Arkitektforeningen og We Build Denmark inviterer til netværksmøde, hvor fokus er på FN’s verdensmål og det ansvar, arkitektur og byplanlægning har for, at ingen lades i stikken.
Der er efterhånden bred enighed om, at FN’s 17 bæredygtighedsmål og det tilhørende leave no one behind-løfte er en central del af enhver virksomhed eller praksis. Hvert af de sytten mål har hver sit sigte, men tilsammen tilskynder de enhver, der arbejder med dem, at indtænke det overordnede perspektiv. Men hvordan kommer vi i mål med målene? Og hvordan sikrer vi, at ingen efterlades i stikken undervejs?
Det er tematikken, når Arkitektforeningen og We Build Denmark inviterer til møde for Netværket for FN's 17 verdensmål. Det finder sted d. 4. marts i Arkitektforeningens lokaler i København. Her kan du høre forskellige perspektiver på, hvordan både universelt design og Verdensmålene kan anvendes som et værktøj, en tilgang eller en anderledes måde at tænke projekter på.
Arrangementet varer to timer, i løbet af hvilke du kan høre indlæg fra Camilla Ryhl fra Bevica Fonden, Cora Cecilia Lopez Valloire fra Dissing+Weitling, Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen samt Anders Larsen, der er kulturhistoriker og underviser. Afslutningsvis mødes de fire i en samlet diskussion, der bliver modereret af Arkitektforeningens Dorte Sibast og Ingeborg Hau fra Andel.
4. marts fra klokken 14-16
Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1124 København K
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig