At rejse mellem to punkter handler også om det, som sker imellem. I hvert fald på de nationale turistveje i Norge. Udsigten mod de syv fjelde i fjeldmassivet Rondane blev med anlæggelsen af udsigtspunktet Sohlbergplassen tilgængelig. Nu kan man stoppe op og nyde den fabelagtige udsigt.
2005
Statens Vegvesen
Carl-Viggo Hølmebakk
Terje Orlien og Kristoffer Apeland
Mesta AS, Båsum Boring Trøndelag AS og Byggmester John Klævahaugen AS
Maleren Harald Sohlberg opholdt sig mellem højfjeld og gammelt kulturland nord for Lillehammer. Her malede han ’Vinternatt i fjellene’ i 1914, som i 1990'erne blev kåret som Norges nationalmaleri. Frem til 2005 var det vanskeligt at få adgang til udsigten til de smukke fjelde, som er skildret i Sohlbergs maleri. Men det er der blevet ændret på med Sohlbergplassen - et udsigtspunkt tegnet af Carl-Viggo Hølmebakk på en af Norges turistveje.
For med placeringen af Sohlbergplassen i skoven rettet mod lige præcis disse fjelde, så har alle, der kører forbi i bil eller på cykel fået mulighed for at få nem adgang til denne fascinerende udsigt. Men sådan var det ikke tidligere. Her var der nemlig skov og skråning, som ikke var så tilgængelig.
Den nye plads i form af en betonkonstruktion på søjler, giver mulighed for, at man kan bevæge sig ind mellem træerne og få en helt anden oplevelse af stedet. For der skabes små stier, som i kraft af den bølgede form inviterer og leder mod udsigten. Ja, man får lyst til at se, hvad der gemmer sig for enden af stiernes bølgede betonvægge. Vægge der samtidigt fungerer som værn. Da underlaget er fast og plant, er det nemt at gå eller køre på, eksempelvis hvis man bruger rollator.
Dynamikken i landskabet var afsættet for arbejdet med udsigtspunktet. Der blev udført test på stedet – man kravlede op ad stiger i træerne for at finde det helt rette sted for punktet. Samtidig var det ønsket at undgå at fælde træer. Derfor bugter Sohlbergplassen sig bogstaveligt talt mellem og omkring træerne. Det er næsten som om, at denne konstruktion altid har været der. I kraft af betonen som står i kontrast til træerne, fremhæves naturen, samtidig som konstruktionen falder godt ind i landskabet.
Dette sted på turistvejen er et godt eksempel på universelt design, idet det glider ind i landskabet, og gør det let for brugerne at deltage. Dermed er der respekt for både konteksten og brugerne.
Norge har investeret i og satset på at fremme og skabe 18 nationale turistveje i fra 1994 til 2029. Turistvejene strækker sig langs kyst og fjor og fjeld. En af dem kommer også forbi Sohlbergplassen.
De er et godt alternativ til hovedvejene og tilbyder netop en anden køreoplevelse, fordi på hver vej har arkitekter og kunstnere på udvalgte punkter fortolket naturen og skabt steder, som fremhæver det særlige på hver turistvej. Der bliver tilføjet noget nyt, men det er i den dybeste respekt for stedets ånd. Arkitektur i form af udsigtspunkter, stier, rastepladser, toiletfaciliteter, broer etc. er en del af satsningen.
For at sikre en høj kvalitet, blev der nedsat et arkitekturråd. Siden er de nationale turistveje blevet kritiseret for at reproducere et nationalromantisk syn på naturen.
I alt er satsningen budgetteret til 4,85 milliarder norske kroner. Samtidig har det været et mål at understøtte erhvervslivet og bosætning med disse nationale turistveje.
Udsigtspunktets buede form fremhæver træerne. Konstruktionen er et godt eksempel på respekt for konteksten. Riste på pladsens flade sikrer vand og lys til terrænet under.
En trappe gør det muligt at komme fra Sohlbergplassen og ned på terræn. Den åbne front mod udsigten sikrer, at også børn eller dem, som sidder ned, kan se ud mod fjeldene.
Sohlplassen i plan. Mod udsigten afsluttes pladsen i et par trin. De kan bruges som siddeplads. Kan man ikke gå på trinene, bliver man på bare på Sohlbergplassens plane gulv.
Sohlbergplassens beton står i skarp kontrast til den omgivende natur. Set fra siden, er formen meget enkel og fylder derfor ikke for meget i landskabet. I dag fremstår skovbunden grøn og frodig.
Det er oppe på Sohlbergplassen, at man oplever de organiske former. Væggene inviterer til bevægelse og fungerer også som værn. Vender man sig om ses vejen, man kom fra - men som helt glemmes, når man møder udsigten til fjeldene.
Det er jo ikke hver dag, man lige svinger for Sohlplassen, så her er udsigten en sommeraften.
En rampe op til stien foran Sohlbergplassen gør det muligt at ankomme til pladsen, hvis man bruger rollator eller kørestol.
Det er oppe på Sohlbergplassen, at man oplever de organiske former. Væggene inviterer til bevægelse og fungerer også som værn. Vender man sig om ses vejen, man kom fra - men som helt glemmes, når man møder udsigten til fjeldene.
Sohlbergplassens beton står i skarp kontrast til den omgivende natur. Set fra siden, er formen meget enkel og fylder derfor ikke for meget i landskabet. I dag fremstår skovbunden grøn og frodig.
En trappe gør det muligt at komme fra Sohlbergplassen og ned på terræn. Den åbne front mod udsigten sikrer, at også børn eller dem, som sidder ned, kan se ud mod fjeldene.
