Bynaturrummet Myretuen på Nordre Fælled i Randers giver børn og voksne et helt særligt udfordringsrum. Her er blevet skabt et sted, som lader naturen gribe ind i byen og invitere med på opdagelse. Projektets succes skyldes især modet fra alle projektets parter til at give plads og muligheder.
Lokale- og Anlægsfonden
En lille myre skærer ind over stien foran dig, bærende på et lille grønt blad på vej hjem mod sin tue. Det billede kan enhver genkalde sig for sit indre øje, og netop det billede er udgangspunktet for Myretuen, som siden indvielsen i 2016 bringer børn, unge og voksne i Randers tættere på naturen. Myretuen er et naturformidlingscenter i kanten af det socialt udsatte område Jennumparken i Randers, og det ligger lige midt i skellet mellem by og vild natur.
Projektet udspringer af beboerønsket i Jennumparken om at få mere nærhed til naturen i Nordre Fælled, der ligger lige uden for deres hoveddør. Den nærmeste bebyggelse ligger kun omkring 20 meter fra Myretuen.
Myretuen i Nordre Fælled fungerer i dag netop som sådan et mødested, som bliver flittigt brugt af både børneinstitutioner, gåklubber og sportsforeninger og teenagere, der finder et helle her. Dermed er den blevet netop det, projektgruppen havde som mål: en ramme for sociale mødesteder, der skaber nærhed til og fortrolighed med naturen. Myretuen er en invitation til at være i naturen på en særlig måde – her kan man starte, og her kan man slutte.
Og den invitation bliver der taget godt imod. En fredag eftermiddag kom tre teenagepiger ud til Myretuen med klude, spande og sæbe og begyndte ihærdigt at tørre af og vaske bænke og borde. Louise Hou Kragh fra Bysekretariatet i Randers, der var der i forbindelse med et arrangement, undrede sig over scenariet og kunne ikke lade være med at spørge pigerne, hvad de lavede: “Jamen, vi kan kan så godt lide at være her, så vi kommer hver uge og gør rent, så her bliver ved med at være rart,” fortalte de med største naturlighed.
Selve bygningskonstruktionen er holdt så simpelt som muligt, men kan rumme utroligt mange ting. Hele bygningen er i træ, der giver både robusthed og en særlig varme og sanselighed indenfor. Træet fortsætter ud i landskabet, hvor tuens stier rækker ud i flere retninger, der åbner op for terrænet.
Myretuen har derfor også mere karakter af at være et sted end et hus, fordi det er blevet en naturlig forlængelse af landskabet. Det er også her, grundfortællingen og det arkitektoniske greb om myretuen kommer til udtryk: Selve huset er mødestedet, som man starter ud fra for at udforske naturen, og som man via stier vender tilbage til med sine fund. Akkurat som den lille myre med bladet på sin ryg på vej hjem mod tuen.
Erfaringerne viser, at Myretuen har åbnet Nordre Fælled op for flere end bare beboerne i det omkringliggende boligområde. Siden åbningen har det været en markant stigning af brugere fra hele Randers. Derfor anses Myretuen som en succes, for den har været med til at løfte de målsætninger, projektgruppen satte sig i begyndelsen: De ville skabe gode, rekreative muligheder for udsatte beboergruppe, bruge naturen som en løftestang for boligområdet og nedbryde fordomme omkring kvarteret, da adgangen til Nordre Fælled og Myretuen sker gennem Jennumparken.
Når det var nødvendigt at formidle den natur, der lå lige for fødderne af beboerne, skyldtes det også, at fortroligheden med natur ikke var lige stærk hos alle. Her bliver Myretuen til et sted, der kan fungere som udfordringsrum og giver alle mulighed for at være med.
Nogle kommer måske kun til Myretuen og kan herfra opleve naturen – både ved at kigge ud i den, men også ved at nærstudere udstillingerne i reolerne. Men herfra kan man også i sit eget tempo bevæge sig tættere på naturen via de sammenhængende trædæk og stier, der leder ud i terrænet.
De, der er mindre fortrolige med naturen, kan også få en oplevelse inde i Myretuen. Her udgør stor reol de indre vægge, hvor man kan udstille det, man har fundet ude i fælleden. Det er bl.a. den reol, viser erfaringerne nu, der gør, at Myretuen er et sted, man besøger igen og igen, for man skal lige tilbage og se, om de ting man stillede i reolen er der endnu.
Inden projektet gik i gang, var der en omfattende beboerinddragelsesproces, hvor over 400 børn og voksne bidrog med deres ønsker og ideer til området. De er sidenhen blevet samlet i projektgruppens arbejde, der har foregået over lang tid og været meget tæt. Myretuen er et koncentrat af de mange forskellige tanker og drømme, som arkitekterne har konkretiseret i den simple træstruktur.
Enkeltheden går igen som princip, også fordi Randers Produktionsskole har været med i projektgruppen, og elever fra skolen har været med til at bygge huset i samarbejde med lokale håndværkere. De har også senere kunne skabe autentiske læringsmiljøer i og omkring Myretuen for skolens elever, der har kunnet følge en pædagogisk linje, hvor de formidler naturen til børn.
