løsninger, der er tilpasset de enkelte beboeres behov. Vindmøllebakken Bofællesskab er et pilotprojekt for en ny norsk model, der bygger på, at vi i fremtiden skal deles om de ressourcer, vi har til rådighed.
Sweco AS, Holzbau Saurer
Som det første bofællesskab af sin slags er Vindmøllebakken et pilotprojekt for modellen Gaining by Sharing – ideen om at skabe bæredygtige, sociale bofællesskaber. Bofællesskaber som koncept har været mindre udbredt i Norge, end vi kender det i Danmark, men siden 2010 er antallet af boliger i norske bofællesskaber steget. Modellen om Gaining by Sharing baserer sig på ideen om en mindre bolig, men adgang til fællesarealer og deleordninger. Her er det sociale fællesskab er i fokus, og med den private bolig er der altid mulighed for at trække sig tilbage, når det er nødvendigt. Det er et bud på at løse nogle af fremtidens udfordringer i form af stigende boligpriser, større og ældre befolkninger og et mere bæredygtigt forbrug, hvor vi deles mere om de ting, vi har.
Bofællesskabet er opført i et område med gamle industribygninger i Stavanger, 50 meter fra vandet og tæt på centrum. Som en del af projektet blev også en tidligere konservesfabrik ombygget til restaurant – og en gammel lagerhal er nu et underjordisk parkeringsanlæg. Bofællesskabet er udført udelukkende i træ og har modtaget Statens pris for byggkvalitet 2020 for et projekt med en bæredygtig intention, både arkitektonisk og social.
Tegnestuen siger selv, at hovedgrebet bag projektet har været universelt design, og det er værd at bemærke, at en privat bygherre har haft fokus på alle tre aspekter af bæredygtighed: det økonomiske, miljømæssige og det sociale!
Bofællesskabet består af 40 boliger på mellem 25 og 90 m2 omkring et gårdrum og fællesarealer bestående af et et opvarmet alrum og ikke fuldt opvarmede fælleszoner. Her er arbejdet med at trække dagslyset ind og give mulighed for, at træer og planter trives. Der var oprindelig lagt op til mere grønt, men beboerne ønskede flere siddepladser og muligheden for at arrangere koncerter ved, at rummet er dobbelthøjt. En stor siddetrappe slår tonen an i rummet og er hjørnestenen ved større arrangementer.
Et andet ønske fra beboerne var en havestue med muligheden for at dyrke selv. Det har de fået på taget, hvor der også er adgang til flere tagterrasser. Derudover har beboerne adgang til fælles vaskerum, værksteder, bibliotek, en delebilordning og en gæstelejlighed til overnattende gæster.
Bofællesskabet er planlagt til at imødekomme en varieret beboersammensætning. Det skulle også afspejles i prisen – de ikke måtte blive for dyre. Den yngste køber er 22 år og den ældre 76 år. Her bor børnefamilier med børn i forskellige aldre, par og enlige med og uden børn. Her finder man alt fra travle direktører og kunstnere til pensionister og nogen med nedsat arbejdsmulighed. Projektet søger at skabe bedst mulig livskvalitet og understøtte sociale relationer mellem beboerne. For at gøre dette har man skabt 26 grupper, som organiserer aktiviteter og den generelle hverdage, fx fællesmiddage.
Måden bofællesskabet er udformet på og de enkelte tilbud er alle ting, som beboerne har haft indflydelse på. De blev inddraget tidligt i processen, og på den måde har tegnestuen og bygherren igangsat og bidraget til opbygningen af en forståelse for konceptet og et socialt fællesskab, inden beboerne flyttede ind.
For mange var det ønsket at nedskalere – at flytte fra et større hus til noget mindre og mere kompakt. Der blev holdt individuelle møder med tegnestuen, hvor tegningerne for de enkelte boliger indarbejdede de møbler, beboeren allerede havde. Det fungerede som et led i en afklaring, men også opbygningen af en relation til den kommende bolig, det nye hjem.
