Forskeren Elke Miedema har undersøgt betydningen af sundhedsfremme i sundhedsbyggeri. Resultaterne præsenteres ved et online ph.d.-forsvar d. 16. juni.
Med udgangspunkt i litteraturstudier, interviews, spørgeundersøgelser og analyser har forskeren Elke Miedema undersøgt sundhedsfremme i det byggede miljø med udgangspunkt i sundhedssektoren. Blandt andet er hun kommet frem til, at begrebet “sundhedsfremme” (health promotion) har mange forskellige betydninger, og at det ikke er klart hvilken betydning, der bruges, når der bliver bygget i sundhedssektoren.
Sundhedsfremme kan betyde, at man understøtter sund adfærd, bl.a. fysisk aktivitet, social interaktion eller sund ernæring. Men de mange forskellige betydninger gør det svært som arkitekt at understøtte i byggeriet, ligesom at det bliver svært for personale, der arbejde med sundhedsfremme, at forstå, hvordan det byggede miljø kan understøtte deres arbejde.
Den 16. juni 2020 forsvarer Elke Miedema sin ph.d-afhandling på Chalmers University of Technology, Göteborg, Sverige ved et online forsvar. Alle kan deltage.
Du kan læse mere om hendes undersøgelse og finde hele afhandlingen her. Herunder er nogle af resultaterne også sammenfattet i en video.