Et begreb, som mod går igen i beretningerne om de mange, positive erfaringer, som alle involverede har gjort sig med Myretuen. Mod til at lave en bygning af træ i et område, der tidligere havde en del hærværksepisoder, modet til at lade det være et åbent hus og modet til at give nye perspektiver en chance – fra arkitektens, fra bygherres og fra alle brugernes side.
Myretuen skaber en tryg ramme, som kan styrke fortroligheden med naturen. Måske starter man blot inde i Myretuen, men senere kan man gå på opdagelse via trædækkene ud på Fælleden – og måske en dag videre endnu.
Myretuen er et sted, man vender tilbage til. Måske skal man tjekke om ens udstilling på den indre reol er der endnu, måske er det bare et dejligt frirum tæt på hvor man bor.
Træstrukturen er lavet til at kunne holde til lidt af hvert. For Myretuen er et sted, hvor der altid er åbent, og alle er velkomne. Effekterne af det er yderst positive og har været med til at løfte området generelt.
Lokale- og anlægsfonden og Friluftsrådet står bag konceptet bynaturrum, som de to organisationer ønsker at udvikle i samarbejde med kommuner, foreninger og andre lokale aktører. Formålet er at skabe mødesteder i naturen og styrke forbindelse og nærhed mellem by og natur.
Som et af de første eksempler på Lokale- og anlægsfondens begreb bynaturrum er Myretuen udviklet til at skabe tættere forbindelser mellem mennesker og natur – og løftede både livskvalitet og andre parametre i Jennumparken.
Bynaturrum er en del af tiltagene, som Naturstyrelsen arbejder med i deres strategi om at skabe friluftsliv for alle.
Læs mere om den strategi her.
Myretuen, der vandt Randers' Arkitekturpris i 2019, er holdt helt i træ, hvad bidrager til en særlig sanselighed og varme.
Myretuen føjer sig elegant til det landskab, den er del af. Selvom man er indenfor, får man – i kraft af store vinduer både i siden og ovenlys - stadig en tæt forbindelse til naturen på den anden side af trævæggene.
.jpg)
Her er gjort noget ud af, at man skal kunne udforske naturen på mange måder og i sit eget tempo. Elever fra en pædagogisk linje på Produktionshøjskolen er med til at stå for naturformidlingen.
Myretuen blev skabt på baggrund af et ønske fra beboerne i det socialt udsatte boligområde Jennumparken. I dag ser de positive effekter af Myretuen, som skaber fortrolighed med den vilde natur på Nordre Fælled.
Myretuen er et godt udgangspunkt for en dag i naturen. Her er både toiletfaciliteter og et udekøkken til madpakken.
Området i dag bliver i dag også brugt af de mere naturfortrolige, der løber, kører på mountainbikes og lufter deres hund på og omkring fælleden.
Det er ikke alle, der har mulighed for at bruge siddetrappen i Myretuen. Men heldigvis kan gulvet også tages i brug - det er møbleret, så alle kan være med på en næsten ligeværdig måde.
Bunkeren er bevaret og minder om, at området var militært øvelsesterræn frem til 2002.
Indenfor er der gjort plads til, at man kan udstille sine naturfund på den store træreol. Trappen bliver desuden flittigt brugt til middagslure af Randers' børneinstitutioner.
.jpg)
Myretuen er blevet et populært mødested – særligt for beboerne i det socialt udsatte boligområde. Men den bidrager også til at nedbryde fordomme, fordi alle deltager på lige fod og ser hinanden i de samme aktiviteter.
Myretuen føjer sig elegant til det landskab, den er del af. Selvom man er indenfor, får man – i kraft af store vinduer både i siden og ovenlys - stadig en tæt forbindelse til naturen på den anden side af trævæggene.
Plan. Toilettet er tænkt til at kunne bruges af flest mulige.
Overblik over anlægget, som har lagt sig omkring den gamle bunker.
Her er gjort noget ud af, at man skal kunne udforske naturen på mange måder og i sit eget tempo. Elever fra en pædagogisk linje på Produktionshøjskolen er med til at stå for naturformidlingen.
Myretuen er blevet et populært mødested – særligt for beboerne i det socialt udsatte boligområde. Men den bidrager også til at nedbryde fordomme, fordi alle deltager på lige fod og ser hinanden i de samme aktiviteter.
Indenfor er der gjort plads til, at man kan udstille sine naturfund på den store træreol. Trappen bliver desuden flittigt brugt til middagslure af Randers' børneinstitutioner.
Bunkeren er bevaret og minder om, at området var militært øvelsesterræn frem til 2002.
Det er ikke alle, der har mulighed for at bruge siddetrappen i Myretuen. Men heldigvis kan gulvet også tages i brug - det er møbleret, så alle kan være med på en næsten ligeværdig måde.
Området i dag bliver i dag også brugt af de mere naturfortrolige, der løber, kører på mountainbikes og lufter deres hund på og omkring fælleden.
Myretuen er et godt udgangspunkt for en dag i naturen. Her er både toiletfaciliteter og et udekøkken til madpakken.
