Seks danske projekter har spurgt piger mellem 13 og 19 år, hvad der skal til for at få dem til at bevæge sig mere. Svarene udfordrer den måde, vi designer idrætsfaciliteter på, men ny udgivelse giver konkrete anbefalinger til mere inddragelse og inklusion.
"Vi vil ikke have endnu et normalt idrætssted – altså et drengested." Sådan siger en gymnasieelev fra Herning. Og hun er ikke alene. I den nye rapport "Plads til piger" fra Lokale og Anlægsfonden har piger fra seks projekter over hele landet fået mulighed for at sætte ord på deres behov.
Uanset om de bor i Frederikshavn, Haderslev eller Svendborg, siger de det samme: De vil ikke have flere fodboldbaner eller fitnessredskaber. De vil have et sted at hygge sig med veninderne. Bevægelsen kan komme derfra, men kun hvis stedet føles rigtigt først.
Rapporten destillerer pigernes behov til to designprincipper til den del af pigernes alder, som rapporten kalder “den akavede alder”. Det første er hjemmesteder: trygge rum, hvor man kan være sammen med nogen frem for at være noget. I Frederikshavn har pigerne eksempelvis indtaget en bænk i hjørnet af et kulturhus som deres faste sted. Den følelse af at ville være i kontrol går igen i deres svar. Pigerne vokser op i en performativ tid og frygter at blive bedømt.
“Workshoppen viser at unge piger ikke efterspørger ‘underholdning’ eller klassiske aktivitetszoner. De ønsker stemningsfulde steder, hvor de kan udtrykke sig, være sig selv, mødes med nære veninder og føle sig trygge,” lyder et citat fra Frederikshavn Ungdomskorridors behovsanalyse.
Det bliver i forskellige kontekster omsat det til gardiner, man kan trække for, pavilloner med drejelige lameller og nicher med udsyn ind i aktivitetsrum. Pigerne efterspørger stemningsbelysning, bløde materialer og natur.
Det andet princip er øvebaner: steder, der gør det let at prøve noget nyt uden at føle sig forkert. Pigerne vil gerne lege, men de vil ikke betragtes som børn. I Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har man derfor designet en Bevægelsesbro – et multimøbel, man kan gå hen over, men også klatre, rutsje og svinge sig under. Bevægelsen er bygget ind i passagen, så ingen behøver erklære, at de "leger".
Øvebanerne handler også om de aktiviteter og den deltagelse, som de muliggør. Pigerne tøver med at indtage faciliteter, fordi de ikke kender reglerne, og fordi kulturen typisk tilhører drengene. Rapporten peger på ‘ung-til-ung-værtskab’, semi-organiserede tilbud som "fodbold for sjov" og kantområder, hvor pigerne kan se en aktivitet an, før de deltager.
Rapporten fokuserer også på selve processen, for ikke nok med, at unge piger ikke føler, at ude- og idrætsstederne er ‘deres’, så oplever de heller ikke, at deres stemme blive hørt. Workshops virker voksne og deres rolle i dem, er fremmed for dem. Derfor er det bl.a. vigtigt at give dem tydelige roller, møde dem hvor de er og gøre arbejdet konkret og visuelt.
Læs mere om de seks projekter og få udfoldet detaljerne i de to designprincipper i den frit tilgængelige rapport. Du kan downloade den her.
Rapporten "Plads til Piger" er udarbejdet af IS IT A BIRD og udgivet af Lokale og Anlægsfonden i april 2026.
