Håndlister har stor betydning i hverdagen, selvom de kan virke som detaljer. Men en håndliste er ikke bare en håndliste, og vi har derfor samlet nogle gode råd til at hjælpe flest mulige op og ned ad trappen.
Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
Håndlister kan umiddelbart fremstå som en ubetydelig detalje sammenlignet med bygningens eller uderummets arkitektoniske greb og udtryk. Det er et af de steder, hvor vi bogstavelig talt sanser bygningen med vores hænder.
Vi skal have have høje ambitioner for håndlisterne, for den støtte, de tilbyder, når de er gribeegnede og placeret i begge sider, er afgørende for at skabe et godt og trygt bevægelsesflow for alle brugerne og dermed sikre, at stedet kan udøve og lykkes med sin (primære) funktion: Biblioteker kan udlåne bøger, biografer kan vise film, og landets skoler kan undervise elever.
En sikker oplevelse på trappen skaber tryghed for alle, når vi kan gribe i en håndliste, hvis trappen ser glat ud, mange mennesker har travlt med at komme ned ad trappen ved en station, eller ved evakuering på grund af en brand. Måske er vi ikke altid så bevidste om den tryghed, håndlisterne tilbyder, selv når vi ikke bruger dem. Dermed overser vi måske også den livskvalitet, der er forbundet med at kunne færdes trygt og godt – i egen opgang, på arbejdspladsen, på uddannelsesstedet, på museet eller ved stationen.
Gode håndlister gør en forskel for os alle på et eller andet tidspunkt i livet. Kravene i Bygningsreglement 2018 er ikke alene nok til at sikre tilgængelige, tryghedsskabende og sundhedsfremmende bygninger for alle mennesker. Derfor dykker vi i denne artikel ned i en række gode råd til udformning og opsætning af håndlister.
Nogle bruger måske begrebet ”gelænder”, der omfatter både værn og håndliste, som i fagsprog er to selvstændige elementer.
Værnets funktion er at skærme eller beskytte for at undgå ulykker, hvor nogen falder ud over kanten. Håndlistens funktion handler også om sikkerhed, særligt når man skifter højde ved trapper og ramper. Man kan holde fast i den, når behovet er til stede – både som en generel tryghed og støtte, men også til at gribe fat i, hvis man er ved at falde. Nogle værn kan man holde fast i, men et værn er ikke udformet til at give den funktionalitet og brugskvalitet, som en gribeegnet håndliste tilbyder.
Når håndlister er gode, rummer de et sundhedsfremmende potentiale, for det er sundere at tage trappen frem for en elevator. Ikke bare bliver musklerne i lår og baller trænet, også mavens og ryggens muskler samtidig med, at skelettet bliver stærkere. Når man træner styrke og balance, nedsættes risikoen for fald, som er noget, mange ældre mennesker oplever og frygter.
Håndlisterne gør det altså muligt at tage trappen, selvom man er udfordret på balancen eller går dårligt, uanset om det er fordi, man har haft en blodprop, eller fordi man er et barn. Håndlisten bidrager til mestringsevne og tryghed. Derfor kan håndlister betragtes som en form for omsorg for vores medmennesker, en investering i sundhed og en måde at hjælpe alle mennesker med at være selvhjulpne gennem hele livet som fx at flest mulige med alderen kan blive i eget hjem i etageejendomme.
Det er ikke alle, som kan bruge begge arme og hænder – eller har to arme og hænder. Hvis der ved en trappe er håndliste i begge sider, så kan alle vælge den side, de foretrækker. Hvis det på vej op er højre side, så vil det være modsatte side på vej ned.Det giver mening i alle steder, hvor mennesker færdes – også i erhvervs- og boligbyggeri, og ikke blot i offentlig tilgængelige bygninger.
Når håndlisten er nem at gribe om og holde fast i, kan personer med gigt, få kræfter eller anden funktionsnedsættelse i hånden holde fast – også nok til at forhindre et fald.
Det er bare mere behageligt at holde fast i noget, som er godt at røre ved. Det kan man netop opnå netop, når håndlisten er ergonomisk udformet frem for et firkantet og skarpt profil. Hvis det er firkantet, bør det være afrundet. Også materialet har betydning: metal er koldt at røre ved i sammenligning med træ.
Her er det samtidig vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem væg og håndliste, hvilket også bidrager til håndlistens brugskvalitet.
SBI-anvisning 272 anbefaler en diameter på 35 - 45 mm og en afstand mellem væg og håndliste på 40 mm. Hvis afrundet profil, bør profilet holde sig inden for en diameter på 45 mm.
