“Liv, leg og lindring”. Det er tre af nøgleordene i Strandbakkehuset, som er det første nybyggede børne- og ungehospice i Danmark. Gennem sundhedsfremmende omgivelser drager huset omsorg for og giver støtte til de indlagte og deres pårørende – og giver dem plads til at være familie.
Rambøll
Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører
CJ Group
Ole Kirks Fond, Den A.P. Møllerske Støttefond
Da opgaven om at at tegne børne- og ungehospicet Strandbakkehuset i Rønde på det sydlige Djursland blev udbudt i totalentreprisekonkurrence, mindede den ifølge hospiceleder Dorit Simonsen om den opgave, som Kraka fik i sagnet om Regnar Lodbrog. Her beder han hende om “at komme hverken klædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken ene eller fulgt af noget menneske".
For de tre deltagende konsortier blev bedt om at tegne en tilbygning til Hospice Djursland, der skulle adskille sig fra det eksisterende byggeri, men samtidig passe til det. Det måtte ikke være en forlængelse af formen på Hospice Djursland, men samtidig lå byggegrunden i forlængelse heraf. Det skulle være sit eget hospice, samtidig med at der skulle være en forbindelse mellem de to. Og så skulle det nye hospice gøre brug af nogle funktionerne i det eksisterende hospice eksempelvis produktionskøkkenet og personaleomklædning.
Det var AART, der vandt udbuddet, og som med deres forslag havde formået at sætte sig i brugernes sted – både patienter, familier og personale. Fem fokuspunkter, udformet på baggrund af research og antropologiske feltstudier, lagde udgangspunktet for AARTs forslag: Hjemlighed, naturen, funktionalitet, personaletrivsel og relationer. Rumsans har tidligere talt med AART om deres måde at arbejde på.
“Liv, leg og lindring” er de tre nøgleord i designet af Strandbakkehuset – et hus der skal favne og tilbyde børn og unge omsorg i en sårbar situation og samtidig agere støttende ramme om hele familien og tilbyde dem et sted, de kan samles, og hvor der er plads til at være en familie, hvilket der sjældent er på et hospital.
Forud for udbuddet blev der udarbejdet et byggeprogram. Her blev en mor til et barn, der døde på et hospice for voksne, involveret sammen med en ung pige, der havde været indlagt i en længere periode på et hospital. For moren var det vigtigt at kunne trække sig tilbage, samtidig med at hun også ønskede sig at kunne vælge samværet med de andre forældre til. For pigen var det vigtigt at komme rundt overalt i sin kørestol, at møde andre unge og at få rum til sig selv uden forældre. Samtidig var det vigtigt for hende, at stedet ikke udelukkende henvendte sig til mindre børn. Og så pegede hun også på et TV af en vis størrelse på værelset.
Med det i tankerne har hospicet fået familielejligheder, som er indrettet med to rum – begge med et stort tv - et til barnet, og et til forældrene. De to rum adskilles af en skydedør, der er nem at skyde til side og justere, så man kan være sammen uden at være helt i samme rum.
Hver familie har et køleskab og et skab i det fælles køkken, hvor man kan lave sin egen mad. Man kan vælge at spise i familielejligheden eller spise sammen med de øvrige familier. På den måde kan forældrene indgå i et fællesskab og dele deres erfaringer og oplevelser.
I huset er der ansat en pædagog, som laver aktiviteter med børnene, så forældrene kan få et pusterum. Det kan være at male i aktivitetsrummet eller plukke ramsløg til en pizza, som de bager sammen. Der er også tænkt på patienternes søskende både ude og inde. Udenfor er der legeplads for de helt mindste ved bygningen og legepladsen Troldesporet ifm. Stilleskoven.
Strandbakkehuset er ikke kun udformet som en naturlig forlængelse af Hospice Djursland, men også tegnet med den omkringliggende natur i tankerne - dermed opstår et andet udgangspunkt end voksenhospicet - og derfor adskiller Strandbakkehuset sig.
Placeret på toppen af en skrænt i nærheden af sø og skov inviterer huset naturen indenfor gennem dets mange åbninger og forskydninger i plan og facade. Det overordnede greb kan betragtes som en gestus til familierne. For den mere private del i form af familielejlighederne samt fælleskøkkenet og opholdsrummet ligger mod naturen tilsvarende strukturen i Hospice Djursland, og alle fællesfaciliteter ligger mod parkeringspladsen og ankomsten - dermed dannes en form for skærm, som skærmer det sårbare liv på stedet.
Forskydningerne i bygningskroppen bidrager til at nedbrydes huset i mindre dele og forskellige rum, der er overskuelige og indbyder til forskellige aktiviteter, bl.a. et snoezelrum, hvor børn- og unge kan blive sansestimuleret, terapirum og et pusterum kun for forældre.
I de mange rum og dele af huset er der kig til en smuk og beroligende udsigt. Det gælder også i familielejlighederne, der hver har udsigt til søen i Stilleskoven. Alle lejligheder har derudover en terrasse, hvor barnet sammen med sin familie kan sidde og få eftermiddagskaffe, når vejret er godt. Ud til terrassen er der en bred døråbning, så sengeliggende børn og unge kan blive kørt ud og få del i det omkringliggende landskab.
