Universelt design er ikke en udfordring, men en mulighed. Det mener arkitekt og ejer af AIM Byliv Asal Mohtashami, som her giver os et indblik i sit arbejde med samskabelsesprocesser og minoritetsperspektiver.
Asal Mohtashami er født i Iran, opvokset i Luxemborg og har boet i Schweiz, Tyskland og Irland, inden hun flyttede til Danmark. Den multikulturelle baggrund har skabt grundlaget for hendes interesse og nysgerrighed for mennesker, kulturdannelse og fællesskaber. Asal Mohstashami er arkitekt MAA og ejer AIM Byliv, der bl.a. arbejder med feministisk byplanlægning og inddragelses- og samskabelsesprocesser. Hun var desuden blandt initiativtagerne til underskriftsindsamlingen mod sexisme i arkitektbranchen.
I dette indblik uddyber hun, hvordan hun aktivt inddrager minoritetsperspektiver, og hvordan hun drømmer om, at tilgængelighed bliver betragtet langt bredere, end det i dag er tilfældet.
"AIM arbejder bl.a med byudvikling, procesudvikling og feministisk byplanlægning. Vores måde med at arbejde med universelt design er i form af inddragelse af minoritetsperspektiver såsom kvinder, minoritetsetniske borgere, borgere med mentale og fysiske funktionsnedsættelse, sårbare borgere, børn/unge osv. i design- og byggeprojekter. Vi vil dykke ned i forskellige perspektiver og få en forståelse for vores (fremtidige) brugernes behov gennem hele processen. Derfor arbejder vi tit med samskabelsesprocesser, hvor brugerne bliver aktive deltagere i designprocessen. Vi tilpasser desuden også vores inddragelsesmetoder løbende og evaluerer projekterne for at sikre en evidensbaseret design tilgang.
Pt. arbejder jeg sammen med COurban og Urban 13 på et projekt under Bispeengenbuen, hvor vi aktivt arbejder med at implementere principper af feministisk byplanlægning. Vi fokuserer på forskellige tiltag såsom wayfinding, løbende kunstudstillinger og et væksthus til lokale aktører med særligt fokus på piger og kvinder. Formålet er at øge tryghed, orientering og mere intime zoner i byrummet, da vi konkluderede i vores undersøgelse, at piger/kvinder mangler orientering i byrummet og dermed følte sig mere utrygge ved at opholde sig under Bispeengenbuen (bl.a. på grund af blinde vinkler og manglende belysning). Jeg vil anbefale at læse Indblik-interviewet med Bettina Werner, hvor hun taler yderligere om projektet og vores tilgang."
"Universelt design handler om at gøre det byggede miljø tilgængeligt for alle. I den politiske dagsorden er der tit tale om blandede eller mangfoldige byer. I mine øjne skal det ikke kun handle primært om at blande forskellige indkomstgrupper i bolig- eller byudviklingsprojekter, men også tage udgangspunkt i at favne flere parametre, som mere målrettet inkluderer boliger til personer med fysiske eller mentale funktionsnedsættelse. Eller hvad med at inkludere et kønnet perspektiv i at skabe nye boliger og bedre transportmuligheder?
Et godt eksempel er Frauen-Werkstatt I og II, to boligprojekter fra Wien, hvor der har været fokus at planlægge offentlig transport, målrettede boliger, institutioner og udearealer. Det handlede ikke at skabe boliger, som skal fastholde kvinder at blive hjemme og genopfinde Frankfurter Küche-konceptet (som kunne være en forkert antagelse, når man taler om boliger for kvinder), men at forstå den kontekst, vi bevæger os i, og de behov piger/kvinder har. Kommunen i Wien identificerede fx, at der er mangel på boliger for enlige mødre og deres børn, og at kvinder har en tendens til hyppigere at bruge offentligt transport end mænd.
Min pointe er, at vi skal tage vores kompetencer som designere, arkitekter og planlæggere i brug og skabe rammer, som opfylder vores ønske om blandede og mangfoldige byer. Det gøres ved at inddrage forskellige synsvinkler, mens vi undersøger konteksten, planlægger og designer kommende bygninger, bydele og landskaber. "
Universelt design skal ses som en mulighed for at undersøge forskellige perspektiver og behov for byens beboere. I stedet for at se det som en udfordring i designprocessen, skal det ses som et vigtigt parameter i planlægningen ligesom brandsikring eller indeklima.
"Store byudviklingsprojekter er styret af top down-beslutninger og en stram tidsplan og er dermed underlagt komplekse arbejds- og designprocesser. Det er tit svært at få inkluderende designprincipper indarbejdet fra start af disse komplekse projekter og processer. Hvis vi vil have en forandring og skabe mere inkluderende fysiske rammer, så er vi nødt til at prioritere og integrere dem fra start for at undgå hastige og kortsigtede beslutninger undervejs."
"Universelt design skal ses som en mulighed for at undersøge forskellige perspektiver og behov for byens (eller landsbyens) beboere. I stedet for at se det som en udfordring i designprocessen skal det ses som et vigtigt parameter i planlægningen ligesom brandsikring eller indeklima.
Desuden ønsker jeg, at tilgængelighed bliver set i bredere forstand: det handler ikke kun om at designe en rampe, og så er tjeklisten indarbejdet i projektet. At inddrage mennesker med fysiske og mentale funktionsnedsættelser vil skabe en højere grad af tilgængelighed. Det er dog også vigtigt at tilføje, at ikke alles behov kan dækkes, eller ikke alle tiltag er til gavn for alle: en person med synsproblemer foretrækker kraftige farver, mens en person på autismespektret har brug for det omvendte. Derfor er det vigtigt at forstå de konkrete brugere og deres behov og hvordan man kan skabe en balance mellem dem."