Forløbet i en håndliste fra start til slut har stor betydning for dens funktion som orienteringselement for mennesker med nedsat eller helt uden syn, som kan føle håndlisten med hånden. Det gælder også ved brand, hvor ingen kan se noget pga. et røgfyldt rum. Der har vi alle brug for den hjælp, som håndlisten giver til at finde vej ned ad en trappe.
Den ubrudte håndliste ved repos er en hjælp til den, som bruger håndlisten til at orientere sig. Med en ubrudt vandret håndliste bliver man naturligt ledt videre på reposen til næste del af trappen, fx hvis man ikke kan se.
Det gælder også i en nødsituation med brand. Der spares tid og liv, når man ikke skal lede efter håndlisten på reposen – ligesom den nedsætter risikoen for, at folk falder, fordi de ikke opdagede trappen, hvilket har stor betydning for evakueringen.
En afslutning af en håndliste er også begyndelsen på en håndliste alt efter, om man kommer nedefra eller oppefra. Håndlistens afslutning og begyndelse får betydning for dens evne til at understøtte orientering og bevægelse. Det vandrette stykke skal sikre, at man kan få godt fat i håndlisten, før trappens begyndelse. Det gælder i særdeleshed for dem, som kun kan mærke håndlisten, eller dem som har brug for støtte grundet nedsat balanceevne.
Hvis begyndelsen på håndlisten begynder efter trappens første trin eller afsluttes før sidste trin, udgør den en risiko for mennesker, der ikke navigerer ved hjælp af deres syn. De risikerer nemlig at falde, da de ikke opdager trappens første trin. Det gør sig også gældende for enden af trappen, hvor man kan snydes til at tro, at trappen er slut, selvom der endnu mangler et eller måske to trin.
Hver gang, der er tale om en stigning, også selvom det er få trin, opstår behovet for støtte og dermed håndlister. Det gælder også, selvom der kan være lidt afstand mellem trinene.
Gennem tiden har bygningsreglementet stillet forskellige krav til netop værn og håndlister. I begyndelsen var fokus på bevægelse i begge sider; ned i den ene side og op i den anden side. Det så man i 1961 med kravet om håndlister i begge sider, når en trappe var særlig bred, eller der var tale om et hotel. Men i 1977 kom en justering, nu skulle trapper uden for bygningen og i fælles adgangsveje have en håndliste i begge sider, dog kun hvis trappen var bredere end 1 meter i beboelsesejendomme, som blev ændret til 1,1 meter i 1995. På samme tidspunkt kom der en større opmærksomhed på brugskvalitet i forbindelse med håndens møde med håndlisten. For som noget nyt stillede bygningsreglementet nu krav om, at ”Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i”.
Dette fokus på brugskvalitet gik igen i de efterfølgende BR08, BR10 og BR15, som samtidig bevægede sig i en ny retning ved at lade bygningens funktion blive bestemmende for omfanget af håndlister – ligesom ’kan’ og ’bør’ blev introduceret i vejledningsteksten. Her stillede de tre bygningsreglementer udelukkende krav om opsætning af værn og håndlister ved fx altangange og trapper, mens vejledningsteksten fortalte, at man som tidligere kunne nøjes med en håndliste, når trappen var 1,1 meter bred. Derimod på meget brede trapper, burde der højst være 2 meter mellem håndlisterne, tillige som de burde føres hen over repos og afsluttes vandret.
Disse takter blev bragt med videre til BR18, som i vejledningen ”Spørgsmål og svar om adgangsforhold” desværre åbner op for muligheden for, at man kan overveje kun at etablere håndliste i den ene side af trappen i fælles adgangsveje i erhvervs- og boligbyggeri.
Så snart der er et trin, er der brug for en håndliste som her. Denne håndliste kan benyttes fra begge sider. Profilet i træ gør den mere behagelig at røre ved.
En gribeegnet håndliste placeret i midten af trappen tilbyder valgmulighed. Idéen med en siddetrappe forsvinder pga. placeringen af planter. De er antagelig placeret her af sikkerhedshensyn for at undgå, at den smalle siddetrappe forveksles med en trappe.
Håndliste i to højder, så også børnehavebørnene har noget at holde fast i. Desuden har den laveste håndliste en mindre diameter, som gør den mere sikker og brugbar for børn. Desværre følger håndlisterne ikke trappen nede, hvilket øger risikoen for at falde, hvis ikke man kan se det sidste trin på vej ned.
Kontrast mellem den gribeegende håndliste og baggrunden. Her følger håndlisten bevægelsen, men hvorfor er der kun håndliste i den ene side af trappen?
Håndliste i begge sider som er ført ubrudt ved repos. Men desværre er håndlisten ikke så behagelig at røre ved pga. sit kantede profil i stål.
Håndlisten afsluttes vandret oppe. På modsatte siden afbrydes håndliste og værn af den lodrette konstruktion.
