Hos LINK Arkitektur skaber et værktøj dialog omkring byggeprojekter: fra de indledende mål og tanker til den løbende kvalitetssikring. Med et bredt og helhedsorienteret blik for kvaliteten af både social og miljømæssig bæredygtighed vil tegnestuen skabe dialogbaserede projekter, hvor man når i mål med gode løsninger og høje ambitioner.
Certificeringer vinder indpas i branchen, hvor flere og flere bygherrer går efter særlige mærkningsordninger for deres byggeri som DGNB eller Svanemærket. Men hos LINK Arkitektur ser de en risiko for, at jagten på point træder i stedet for et helhedsorienteret blik for kvaliteten. Det blik vil de hjælpe på vej – fra den spæde opstart af et projekt til det færdige byggeri skal evalueres – med deres dialogbaserede værktøj LINK Kompas®.
Martin Ringstrøm er arkitekt og bæredygtighedschef hos LINK Arkitektur. Gennem 20 år har han arbejdet med bæredygtighed i arkitektur og bl.a. videreuddannet sig til konsulent i både DGNB- og Svanemærketcertificeringerne. I dag står han i spidsen for at skabe både socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige projekter hos LINK Arkitektur ved at uddanne sine kolleger i brugen af deres kompas og sikre fokus gennem processen.
“Vi har den holdning, at vi per definition skal gøre tingene bedre. Derfor har vi lavet vores egen model: et styrings- og dialogværktøj, som skal ramme klienten og gøre dem klar over deres ambition, og hvor de gerne vil hen,” forklarer han.
Kompasset, der er udviklet af LINK Arkitektur i Norge og Sverige, har endnu ikke været i spil i danske projekter. Men med en række svenske og norske referenceprojekter i ryggen er de nu i gang med også at få implementeret værktøjet som en del af deres proces på den danske tegnestue.
Som udgangspunkt er kompasset et dialogværktøj, der skal igangsætte en samtale om mål og ambitioner – og hvordan man når dem. Det kan både være kendte mål som FN17, EUs taksonomikrav, DGNB, Svanemærket eller Doughnut-modellen. Men det kan også være helt nye.
.jpg)
Det er Martin Ringstrøms og LINK Arkitekturs overbevisning, at man ved at italesætte målene helt i opstarten af et projekt i højere grad lykkes med at få implementeret gode løsninger i det færdige byggeri. Hvor certificeringer ser isoleret på enkelte tiltag, der enten tæller op eller ned, så er kompasset LINK Arkitekturs forsøg på at hæve ambitionsniveauet for projektet som helhed.
“Nogle gange har man set projekter, der lever op til en masse kriterier, og alligevel ikke er decideret bæredygtige. Vi har taget konsekvensen og tænkt, at hvis man skulle have noget, så skulle det være en spilleplade, hvor man kommer rundt om og diskuterer hver gang, man går et nøk ned i ambition. Hvorfor gør vi det, hvad det er for nogle konkrete ting i processen, der gør, at vi sænker ambitionen for det her, når vi indledningsvist har snakket om, at det er et prioriteringsområde?” siger Martin Ringstrøm og understreger:
“Det er det dialogbaserede, der bliver det stærke i det.”
Når projekterne er forankret i en tæt dialog, bliver kompasset også en rettesnor for at kvalitetssikre projekterne både løbende i forhold til faseskift og i den efterfølgende effektmåling.
“Hvis man ikke decideret kan få klienten med på at køre en proces med værktøjet, så fungerer det også som et rigtig godt internt værktøj for at få alle de lavthængende frugter med og i øvrigt have sin tjekliste: ‘Er jeg nu omkring det hele?’” forklarer Martin Ringstrøm.
Kompassets sociale parametre fylder meget i deres indledende arbejde. På den danske tegnestue, der har arbejdet med flere boligbyggerier, har der ofte været en anledning i byggeprogrammet. Det kan være tryghed og tilgængelighed, men også spørgsmål som fx hvordan man kan muliggøre sociale fællesskaber, som træder i forgrunden.
