Som det sidste ud af tre arrangementer om bæredygtighed inviterer Danske Arkitektvirksomheder, Bevica Fonden og Byrummonitor til debat om, hvordan vi kan understøtte livet uden for de større byer.
Den af Kulturministeriet nedsatte ekspertgruppe har i forbindelse med den kommende nationale arkitekturpolitik for nylig udskrevet en idékonkurrence om fremtidens bymidte i den mellemstore by og fremtidens parcelhuskvarter. Disse områdetypologier spiller en vigtig rolle i forhold til attraktive byer og revitaliserende landsbyer, som er temaet ved et debatarrangement d. 14. maj. Igen er det Danske Arkitektvirksomheder, Bevica Fonden og Byrummonitor, som inviterer. Her kan du læse om det første og det andet arrangement.
Eftermiddagen byder først på både information om arkitekturpolitikken og på en debat om land og by – modsætninger eller forudsætninger? mellem Ole B. Jensen, Aalborg Universitet, Birgitte Svarre, BARK og Thomas Kock, WERK, som modereres af Marie Kraul fra Byrummonitor.
Herefter inviterer Thomas Larsen, Danske Arkitektvirksomheder, de to politikere Kristian Bøgsted (DD) og Sigurd Agersnap (SF) til en snak om, hvordan vejen banes for landdistrikternes fremtid set med politiske øjne.
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig her senest d. 10. maj.
Hvordan får vi livet tilbage på landet?
d. 14. maj kl. 15-17
Valencia, Vesterbrogade 32 i København