Ikke alle byrum skal kunne alting. Men de skal altid være inkluderende. I denne uges Indblik har vi talt med Jakob Matzen, der er arkitekt og ansat som byplanlægger i Ballerup Kommune. Her skal han balancere mange hensyn for at få byen til at gå op. Her får du et indblik i et par af hans projekter og hans tilgang til at løse dem.
Jakob Matzen er uddannet arkitekt. Siden han som én af ni arkitekter i 2003 var med til at vinde Europan konkurrencen med projektet Espoo Loop, har han arbejdet med byplanlægning i forskellige kommuner. I dag er han ansat som specialkonsulent i Ballerup Kommune. Vi er nået til det fjerde interviewet i serien Indblik, hvor Jakob tager os med ind i hverdagen som kommunal byplanlægger.
"Jeg arbejder som byplanlægger i Ballerup Kommune, pt. med udvikling af en ny bydel omkring Kildedal Station, der ud over den eksisterende infrastruktur med toglinjen og et par større veje, bygges op fra grunden med nye boliger og erhverv inden for medicinal- og sundhedsforskning – med nye veje, stiforbindelser og et større grønt byrum, der skal binde de kommende kvarterer sammen.
Her bliver inkluderende fysiske rammer et meget vigtigt element, især set i forhold til større terrænspring, anlæg af flere nye stibroer- og underføringer, klimasikring med åbne vandrender og et ønske om høj biodiversitet, det vil overordnet set sige færre belagte arealer og mere ”vild” bynatur. Her skal vi balancere de forskellige hensyn ift. hinanden på bedst mulige måde ud fra tanken, at eksempelvis høje kantsten er gode for åbne klimarender, men skidt for gangbesværede eller dårligt seende.
I en anden eksisterende bydel, erhvervskvarteret Lautrup, ønskes området fortættet med boliger og mere kontorbyggeri. Lautrup er som erhvervskvarter et af Danmarks mest velfungerende målt i BNP, men bydelen er udviklet i 80’erne centreret omkring bilen som det dominerende transportmiddel med få og separerede gang- og cykelstier. Det er i dag praktisk taget umuligt at komme sikkert til fods fra Malmparken St. til de store virksomheder, der ligger i området – endsige bevæge sig på tværs af de store veje mellem erhvervsejendommene. Det er planen at opgradere trafikken med en BRT-buslinje, nye fortove og stier og skabe en mere funktionsmæssig blandet by, der skaber mere liv og tryghed.
Derudover skal der generelt i vores lokalplaner og behandlingen af byggesager tages højde for og sikres ”tilgængelighed for alle” i alle nye anlæg og byggerier. Det sker i nye anlægsprojekter, men der er plads til forbedring."
Samtidig mener jeg, der skal være offentlige byrum, der tilbyder noget forskelligt – og ikke alle byrum skal kunne alting. Udover at de alle bør være inkluderende."
"Det må være en helt grundlæggende præmis at udvikle nye bydele samt opgradere eksisterende kvarterer med lige muligheder for alle – dvs. byrum, der både er inkluderende ift. alder og den enkeltes mobilitet, kultur, social status og køn.
Der er gode eksempler på nyere byrum i de store byer i Danmark, hvor dette er tilstræbt, men skal byen fungere og være tilgængelig for alle, skal der arbejdes videre med det. København er statistisk set en demografisk meget ung by og det har i de sidste 20 års opgang præget meget af byrumsdesignet – og ikke altid med en universel tilgang til designet. Samtidig mener jeg, der skal være offentlige byrum, der tilbyder noget forskelligt – og ikke alle byrum skal kunne alting. Udover at de alle bør være inkluderende."
"Manglende viden om og/eller interesse i emnet, silotænkning i samarbejdet mellem de faglige grupper, besparelser især ift. private opholdsrum mellem husene. Derudover oplever jeg en stadig forholdsvis udbredt tankegang om universelt design som værende minoritetens behov – dvs. mennesker med funktionsnedsættelse af enten fysisk eller psykisk art. Derfor tænker man måske, at der ikke behøves tages højde for dem i samme grad, da der ikke er flest. Eller det fører til arkitektoniske lappeløsninger, der enten ikke er ordentligt indarbejdet i projekterne, eller fx at brugere med øgede tilgængelighedsbehov ledes ad længere omveje for at nå det samme sted hen som brugere uden funktionsnedsættelser.
Emanciperende eller feministisk bybygning har også været et emne de senere år og er tilsyneladende blevet praktiseret mest aktivt i Sverige og Østrig ud fra et synspunkt om, at byrum og byer, der tilgodeser kvinder især, fungerer godt for alle – den tankegang virker i Danmark fortsat til at være anset lidt med tvivl."
"At man sagtens kan designe universelt, uden at flertallet bliver begrænset i sine muligheder til fordel for samfundsgrupper med særlige behov. At der er eksempelsamlinger (fx BUILDs arbejde, Rumsans) og viden om emnet, som kan opsøges ret nemt. At der, når projekter udvikles i grundlæggende rigtig rækkefølge og med de rigtige mål, kan opnås universelt design, der fungerer for alle.
Jeg bor selv på kanten af Klimakvarteret Østerbro/ Skt. Kjelds Kvarter i København. Her er der taget ekstremt meget hensyn til klimasikringen og eksperimenteret med nye former for byrums og gaders udformning til regnvandshåndtering – både på Tåsingeplads og de omkringliggende gader samt et privat gårdrumsprojekt.
Det hele er blevet meget grønt og frodigt, men der er også ekstremt høje kantsten og ujævne flader med bratte overgange, som jeg tænker sænker tilgængeligheden for mennesker med gang- eller synsbesvær, mennesker i kørestol m.fl.
Læren må være, at man må tænke på tværs af discipliner og politikker i udformningen af nye byrum."