Et profil i træ er placeret ovenpå værnet på flugtvejstrappen, hvilket gør det mere behageligt at røre ved. Men der er en risiko for en for høj placering, eller at værnet er for lavt.
Håndlisten er ubrudt ved repos og fungerer derfor som følbar orienteringselement. Men et firkantet profil er ikke så nemt at gribe omkring, og ej heller hvis det bliver for bredt eller højt.
Er der slet ikke plads til en vandret begyndelse/afslutning, kan håndlisten drejes om hjørnet. Her leder lyset i selve håndlisten på vej men blænder desværre. En anden placering af lyset kunne råde bod på det problem.
Her er håndlisten gribeegnet men mellemrummet alt for stort til, at håndlisten kan betragtes som ubrudt. Desværre kan man her risikere at slå fingrene på den vandrette håndliste på vej ned ad trappen.
En sort håndliste i reces i en sort væg kan være vanskeligt at finde uden belysning. Her leder lyset på vej. Det er ikke til at se på fotoet, men håndlisten er kun lodret ud mod trappen. Dermed kan hånden gribe lidt bedre fat.
Her er tænkt på vandret begyndelse/afslutning, selvom håndlisten ligger i reces.
Håndlisten er en del af vægudsmykningen. Den sorte farve giver kontrast til den grå beton. Princippet med håndliste i reces kræver, at der er tilstrækkelig plads mellem håndliste og væg.
Ubrudt gelænder. Dog er det ikke helt så gribeegnet som en opsat håndliste, men her er god plads til hånden i mellemrummet.
Gribeegnet håndliste og vandret afslutning - men hvor skal man gå, hvis man har brug for en håndliste i modsatte side af trappen? Her er der endda en siddetrappe til venstre for planten.
Så snart der er et trin, er der brug for en håndliste som her. Denne håndliste kan benyttes fra begge sider. Profilet i træ gør den mere behagelig at røre ved.
En gribeegnet håndliste placeret i midten af trappen tilbyder valgmulighed. Idéen med en siddetrappe forsvinder pga. placeringen af planter. De er antagelig placeret her af sikkerhedshensyn for at undgå, at den smalle siddetrappe forveksles med en trappe.
Håndliste i to højder, så også børnehavebørnene har noget at holde fast i. Desuden har den laveste håndliste en mindre diameter, som gør den mere sikker og brugbar for børn. Desværre følger håndlisterne ikke trappen nede, hvilket øger risikoen for at falde, hvis ikke man kan se det sidste trin på vej ned.
Kontrast mellem den gribeegende håndliste og baggrunden. Her følger håndlisten bevægelsen, men hvorfor er der kun håndliste i den ene side af trappen?
Håndliste i begge sider som er ført ubrudt ved repos. Men desværre er håndlisten ikke så behagelig at røre ved pga. sit kantede profil i stål.
Håndlisten afsluttes vandret oppe. På modsatte siden afbrydes håndliste og værn af den lodrette konstruktion.
Et profil i træ er placeret ovenpå værnet på flugtvejstrappen, hvilket gør det mere behageligt at røre ved. Men der er en risiko for en for høj placering, eller at værnet er for lavt.
Håndlisten er ubrudt ved repos og fungerer derfor som følbar orienteringselement. Men et firkantet profil er ikke så nemt at gribe omkring, og ej heller hvis det bliver for bredt eller højt.
Er der slet ikke plads til en vandret begyndelse/afslutning, kan håndlisten drejes om hjørnet. Her leder lyset i selve håndlisten på vej men blænder desværre. En anden placering af lyset kunne råde bod på det problem.
Her er håndlisten gribeegnet men mellemrummet alt for stort til, at håndlisten kan betragtes som ubrudt. Desværre kan man her risikere at slå fingrene på den vandrette håndliste på vej ned ad trappen.
En sort håndliste i reces i en sort væg kan være vanskeligt at finde uden belysning. Her leder lyset på vej. Det er ikke til at se på fotoet, men håndlisten er kun lodret ud mod trappen. Dermed kan hånden gribe lidt bedre fat.
Her er tænkt på vandret begyndelse/afslutning, selvom håndlisten ligger i reces.
Håndlisten er en del af vægudsmykningen. Den sorte farve giver kontrast til den grå beton. Princippet med håndliste i reces kræver, at der er tilstrækkelig plads mellem håndliste og væg.
Ubrudt gelænder. Dog er det ikke helt så gribeegnet som en opsat håndliste, men her er god plads til hånden i mellemrummet.
Gribeegnet håndliste og vandret afslutning - men hvor skal man gå, hvis man har brug for en håndliste i modsatte side af trappen? Her er der endda en siddetrappe til venstre for planten.