Huset slører skellet mellem ude og inde og trækker på naturen og dens mange sundhedsfremmende kvaliteter og helende effekt samt evnen til at give beboerne en helt særlig sanselig oplevelse. Overalt er der valgt materialer, som er varme og taler til sanserne. Også ude er bygningen holdt i materialer, der patinerer flot og holder sig godt, og som i deres farveholdning og samlede udtryk stemmer overens med Hospice Djursland. Der er også brugt kobber begge steder. Strandbakkehuset skiller sig ud ved at introducere teglstenen i anlægget som har en taktilitet, der taler til sanserne. Samtidig fungerer den godt sammen med træet på Hospice Djursland.
Som Kraka løste opgaven, så har AART løst den arkitektoniske problemstilling om at bygge til på en måde, som både skaber sammenhæng og en selvstændig identitet samtidig som der med Strandbakkehuset, tilbydes et mentalt og fysisk frirum tæt på naturen. Et ophold her kan forhåbentligt bidrage til at opbygge et overskud hos de familier, hvor sygdom er en fast del af dagligdagen.
Overalt i bygningen opstår der mulighed for at vælge det sted, som bedst understøtter. Alle kan derfor være med uanset evner og behov.
Respekt for de sårbare patienter er indtænkt i det arkitektoniske greb, hvor familielejlighederne er skærmet og samtidig har den flotteste udsigt. For naturen inviteres ind gennem åbninger og forskydninger på en måde, hvor skellet mellem ude og inde sløres, tillige som man opfordres til at bruge Stilleskoven.
Materialerne både inde og ude taler til sanserne, samtidig som de bidrager til en varm stemning inde.
Størstedelen af børnene og de unge på Strandbakkehuset er der ikke for at dø, men for at få symptomlindring, aflastning, omsorg og støtte.
Hospicet er det andet af sin slags i Danmark, der ud over Strandbakkehuset tæller Lukashuset i Hellerup.
Strandbakkehuset har driftsoverenskomst med Region Midtjylland om fire pladser, men valgte at bygge seks pladser for at opnå en større fleksibilitet ifm. ud og indflytning.
I marts 2021 kårede Nohrcon Strandbakkehuset som årets sundhedsbyggeri 2021.
Alrummet forbinder husets forskellige funktioner og er tænkt som husets hjerte. Træpanelerne bidrager til en god akustik og giver en varm atmosfære. Elevatoren er så stor, at der er plads til en seng, så selvom man er sengeliggende, kan man komme rundt i bygningen.
Det er ikke bare barnet, som uforstyrret kan se en film, det kan forældrene også. Her er bogstaveligt talt plads til dagligdagens aktiviteter, her kan man spise, arbejde eller søskende kan lave lektier ved bordet.
Familielejlighederne består af to rum, som adskilles af en skydedør. Her kan barnet og forældrene være sammen i samme rum eller sammen hver for sig i hvert sit.
Dørene til terrasserne er lavet til, at en seng kan blive skubbet derud. De sengeliggende børn kan dermed også komme ud og få og en naturoplevelse – ligesom familien kan samles på terrassen. Samtidig er man lidt skærmet bl.a. af muren.
Alle familieboliger er ligestillet i forhold til udsigt. Huset inviterer naturen ind og giver følelsen af at være ude midt i den, også når man befinder sig indenfor. På denne stue var der både en barneseng og en voksenseng, så der var ikke så meget plads tilovers.
Strandbakkehuset bidrager til det samlede anlæg med en ny rytme, som alligevel taler sammen med Hospice Djursland.
Alle fællesfunktioner ligger ud mod ankomsten og danner en mere offentlig side. På en mørk dag lyser bygningen ud til omverdenen.
Alle familieboliger er ligestillet i forhold til udsigt. Huset inviterer naturen ind og giver følelsen af at være ude midt i den, også når man befinder sig indenfor. På denne stue var der både en barneseng og en voksenseng, så der var ikke så meget plads tilovers.
Dørene til terrasserne er lavet til, at en seng kan blive skubbet derud. De sengeliggende børn kan dermed også komme ud og få og en naturoplevelse – ligesom familien kan samles på terrassen. Samtidig er man lidt skærmet bl.a. af muren.
Familielejlighederne består af to rum, som adskilles af en skydedør. Her kan barnet og forældrene være sammen i samme rum eller sammen hver for sig i hvert sit.
Det er ikke bare barnet, som uforstyrret kan se en film, det kan forældrene også. Her er bogstaveligt talt plads til dagligdagens aktiviteter, her kan man spise, arbejde eller søskende kan lave lektier ved bordet.
Alrummet forbinder husets forskellige funktioner og er tænkt som husets hjerte. Træpanelerne bidrager til en god akustik og giver en varm atmosfære. Elevatoren er så stor, at der er plads til en seng, så selvom man er sengeliggende, kan man komme rundt i bygningen.