Men sociale fællesskaber i eksempelvis et boligbyggeri muliggøres ikke alene, fordi der findes en legeplads eller en bænk, understreger Martin Ringstrøm.
“Vi ser meget på aldersdifferentiering. Det er ikke nok, at der bare er en legeplads og en bænk. Hvad er der til de 40-årige eller dem på 55? Med LINK Kompas® kan man gå ind og kigge på et meget større spektrum. På den måde får vi flere lag med ved hjælp af kompasset.”
I boligbyggerierne arbejder tegnestuen med at skabe indirekte fællesskaber fx ved at genintroducere kendte koncepter som fælles vaskerier og værksteder. Disse mødesteder styrker tryghedsfølelsen, hvor man tidligere måske bare har løst det ved at installere kraftigt lys om aftenen.
Men tankerne om sociale fællesskaber flyder ikke kun gennem de store linjer – de finder også deres berettigelse på detaljeplanet, uddyber Martin Ringstrøm.
“Der er en lang række fokusområder gennem hele etableringen af rummene omkring bygningerne helt ned i håndtag og små trin, siddepladser, lademuligheder for cykler, bedre parkeringsmuligheder osv. Det er fokuspunkter helt ned i step to step: Hvad gør man, når man ankommer til bygningen, og hvordan gør man det til en god oplevelse, hvordan skaber man små zoner, hvor det kan opstå, at man lige møder en man kender, og hvor de kan opholde sig i zonen?”
Nogle bygherrer har i begyndelsen ikke gjort sig nogen eksplicitte tanker om bæredygtighed, hverken den sociale eller miljømæssige. Men også her bruger LINK Arkitektur kompasset til at modne ambitionerne og højne kvaliteten.
Udgangspunktet for samtalen er det blanke felt i kompassets midte. Her findes de helt basale krav og Bygningsreglementet – alt det, der ikke er til diskussion. Herefter kan man trække samtalen ud i kompassets forskellige temaer og hæve ambitionerne.
“Der er måske krav til tilgængelighed og barrierefrit design, men ikke til, hvordan man inviterer folk ind i området – her kigger vi på, om man kan åbne op for offentligheden eller gøre tingene delelige. Vi går altså videre og bygger oven på reglementet,” forklarer Martin Ringstrøm.
Sådan fungerer kompasset også som en måde at lære hinanden, arkitekten på den ene side og bygherre på den anden side af bordet, at kende.
“Det er måske nemt at sige, ‘Jamen, det er jo ikke os, der skal betale og holde styr på det ude på pladsen eller stå for vedligeholdelsen.’ Og det er måske rigtig nok, men vi er gode til at hjælpe bygherre med at indse, at det faktisk ikke behøver at være så besværligt, som det måske virker. Og her er kompasset en hjælp.”
LINK Kompas® er LINK Arkitekturs model for at skabe sammenhæng mellem bæredygtighedens tre dimensioner: den sociale, miljømæssige og økonomiske.
Udgangspunktet er kompassets midte, der rummer det grundlæggende: lovgivning, Bygningsreglementet og lokalplaner. Kort sagt: alt det, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved. Herudover peger kompasset på 14 fokusområder: 1) Miljøcertificering, 2) klimatilpasning, 3) drivhusgasreduktion, 4) energioptimeret design, 5) materialer, 6) cirkulære strategier, 7) blågrønne strategier, 8) grøntstruktur og biodiversitet 9) transport og mobilitet, 10) tryghed og sikkerhed, 11) funktion og brug, 12) tilgængelighed og inklusion, 13) sundhed og 14) merværdi.
Når vi taler om social bæredygtighed og inkluderende arkitektur, er det især tema 7, 8 samt 11-14, der er i fokus. Men hvordan de enkelte temaer vægtes, defineres i en diskussion mellem LINK Arkitektur og bygherre.
LINK Arkitektur udbyder værktøjet som en del af sin proces i tre forskellige varianter, som bygherre kan vælge imellem. De går fra indledende vision og ambition til at indeholde konsekvensanalyse eller i fuld pakke evt. indeholdende en anerkendt certificeringsordning.