Alle boligerne varierer i størrelse, men de har også forskellig placering og dermed tilknytning til fællesarealerne. Nogle ligger centralt ved alrummet, mens andre har adgang fra gårdrummet. På den måde er der mulighed for at tage hensyn til beboernes forskellige ønsker og behov for hhv. afstand og nærhed til fællesskabet.
Ved de individuelle møder med tegnestuen var der desuden mulighed for at vælge løsninger, der passede til ens egne behov og funktionsniveau. Nogle beboere har fx valgt at ændre placeringen af vinduer for at skabe bedre lys der, hvor de arbejder, siddepladser i entreen eller ekstra køkkenbordsplads.
I fællesarealerne er der valgt træbetonplader i loftet for at skabe de rette akustiske forhold bl.a. til begejstring for de musikere, som har spillet koncerter i det store fællesrum. De forskellige løsninger er udviklet af tegnestuen og bygherren i samarbejde med kommunen, da der ikke fandtes præaccepterede løsninger eller standardløsninger. De har derfor udviklet et helt nyt byggesystem i træ for præfabrikation af en boligstruktur i fem etager med synlige overflader i træ.
Det er langt mere udbredt i Norge at bygge boliger af træ, end vi kender det i Danmark. På Vindmøllebakken har der også været fokus på træets æstetiske og miljømæssige kvaliteter. Træ har helt fra begyndelsen spillet en stor rolle i projektet og det overordnede greb- både i konstruktionen og i de synlige overflader. Træ er robust og tåler brug over tid. Desuden har træet hygroskopiske egenskaber – det kan optage og afgive vanddamp – og bidrager derfor til at regulere luftfugtigheden. Beboerne oplever også, at træet dufter godt og giver en god og behagelig akustik.
I samspil med træet har arkitekterne arbejdet med et farvekoncept med differentierede overflader i form af farver på centrale passager og fælles indgangsdøre. Det er med til at understøtte orienteringen, samtidig med at det skaber en hjemlig atmosfære. Dog er dette også et af de punkter, fortæller tegnestuen, hvor ikke alle løsninger blev realiseret i sidste ende, og hvor der er plads til at løfte projektet yderligere i fremtidige projekter. I de oprindelige tegninger var der løsninger, som kunne have gjort orienteringen endnu bedre, men som desværre blev nedprioriteret på et senere tidspunkt i projektet.
-
Vindmøllebakken Bofællesskab blev i januar 2021 nomineret til den norske DOGA Innovasjonsprisen. I den forbindelse udgav DOGA en film om tankerne bag projektet. Se den her.
Bofællesskabet er opført i træ, og det skaber en sanselig oplevelse for alle beboere og gæster.
For at sikre en god start for bofællesskabet blev nye beboere tidligt inviteret ind i processen. Det gjorde bygherre og tegnestuen for at skabe en forståelse og fornemmelse for det sociale fællesskab, inden de flyttede ind.
Med boliger på alt mellem 25 m2 og 90 m2 er der skabt mulighed for en mangfoldig beboergruppe, som alle nyder godt af det sociale fællesskab.
Vindmøllebakken Bofællesskab er opført i et tidligere industrikvarter i Stavanger. Boligerne er organiseret omkring store fællesarealer, som man kan vælge til og fra, som man har lyst til.
Atriet er bofællesskabets hjerte. I det dobbelthøje rum er der mulighed for tilfældige møder mellem beboere men også afholdelse af større arrangementer.
26 forskellige grupper er ansvarlige for det sociale fælleskab og står bl.a. for at arrangere fællesspisninger.
Princippet bag bofællesskabet er, at den enkelte bolig er så lille som mulig, mens man deler fællesarealerne. De enkelte lejligheder er også i træ.
Et ønske, der kom op i processen med de kommende beboere, var bl.a. et rum, hvor der kunne dyrkes planter og grøntsager. Det har man fået - og med udsigt til hele byen.
Princippet bag bofællesskabet er, at den enkelte bolig er så lille som mulig, mens man deler fællesarealerne. De enkelte lejligheder er også i træ.
26 forskellige grupper er ansvarlige for det sociale fælleskab og står bl.a. for at arrangere fællesspisninger.
